Trailer: "Vores skæbne. Deres kamp" – ny actionfyldt trailer til "Godzilla vs. Kong"

Om få dage tørner to af filmhistoriens største monstre sammen.

Warner Bros. har netop frigivet en ny trailer til deres kommende monsterfilm "Godzilla vs. Kong", og selvom traileren blot varer ét minut, så får den altså afviklet en kæmpe mængde action, eksplosioner og monsterbrøl på sølle 60 sekunder.

"Godzilla vs. Kong" fungerer både som en fortsættelse til "Godzilla II: King of the Monsters" og "Kong: Skull Island". Den instrueres i øvrigt af Adam Wingard ("You're Next", "Blair Witch"), mens manuskriptet er skrevet af Max Borenstein ("Godzilla") og Eric Pearson ("Thor: Ragnarok").

Læs også: "Godzilla vs. Kong"-instruktør kaster sig over "Face/Off"-fortsættelse

Der er vel at mærke ikke tale om filmhistoriens første møde mellem de ikoniske filmmonstre. I 1962 udkom den japanske "King Kong vs. Godzilla".

"Godzilla vs. Kong" lander i de amerikanske biografer og på streamingtjenesten HBO Max den 31. marts. Eftersom de danske biografer i skrevne stund stadig er lukkede, ved vi ikke, hvornår danske filmentusiaster får lov til at se filmen, men de kan i det mindste se den nye trailer her:

Kommentarer

"Vores skæbne. Deres kamp" – ny actionfyldt trailer til "Godzilla vs. Kong"

  • 0

    Nogen der kan forklare mig den tanke, der er i, at man ikke giver simultan premiere på HBO Nordic?

    Det er jo GUF for piraterne.. Flere har jo allerede set Wonder Woman 2.. Nu er The Little Things kommet på Blockbuster til leje for 189kr, men er på HBO Max i USA... Tænker HBO Nordic også fik en del nye tilmeldinger world wide, hvis man spredte det ud. 

    Gladiator21-03-21 11:13

  • ★★★★★★0

    Jeg skuffes sikkert. Men det er en sådan film, der ville have givet mig søvnløse nætter af bar forventning som barn og ung, voksen og halvgammel. Men som snart helgammel, så glæder jeg mig da til at se den, men tænker at jeg som med de forrige film, nok kun får en middelmådig oplevelse når det kommer til stykket.

    T. Nielsen21-03-21 11:22

  • 0

    Nogen der kan forklare mig den tanke, der er i, at man ikke giver simultan premiere på HBO Nordic?

    Det er jo GUF for piraterne.. Flere har jo allerede set Wonder Woman 2.. Nu er The Little Things kommet på Blockbuster til leje for 189kr, men er på HBO Max i USA... Tænker HBO Nordic også fik en del nye tilmeldinger world wide, hvis man spredte det ud. 

    Mit bud ville være, at det har med distributions-rettigheder at gøre. Warner Bros. er i koncern med HBO Max, så der er ingen mellemmænd ift. distributionen, som man risikerer at bryde en aftale om distribution med. Som jeg husker det, så er HBO Nordic ej heller 100% HBO-ejet, eller det har muligvis ændret siden lanceringen?

    Jeg tror, at Warner / HBO Max-aftalen ender i Danmark med at være meget film-til-film baseret ud fra hvilke aftaler, som allerede er indgået og eventuelt hvad det koster at købe filmen "ud" af aftalen.

    steadi22-03-21 00:42

  • ★★★★★1

    Whoever Wins. This tagline will be re-used. 

    Lars!22-03-21 18:27

  • ★★★★★1

    Godzilla og King Kong inviterer til Rave Party.

    Elwood22-03-21 19:29

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen