Forum - Forum-tråd: Heads-up - go'e filmtilbud mv.

Heads-up - go'e filmtilbud mv.

  • ★★★★★★1

    Den irske udgave af Zavvi er IKKE told/moms-sikker, de sender varene fra Guernsey. Jeg har fået en opkrævning i dag, selvom jeg bestilte fra den irske udgave.

    Zero Cool25-03-21 19:54

  • ★★★★1

    Den irske udgave af Zavvi er IKKE told/moms-sikker, de sender varene fra Guernsey. Jeg har fået en opkrævning i dag, selvom jeg bestilte fra den irske udgave.

    Tak for heads-up! Så holder jeg mig i hvert fald helt fra at gøre forsøget.

    Jeg synes egentligt, at det er noget svineri, at de ligefrem har reklameret med, at de sender "fra EU," og at man ikke ville have yderligere omkostningerne, når de så viser sig, at de blot kører videre i samme spor som før. 

    thomsen26-03-21 12:23

  • ★★★★0

    Den irske udgave af Zavvi er IKKE told/moms-sikker, de sender varene fra Guernsey. Jeg har fået en opkrævning i dag, selvom jeg bestilte fra den irske udgave.

    Jeg måtte også punge ud med næsten 200 kr. ekstra for min sidste film derfra :( 

    Åkepool26-03-21 15:36

  • ★★★★★★0

    Tak for heads-up! Så holder jeg mig i hvert fald helt fra at gøre forsøget.

    Jeg synes egentligt, at det er noget svineri, at de ligefrem har reklameret med, at de sender "fra EU," og at man ikke ville have yderligere omkostningerne, når de så viser sig, at de blot kører videre i samme spor som før. 

    Jeg har skrevet en mail til dem. Der står dette på deres hjemmeside:

    Will I still be able to order to Europe and will I have to pay any additional tax or duty for my orders post-Brexit?

    Zavvi can confirm that your shopping experience will not be impacted, and you will be able to continue to place orders as usual.  

    For customers located in the EU, most of our products will ship from our distribution centre within the EU and therefore ordering with us will continue as normal.

    For any products shipping from the UK to addresses in the EU, tax and duties will be settled on your behalf with our courier, so there is no cost to you.

    Zero Cool26-03-21 15:43

  • ★★★★2

    Second Sight har løftet sløret for deres næste limited edition: Det bliver den australske horror-mockumentary Lake Mungo fra 2008.

    16-årige Alice Palmer drukner i en sø under en udflugt med nogle venner. I dagene efter oplever hendes familie flere sære ting og beslutter til sidst at kontakte et medium. Sammen finder de ud af, at Alice havde mørke hemmeligheder, og sporene leder dem tilbage til Lake Mungo.

    Lake Mungo kom ind fra højre og overraskede de få, der så den dengang. Jeg var selv så heldig at fange en visning på det, der var forløberen til den danske Blodig Weekend-festival. Den er urimeligt overset, men har også opnået lidt af en status som fanfavorit gennem årene. 

    Desværre har den ikke altid været nem at få fat på. I flere år var der kun en amerikansk dvd tilgængelig. Men med tiden er der dog kommet flere udgaver - også en udgivelse på blu-ray i Tyskland. 

    Fælles for dem alle er, at det er småt med ekstramaterialet. Kun den gamle australske dvd har et kommentarspor med filmens producent og fotograf og nogle fraklippede scener.

    Mange har gennem årene undret sig over, hvad der er blevet af instruktøren Joel Anderson. Jeg ved, at flere filmblade forgæves har forsøgt at finde ham, og han ser ikke ud til at have lavet andet end en enkelt kortfilm i 2013 siden. 

    Det er desværre heller ikke lykkedes for Second Sight. Men til gengæld har de samlet en solid pakke extras sammen.

    Second Sights Lake Mungo-udgivelse indeholder udover det gamle australske kommentarspor og de slettede scener også et nyt kommentarspor med bl.a. Alexandra Nicholas-Heller, der har skrevet en del gode filmbøger, flere interviews med skuespillere, fotograf m.fl., et par videoessays og en 80 siders booklet med ny tekst om filmen.

    Lake Mungo - Limited Edition udkommer den 31/5-21. 

    thomsen28-03-21 12:17

  • ★★★★★★2

    Besked fra Zavvi:

    For customers located in the EU, most of our products will ship from our distribution centre within the EU and therefore ordering with us will continue as normal.

    For any products shipping from the UK to addresses in the EU, tax and duties will be settled on your behalf with our courier, so there is no cost to you.

    I am sorry to hear that you have received a customs charge for your order. Please could I ask you kindly to provide us with an image of your customs receipt and then we can look at getting this returned back to you.

    I would like to apologise for any inconvenience caused.

    If there is anything else that we can do, please get in touch and a member of our team will be happy to help.

    Thanks,

    Kayleigh

    Zavvi Team

    Så det ser ud til, at de mener det seriøst og at jeg får dækket gebyret.

    Zero Cool28-03-21 18:51

  • ★★★★1

    Besked fra Zavvi:

    Så det ser ud til, at de mener det seriøst og at jeg får dækket gebyret.

    Spændende! Jeg håber, at det lykkes, og at de betaler både moms OG gebyr tilbage. For så ville de bestemt være værd at bruge igen.

    thomsen29-03-21 09:47

  • ★★★★★★1

    Og afslutningen:

    Thank you for getting in touch with that information.

    I am really sorry that you had to pay for this.

    This will be refunded back to your original payment method and usually takes 3-5 working days.

    If you have any problems with this refund or should you have any further questions, then please do not hesitate to get in touch and a member of our team will be happy to help.

    Kind regards,

    Stephanie

    Zavvi Team

    Zero Cool29-03-21 15:33

  • ★★★★★1

    Second Sight har løftet sløret for deres næste limited edition: Det bliver den australske horror-mockumentary Lake Mungo fra 2008.

    16-årige Alice Palmer drukner i en sø under en udflugt med nogle venner. I dagene efter oplever hendes familie flere sære ting og beslutter til sidst at kontakte et medium. Sammen finder de ud af, at Alice havde mørke hemmeligheder, og sporene leder dem tilbage til Lake Mungo.

    Lake Mungo kom ind fra højre og overraskede de få, der så den dengang. Jeg var selv så heldig at fange en visning på det, der var forløberen til den danske Blodig Weekend-festival. Den er urimeligt overset, men har også opnået lidt af en status som fanfavorit gennem årene. 

    Desværre har den ikke altid været nem at få fat på. I flere år var der kun en amerikansk dvd tilgængelig. Men med tiden er der dog kommet flere udgaver - også en udgivelse på blu-ray i Tyskland. 

    Fælles for dem alle er, at det er småt med ekstramaterialet. Kun den gamle australske dvd har et kommentarspor med filmens producent og fotograf og nogle fraklippede scener.

    Mange har gennem årene undret sig over, hvad der er blevet af instruktøren Joel Anderson. Jeg ved, at flere filmblade forgæves har forsøgt at finde ham, og han ser ikke ud til at have lavet andet end en enkelt kortfilm i 2013 siden. 

    Det er desværre heller ikke lykkedes for Second Sight. Men til gengæld har de samlet en solid pakke extras sammen.

    Second Sights Lake Mungo-udgivelse indeholder udover det gamle australske kommentarspor og de slettede scener også et nyt kommentarspor med bl.a. Alexandra Nicholas-Heller, der har skrevet en del gode filmbøger, flere interviews med skuespillere, fotograf m.fl., et par videoessays og en 80 siders booklet med ny tekst om filmen.

    Lake Mungo - Limited Edition udkommer den 31/5-21. 

    Fedt! Det var sgu da en super god nyhed. : )

    Jeg har længe gerne villet se "Lake Mungo" siden, at jeg første gang ved en ren tilfældighed hørte om filmen i Chris Stuckmanns "Halloween" special, som han laver hvert år, hvor han i hele oktober måned anmelder gyserfilm.

    Jeg mener, at vi snakkede lidt om filmen for et år eller to siden i en anden tråd, hvor du også anbefalede den.

    Nu håber jeg bare, at man kan nå at få fat i en kopi og at det ikke kommer til at gå ligesom med eksempelvis "Walkabout". Jeg kunne godt frygte det lidt mht. "Lake Mungo", da den jo har opnået en høj kult status og at der derfor sikkert er flere hardcore horror-fans, som gerne vil have fingre i så lækker en udgave.

    NightHawk29-03-21 18:45

    Ja, det er pludseligt blevet svært at få fat i de her limited editions - især nu hvor amazon.co.uk ikke vil lade os udenfor UK lægge en pre-order på dem. 

    Jeg håber at det lykkes for os. :-)

    Det lykkedes mig i øvrigt endeligt at få fat i Viy Limited Edition i dag.

    Jeg var faktisk i gang med at skrive mit navn og adresse ind på bestillingsformularen hos Faraos Cigarer. da jeg besluttede lige at tjekke hos Eureka selv en sidste gang. Og så var den pludseligt på lager igen. Så jeg droppede Faraos og bestilte den direkte hos Eureka sammen med Boris Karloff at Columbia-samlingen, der udkommer i april. 

    Har skrevet til deres kundeservice og fået dem til at sende dem sammen, så jeg ikke risikerer at skulle betale importgebyr to gange. 

    Jeg blev lidt paf, for jeg kunne se, at de havde skrevet på deres FB i fredags, at det var de sidste 50 eksemplarer, der var sat til salg, så jeg troede virkeligt, at det var slut. Det må være den af deres udgivelser, der har solgt hurtigst. Det er jo kun 14 dage siden, at den udkom.

    thomsen29-03-21 20:57

    Fedt at det lykkedes dig at få fat på filmen hos Eureka alligevel. Det er trods alt en pæn besparelse, du får her. 

    Ja, det er vildt nogle gange hvor hurtigt Limited Editions bliver udsolgt. Nogle af filmene kan være på lager meget længe, mens andre titler er udsolgt før end man nærmest kan nå at blinke med øjnene.

    Derfor er det så også bare ekstra fedt, når det så lykkedes at få fat på en titel, der er rift om. :) 

    NightHawk30-03-21 12:17

  • ★★★★1

    Eureka har annonceret deres juni-udgivelser. De fortsætter deres serie af Hong Kong-titler, og så har de fået fat på en meget efterspurgt klassisk stumfilm. 

    Encounter of the Spooky Kind (Sammo Hung, HK, 1980)

    Skøn blanding af komik, kung-fu-akrobatik og speciel effects, som kun Hong Kong lavede dem dengang. 

    Sammo Hung både instruerer og spiller selv hovedrollen som landsbyens selvbestaltede modigste mand, der bliver lokket til at tilbringe natten i et hjemsøgt tempel. 

    Filmen er i dag nok mest kendt for at være den, der introducerede verden for de såkaldte jiangshi, de sære, hoppende (!) kinesiske vampyrer, som senere blev så populære i Mr. Vampire-serien.

    Eurekas limited edition byder på en limited slipcase, et splinternyt 2K-transfer, original og alternativt kantonesisk lydspor, engelske undertekster og engelsk dub samt et kommentarspor, et ældre interview med Sammo Hung og et limited edition hæfte. 

    PTU (Johnnie To, HK, 2003)

    Johnnie To er nok for den moderne Hong Kong-actionfilm, hvad John Woo var i starten af 1990'erne. Med mere end 30 film på sit CV har han for længst slået sit navn fast som et navn, man skal holde øje med.

    PTU (Police Tactical Unit) går for at være i den bedre ende af hans film og foregår over en enkelt nat. Politisergenten Lo mister sit tjenestevåben. Han står ellers overfor en forfremmelse og har derfor kun inden til morgenen at skaffe det tilbage. Det bliver ikke bedre af, at tyven findes myrdet, og at det ser ud til, at bandemedlemmer vil bruge Los pistol til at hævne drabet. 

    PTU kommer med en limited edition slipcase, originalt kantonesisk lydspor med engelske undertekster, engelsk dub, samt et nyt kommentarspor, nogle ældre interviews med instruktør og skuespillere og et hæfte.

    Både Encounter of the Spooky Kind og PTU udkommer den 21/4-21. 

    Den sidste film fortjener sig egen post. 

    thomsen30-03-21 12:39

  • 1

    Det ser ud til, at Indicators pakker går igennem uden ekstra gebyrer. Jeg modtog selv en pakke her til morgen og kender to andre, der også har modtaget pakker i EU uden nogen form for ekstraregning. 

    gorzelak31-03-21 09:53

  • ★★★★1

    Det ser ud til, at Indicators pakker går igennem uden ekstra gebyrer. Jeg modtog selv en pakke her til morgen og kender to andre, der også har modtaget pakker i EU uden nogen form for ekstraregning. 

    Det er knageme gode nyheder, hvis det er sandt. Men skrev Guldager ikke i en anden tråd, at hans pakke var blevet sendt tilbage, fordi PostNord ikke havde fået sendt toldopkrævningen til ham? Sådan forstod jeg det i hvert fald.

    Jeg regner med at gøre forsøget uanset i april, når Irréversible udkommer. Jeg tænker, at jeg vil bestille I, Monster og Fu Manchu-boksen ved samme lejlighed.

    thomsen31-03-21 11:38

    Jo - den blev snuppet i tolden (hvilket jeg havde kalkuleret med), men fik aldrig en toldopkrævning, og da jeg ringede for at høre, hvad der var sket, så havde de sendt den retur, fordi der var gået mere end 10 dage...

    Guldager31-03-21 13:10

  • 1

    Det er knageme gode nyheder, hvis det er sandt. Men skrev Guldager ikke i en anden tråd, at hans pakke var blevet sendt tilbage, fordi PostNord ikke havde fået sendt toldopkrævningen til ham? Sådan forstod jeg det i hvert fald.

    Jeg regner med at gøre forsøget uanset i april, når Irréversible udkommer. Jeg tænker, at jeg vil bestille I, Monster og Fu Manchu-boksen ved samme lejlighed.

    Måske har de ændret praksis efterfølgende? Jeg kan se, at de har nedskrevet værdien af min pakke til £8.33 - lige under den danske bagatelgrænse. Jeg vil helt sikkert prøve at bestille fra dem igen. 

    gorzelak31-03-21 13:31

  • ★★★★1

    Måske har de ændret praksis efterfølgende? Jeg kan se, at de har nedskrevet værdien af min pakke til £8.33 - lige under den danske bagatelgrænse. Jeg vil helt sikkert prøve at bestille fra dem igen. 

    Åh, fedt, det er et godt tegn! Hvor meget havde du bestilt, hvis jeg må spørge?

    thomsen31-03-21 15:16

  • 1

    Jeg havde selv kun bestilt en enkelt Blu-ray til £12.99 - bare for at teste. Men de to andre, jeg talte om (min filmkollega og en hollandsk youtuber) havde bestilt store pakker. 

    gorzelak31-03-21 16:06

  • ★★★★1

    Godt at høre. Så vil jeg gøre forsøget i næste måned og bestille de tre ting, jeg gerne vil have.

    thomsen31-03-21 18:15

  • ★★★★2

    Jeg kom væk fra det igen forleden, og fordi jeg keder mig lidt, og fordi jeg elsker emnet, så får I altså endnu et wall-of-text-indlæg. Jeg beklager!  
     
    Den sidste juni-nyhed fra Eureka er altså den østrigske stumfilm Orlacs Hände
     
    For mig er det månedens absolut største nyhed. Der findes ganske vist allerede en blu-ray-udgivelse i Tyskland, men den er uden engelske tekster, og så har den ikke nogen form for extras overhovedet. Med andre ord: en oplagt udgivelse for Eureka, sådan med tanke på alle de andre tysksprogede stumfilm, de efterhånden har sendt ud på disk.  

    The Hands of Orlac (Robert Wiene, Østrig, 2004) 
     
    Robert Wiene huskes i dag hovedsageligt som instruktøren af Doktor Caligaris Kabinet (1920). Caligari var kvintessensen af den tyske ekspressionistiske filmkunst, hvor det forstyrrede, indre sjæleliv kom direkte til udtryk i de ydre, skæve kulisser, de påmalede skygger og det manierede skuespil. Den vakte stor opsigt i meget af verden og var nok mere end nogen anden film dengang med til, at flere begyndte at anse mediet som en ny potentiel kunstart.  
     
    At wiene ikke huskes for så meget andet hænger så formentligt mest sammen med, at resten af hans oeuvre ikke har været tilgængeligt i mange år.  
     
    Jeg kan fx huske, hvordan underviseren på det kursus i Filmhistorie, jeg tog på universitet engang i 1990’erne, fortalte, hvordan mange ligefrem ønskede, at Caligari skulle have været instrueret af Fritz Lang i stedet, for det ville give meget bedre mening. Underforstået at Lang jo var et umiskendeligt talent, mens Robert Wiene ikke rigtigt blev regnet for noget, og at han nok bare havde været heldig den ene gang med Caligari
     
    Tilbage i 2008 sendte Kino så endeligt The Hands of Orlac ud på dvd, og selvom resten af Wienes film stadigvæk er svære at få at se, hvis de da overhovedet har overlevet, så er Orlac alene nok til at slå fast, at han bestemt ikke er den døgnflue, han har haft ry for at være. 
     
    The Hands of Orlac er baseret på en roman af franskmanden Maurice Renard. Han havde en forkærlighed for “medicinsk horror” og var bl.a. meget glad for H.G. Wells klassiker Dr. Moreaus ø. Renard tog eksperimenterne i Wells’ bog et trin videre og skrev ikke blot om splejsning mellem menneske og dyr, men også mellem menneske og plante og menneske og maskine.  
     
    Orlac er ur-skrækhistorien om transplantation. Den eponyme hovedperson er en koncertpianist, der mister begge sine hænder i en frygtelig togulykke. Han spilles af Conrad Veidt, der med sine markerede træk, sine dybtliggende øjne og høje kindben var et genkendeligt ansigt i den tidlige horrorfilm. Veidt var den mystiske søvngænger Cesare i Caligari og proto-Jokeren i The Man Who Laughs (1928). Men i dag huskes han nok bedst som nazisten Major Strasser i Casablanca.  
     
    En kirurg redder efter ulykken Orlac ved at transplantere hænderne fra en henrettet morder. Men Orlac kan ikke længere spille klaver og bliver mere og mere besat af vrangforestillinger om sine nye legemsdele. Uden indtjening er han nød til at gå tiggergang hos sin svigerfar, og han finder svigerfaren dræbt af knivstik. Politiet opdager til deres overraskelse fingeraftrykkene fra den henrettede morder på gerningsstedet, og Orlac begynder at tvivle på sin egen uskyld.  
     
    Hvis handlingen lyder bekendt, så er det ikke så mærkeligt. For Renards roman er blevet filmatiseret flere gange, bl.a. som den fine Mad Love fra 1935 med Peter Lorre i hovedrollen. Men selve grundtanken om de morderiske impulser, der lever videre i “aflagte” legemsdele, er set mange gange siden, fx i Body Parts (1991). 
     
    Sammenlignet med Caligaris vilde og teatralske stil er The Hands of Orlac mere afdæmpet. Det er nok henved ti år siden, jeg har set den sidst, og derfor husker jeg den ikke særligt godt. Men jeg husker den som flot og i den øvre ende blandt de ekspressionistiske film. Jeg har især en erindring om, at togulykken er imponerende iscenesat. Til gengæld husker jeg slutningen som ekstremt skuffende, og det hiver, hvad der kunne være en topfilm, noget ned, selvom resten bestemt stadigvæk er værd at se. 
     
    The Hands of Orlac blev restaureret i midten af 1990’erne af det nationale tyske filmarkiv i Berlin i samarbejde med den kendte Friedrich Wilhelm Murnau Stiftung og igen for få år siden af det østrigske filmarkiv.  
     
    Kinos dvd-udgave fra 2008 er baseret på restaureringen fra 1995, men har fået indsat yderligere materiale fra den amerikanske Rohauer Collection. Den tyske blu-ray-udgave er til gengæld baseret på den seneste restaurering fra Østrig. 
     
    Flere kilder siger, at filmen var omkring 92-93 minutter ved premieren. Men her bliver det hele lidt langhåret, for det østrigske filmarkivs hjemmeside anfører en spilletid på 100 minutter for filmen. Den tyske BD ser derimod ud til kun at være 90 minutter lang, mens Kinos gamle dvd løber hele 110 minutter.

    Det er en voldsom forskel. 

    En del af den kan skyldes, at man har taget forskellige valg med hensyn til afviklingshastigheden. 
     
    Det er jo sådan, at der ikke rigtigt fandtes nogen industristandard for antallet af billeder i sekundet, før man blev enige om 24 billeder i sekundet, da tonefilmen blev introduceret sidst i 1920’erne. 
     
    Indtil da kunne film være skudt i alt mellem 16-24 fps, og hvis der ikke findes originalt kildemateriale om den tiltænkte hastighed, så er man nødt til at gætte sig frem. 
     
    En anden forklaring kan være, at filmen oprindeligt blev censureret. Kilderne er ikke helt entydige – nogle siger, at den blev klippet i Østrig og Tyskland, andre siger, at den ikke blev, og nogle siger, at en hel rulle blev klippet ud i USA, og at det er den, der er blevet genindsat i Kino-udgaven.  
     
    Der er også den mulighed, at noget af materialet, der er blevet indsat i Kinos version er helt uvedkommende. Samleren Raymond Rohauer, som materialet stammer fra, var nemlig berygtet for at indsætte helt nyt materiale i nogle af sine film for på den måde på ny at påberåbe sig copyright i USA. 
     
    Endeligt kan der simpelthen blot være tale om, at man oprindeligt lavede to forskellige versioner – en til hjemmemarkedet og en anden til eksport. Det er der mange andre eksempler på.  
     
    Hvor om alt er, så regner jeg med, at vi får forklaringen. når Eurekas sender deres blu-ray på gaden. For Eureka har som de eneste taget det fornuftige skridt at inkludere begge versioner.  
     
    The Hands of Orlac – Limited Edition byder på en limited edition slip, et HD-transfer fra den østrigske restaurering, der skal være baseret på det bedste overlevende filmmateriale, originale tyske mellemtekster med valgfrie engelske undertekster, et nyt kommentarspor med filmhistorikerne Alan Jones og Kim Newman, et nyt videoessay med filmskaberne Fiona Watson og David Cairns, Kino-udgaven fra 2008 (dog kun i SD), en videosammenligning mellem scener fra de to forskellige versioner og endeligt et hæfte med essays af Tim Lucas og Philip Kemp. 
     
    The Hands of Orlac – Limited Edition udkommer i første omgang i 3000 eksemplarer den 14/6-21 og kan forudbestilles direkte hos Eureka nu. 
     
    Det eneste, jeg kunne ønske mig mere, er nok, at den gamle restaurering af FWMS og Kino også var i HD. Men da grundarbejdet til den blev lavet helt tilbage i 1995, så har man muligvis slet ikke tænkt i andet end SD.

    Trailer fra Eureka: THE HANDS OF ORLAC (Masters of Cinema) New & Exclusive Trailer - YouTube

    Trailer fra den østrigske restaurering med før og efter-sammenligning: Trailer: Orlacs Hände, neu restauriert mit Musik von Johannes Kalitzke - YouTube
     
    thomsen 1-04-21 15:35

  • ★★★★1

    En lille, hurtig nyhed, som jeg har overset: Warner Archive fundet en udgivelsesdato for Doctor X (1932). Den udkommer på blu-ray den 13/4-21. 

    Doctor X er klassisk gal-videnskabsmands-horror og instrueret af Michael Curtiz, der ellers nok er mest kendt i dag for sine ramasjang-film som 1938-udgaven af Robin Hood (den med Errol Flynn) og Kaptajn Blod og ikke mindst den evige klassiker Casablanca.  

    Doctor X udmærker sig ved at være den første horrorfilm i farver overhovedet. Som Mystery of the Wax Museum, som Curtiz instruerede året efter, så er den optaget med det såkaldte two-color Technicolor-system. Two-color Technicolor var et meget tidligt farvesystem, hvor den blå farve mangler, og derfor har filmene et helt særligt udtryk, som skal ses. 
     
    WAC udgav sidste år Mystery of the Wax Museum på BD i en super flot restaurering fra specialisterne hos UCLA, der virkeligt fik farverne frem. Det samme hold har lige siden arbejdet på Doctor X, og hvis de foreløbige screenshots, der er blevet postet rundt omkring, står til troende, så kan man roligt glæde sig. 

    Der er igen tale om en såkaldt pre-code-film, det vil sige en film fra først i 1930’erne, før filmindustriens censurorgan fik magt og mulighed for at gribe ind i produktionen. Derfor kan man finde direkte omtale af emner som sex og kannibalisme, som bare et par år senere var fuldstændigt utænkelige i Hollywood-film.  
     
    Warner Archive har valgt samme tilgang som de gjorde til The Curse of Frankenstein i december og fået produceret helt nye extras. 
     
    Mange fans har ventet spændt på, om WAC også ville inkludere den originale sort/ hvid-udgave. Forhold omkring kontrasten gjorde nemlig, at man ikke blot kunne trække en sort/ hvid-kopi fra farvefilmen, og af den grund blev Doctor X optaget samtidigt i sort/ hvid med et andet kamera. Den sort/ hvide udgave indeholder derfor andre vinkler og nogle gange andre optagelser end versionen i farver. 
     
    I mange år var sort/ hvid-udgaven faktisk den eneste, de var tilgængelig, indtil man sidst i 1970’erne fandt en flot og komplet farvekopi i boet efter Jack Warner.  
     
    WACs BD indeholder heldigvis begge versioner - både den i farver OG sort/ hvid-udgaven. Og ikke nok med at farveudgaven er nyrestaureret hos UCLA, Warner har også betalt for at få lavet et helt nyt transfer af sort/ hvid-udgaven fra det originale negativ. 
     
    Desuden får vi en helt nyt dokumentar, Monsters and Mayhem: The Horror Films of Michael Curtiz, to kommentarspor og filmens trailer.  

    thomsen 2-04-21 17:50

  • ★★★★1

    Arrow holder påskeudsalg hos bl.a. dem selv og hos grindhousevideo.com for de amerikanske udgivelser.

    Jeg var lige ved at hoppe på en bestilling hos Grindhouse, fordi jeg så, at de bl.a. havde Shinya Tsukamoto-boksen på tilbud, der ellers er udgået. Heldigvis nåede jeg at læse deres FAQ, inden jeg bestilte, og det viste sig blot at være en standardudgave, der kommer i almindelig handel og ikke den limited edition. Så ingen grund til at skynde sig.

    Eureka har meddelt, at Boris Karloff at Columbia-opsamlingen er skubbet fra den 19. april til den 3. maj.

    thomsen 2-04-21 17:53

  • ★★★★1

    Faldt lige over et par billeder, der sammenligner før og efter af UCLA's restaurering af Doctor X:

    Twitter

    Og en video: 

    www.youtube.com/watch

    thomsen 3-04-21 18:49

  • ★★★★2

    Arrow har også offentliggjort deres juni-titler:

    The Bird With the Crystal Plumage (Dario Argento, ITA, 1970) - 4K UHD Limited Edition 

    Ser umiddelbart ud til at være en ren gentagelse af den limited edition, der udkom på BD for et par år siden. Blot nu på UHD. Udkommer den 28/6.

    Major Dundee - Limited Edition (Sam Peckinpah, 1965)

    Indeholder både extended og biografversion samt limited edition hæfte og plakat. Udkommer 28/6.

    Irezumi (Yasuzo Masumura, JP, 1966)

    Japansk hævn-thriller. Udkommer 21/6.

    The Stylist ( Jill Gevargizian, 2020) - limited 2-disc edition

    Psykologisk horror om kvinde, der er frisør om dagen og seriemorder om natten. Baseret på prisvindende kortfilm, der også er inkluderet. Den limited edition indeholder soundtracket på cd. Udkommer 7/6.

    Years of Lead: Five Classic Italian Crime Thrillers 1973-1977 - limited edition boks

    Italierne var leveringsdygtige i andet og mere end stilfulde mordmysterier om behandskede mordere i 1970'erne. Især hårdkogte kriminalfilm, inspirerede af French Connection og ikke mindst Dirty Harry, var populære. 

    Arrow har tidligere dyppet tæerne i genren med deres udgave af Fernando Di Leos fine Milano Calibro 9. Men den må ikke have solgt særligt godt, for det er meget lidt vi har set til genren siden. Faktisk skal man til Tyskland, hvis man skal have fat i mange af titlerne fra genren i engelsk-venlige versioner. Og fire af de fem fil i boksen her er da også allerede udgivet i nabolandet sydpå. 

    Men nu forsøger Arrow altså igen at gøre noget ved det. Boksen indeholder fem film Savage Three (1975), Like Rabid Dogs (1976), Colt 38 Special Squad (1976), Highway Racer (1977) og No, the Case is Happily Resolved, hvoraf den sidste ikke har været tilgængelig før. 

    Like Rabid Dogs går for at være den svageste i boksen, sådan på mellemniveau, hvor Savage Three, Colt 38 Special Squad og Highway Racer alle ligger i den øvre ende.

    Colt 38 Special Squad har eksklusivt fået et helt nyt transfer, og ellers byder boksen på forskellige interviews, originale italienske lydspor med engelske undertekster og et limited edition hæfte med en række nye essays. 

    thomsen 3-04-21 19:15

  • ★★★★★1

    Faldt lige over et par billeder, der sammenligner før og efter af UCLA's restaurering af Doctor X:

    Twitter

    Og en video: 

    www.youtube.com/watch

    Hold da op. Det ser jo ret så fantastisk ud. Alle de små hvide korn, streger og andet snavs er helt væk og så står det utrolig flot også mht farver og kontrast. Det er et ret imponerende stykke arbejde de har lavet.

    NightHawk 4-04-21 18:11

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen