Connie Nielsen forsvarer "Wonder Woman 1984"

"Wonder Woman"-fortsættelsen har skuffet ved billetlugerne og er blevet skoset af pressen, men nu går danskeren i clinch med kritikerne.

Den første "Wonder Woman" blev en kæmpe succes for filmselskabet Warner Bros. tilbage i 2017, hvor superheltefilmen indtjente godt 820 mio. dollars på verdensplan få måneder efter den skuffende lancering af "Justice League".

Derfor fik en fortsættelse naturligvis prompte grønt lys, og for nylig blev "Wonder Woman 1984" omsider tilgængelig for danskere via HBO Nordic.

Men kritikere over hele kloden har i den grad været ude med riven over for Patty Jenkins' film – inklusive Moovys anmelder, som blot gav filmen 2 stjerner og bl.a. skrev: "Det er, som om Patty Jenkins' toer ikke rigtigt har nogen grund til at eksistere – eller værre endnu, en plan for, hvad den egentlig vil."

Og selvom corona-pandemien naturligvis har haft en gigantisk effekt på filmens biografindtægt, så har den altså blot indtjent 165 mio. dollars globalt – altså godt 650 mio. dollars færre end den første film.

Læs også: Officielt: Gal Gadot og Patty Jenkins laver "Wonder Woman 3"

Men "Wonder Woman 1984" har altså også sine fortalere – heriblandt danske Connie Nielsen, som i begge "Wonder Woman"-film og "Justice League" spiller superheltindens majestætiske mor, Hippolyta.

Særligt filmens lange spilletid, manglende action, CGI og historiefortælling er blevet udsat for hård kritik, men Nielsen fortæller Den of Geek, at filmens hyppigt udskudte premieredato og den første films succes er skyld i, at "Wonder Woman 1984" har fået folk på nakken:

"Det er utrolig smertefuldt, når man ikke kan udgive en film på normal vis, og når den hele tiden bliver udskudt, mens presset på ens skuldre vokser, fordi man skal levere en stor blockbuster, der hiver penge hjem til filmselskabet, men det kan man ikke, fordi filmen ikke kan udkomme [i biograferne].

"Det betyder også, at en film så bevæger sig ind i et usikkert territorium, hvor den bliver bedømt på en måde, som den ikke normalt bliver bedømt på. Fordi filmen blev udskudt så ofte, så blev den virkelig nærstuderet i et omfang, den ikke fortjente. Og fordi det er en fortsættelse, så vil den altid blive sammenlignet med den første film."

Derudover mener Nielsen også, at "Wonder Woman 1984" var så original og overraskende, at folk blev sure over, at den ikke bare lignede en traditionel superheltefilm:

"Den måde, som Patty leger med folks forventninger til en superheltefilm på, vil ikke falde i alles smag, for folk er blevet vant til at se en masse film, der gør de samme ting. Vi er blevet vant til at genkende særlige emeneter, så vi kan sige: 'Åh, jeg ved, hvad der skal ske nu', og folk kan ikke lide, når de ikke ved, hvad der skal til at ske.

"Derfor skal vi ikke holde op med at skubbe til grænserne, så vi kan skabe nye former, der er mere interessante og psykologisk dybsindige. Mange folk vil også gerne bare kritisere en masse elementer i stedet for at se på helheden. Jeg synes, at alt i filmen giver mening, og at det er en smuk film."

Herunder kan du i øvrigt se Moovy TV's interview med Connie Nielsen op til premieren på den første "Wonder Woman":

Kommentarer

Connie Nielsen forsvarer "Wonder Woman 1984"

  • ★★★★★★1

    Jeg er ikke enig med Connie.

    T. Nielsen 2-04-21 14:25

  • ★★★★★1

     'Åh, jeg ved, hvad der skal ske nu', og folk kan ikke lide, når de ikke ved, hvad der skal til at ske.

    Hvem er de folk, blot nysgerrig fordi der var desværre intet overraskende for mig i den :)

    jeg sad netop med den der og jep, jep det skete og jep hun blev misundelig på Diana osv.

    Elwood 2-04-21 14:35

  • ★★★★★★1

     'Åh, jeg ved, hvad der skal ske nu', og folk kan ikke lide, når de ikke ved, hvad der skal til at ske.

    Hvem er de folk, blot nysgerrig fordi der var desværre intet overraskende for mig i den :)

    jeg sad netop med den der og jep, jep det skete og jep hun blev misundelig på Diana osv.

    Ja, den veg da ikke vildt fra det formulariske. Den var indrømmet nok mere lakket til i kække babyfarver og fjollet humor end genren ofte er pt, men historien var da ret abc langt hen ad vejen.

    T. Nielsen 2-04-21 14:37

  • ★★★★★2

    Jeg tænker også, hun gør filmen lidt en bjørnetjeneste ved at sige, at den ikke kan klare at blive kigget efter i sømmene.

    The Insider 2-04-21 16:37

  • ★★★★0

    Jeg tænker også, hun gør filmen lidt en bjørnetjeneste ved at sige, at den ikke kan klare at blive kigget efter i sømmene.

    Husk nu på, en bjørnetjeneste er af det gode nutildags, 'sider!?

    Og Connie N. må gøre lige hvad hun vil i min sen&#%bog ♥

    Gasivodo 2-04-21 22:47

  • ★★★★★3

    Husk nu på, en bjørnetjeneste er af det gode nutildags, 'sider!?

    Det er pudsigt, at jeg virkelig ofte hører folk harcelere over, at "bjørnetjeneste" er blevet twistet til noget positivt, men jeg har til dato ALDRIG oplevet nogen gøre det. Så er det til gengæld et langt mere tydeligt og udbredt problem, at folk siger "strukket".

    The Insider 2-04-21 23:45

  • 2

    Jeg tror ikke, at Connie har set filmen...

    Pistolprinsen 3-04-21 12:06

  • ★★1

    Nå ja, fordi "Logan" var så skide formularisk eller "Thor: Ragnarok" eller "Infinity War" for den sags skyld.

    Nogle gange medvirker man bare i noget skod og det gør ONDT. Men det er en spillers lod. Op på hesten (tihi, hendes karakter rider på hest) og videre til det næste. :-)

    The Paki Don 3-04-21 12:12

  • ★★★★★1

    eller "Infinity War" for den sags skyld.

    Ja jeg blev også virkelig overrasket da den krig pludselig sluttede :)

    Elwood 3-04-21 12:15

  • ★★★★★1

    Noget hel andet er, jeg genså lige Wonder Woman fra 2009 her i går, den kan anbefales, og med en meget mere intressant historie som også samtidig er en origin story til Wonder Woman.

    Og med et godt voicecast, andet forventes heller ikke når Andrea Romano står bag.

    Elwood 3-04-21 12:20

  • 1

    Jeg tror ikke, at Connie har set filmen...

    LOL... Nej, det vil forklare hendes udtalelser :-)

    TheRealLukeSkywalker 3-04-21 12:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen