Biograferne åbner igen den 6. maj

Med et såkaldt coronapas i hånden kan danskere omsider valfarte til biograferne igen om halvanden måneds tid.

Efter adskillige timers forhandlinger mellem folketingets partier blev en ny genåbningsaftale omsider forhandlet på plads i nat.

Aftalen kan studeres på Statsministeriets hjemmeside, men med hensyn til landets biografer (som ellers håbede på at kunne åbne igen den 5. april), så fremgår det af aftalen, at fra og med den 6. maj bliver det muligt at tilgå:

Indendørs servering på restauranter og cafeer mv., konferencer, spillesteder, teatre, og biografer og lignende øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter.

Læs også: Antallet af ulovlige downloads er eksploderet under corona-krisen

Tilbage i december blev landets biografer nødt til at lukke grundet stigende corona-smittetal. Flere undersøgelser har fastslået, at biograferne er et yderst sikkert rum under pandemien, og danskerne følte sig tydeligvis trygge i landets sale sidste år, hvor de danske spillefilm (herunder "Retfærdighedens ryttere", "Shorta" og "Vores mand i Amerika") tilsammen solgte cirka 2,6 mio. billetter efter sommerens genåbning.

Biografernes nye åbningsdato betyder, at årets Oscar-show (hvor Thomas Vinterbergs "Druk" er nomineret til to priser) ikke vil kunne ses i biffen, og at bl.a. den nye "Mortal Kombat"-film og Bille Augusts store drama om Karen Blixen, "Pagten", bliver udskudt herhjemme.

Når man går i biografen igen fra og med den 6. maj, skal man i øvrigt fremvise et såkaldt coronapas for at blive lukket ind.

Coronapasset skal vise, om borgeren er færdigvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ inden for 72 timer. Børn under 15 år vil være undtaget. Fra ultimo marts vil appen "MinSundhed" fungere som et funktionelt, men simpelt coronapas. Til august, hvor alle danskere, der ønsker passet, forhåbentlig er færdigvaccinerede, mødes partierne igen for at diskutere coronapassets fremtid.

Kommentarer

Biograferne åbner igen den 6. maj

  • ★★★0

    Hvad blev der af den her biografgenåbning? Jeg synes ikke der er meget på programmet når jeg tjekker kino?

    gi-jones11-04-21 12:28

  • ★★★★★0

    Hvad blev der af den her biografgenåbning? Jeg synes ikke der er meget på programmet når jeg tjekker kino?

    Jeg er da ret sikker på, at de stadig har planlagt at åbne? Men programmet kommer nok lidt langsomt på over de næste par uger.

    David Lund11-04-21 12:29

  • ★★★★★0

    Hvad blev der af den her biografgenåbning? Jeg synes ikke der er meget på programmet når jeg tjekker kino?

    De er ved at indhente rettighederne til samtlige af Morten Korch's film for at starte et sted.

    Elwood11-04-21 12:45

  • ★★★★0

    Skal man så både have et coronapas og mundbind på? Det må da vist være at gå med livrem og seler.

    S. Rico11-04-21 12:53

  • ★★★★★0

    De er ved at indhente rettighederne til samtlige af Morten Korch's film for at starte et sted.

    Det lyder helt sikkert som en vanvittig god ide for ca. 0,5% af Danmarks befolkning!

    David Lund11-04-21 12:53

  • ★★★0

    Hvad blev der af den her biografgenåbning? Jeg synes ikke der er meget på programmet når jeg tjekker kino?

    Følgende film står med premiere 6/5:

    • Chaos Walking                            

      De Smukkeste År

      Den anden Side

      Godzilla vs. Kong

      Minari

      Nomadland

      Once Were Brothers

      Operation Nordpolen/Arctic Justice

      Promising Young Woman

    Steffan Rasmussen11-04-21 16:51

  • ★★★1

    Hov. Det gik lige op for mig at det først var i maj :-) Jeg er lige lidt tidligt ude med riven.

    gi-jones11-04-21 19:26

  • ★★★★★★0

    Måske jeg støtte min lokale bio og se GodvsKing. Der kan sikkerts være så meget smæk på lyden, at mine kugler sætter sig:)

    T. Nielsen11-04-21 19:30

  • ★★★★★★0

    Måske jeg SKULLE (!!!) støtte min lokale bio og se GodvsKing. Der kan sikkerts være så meget smæk på lyden, at mine kugler sætter sig:)

    T. Nielsen11-04-21 23:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen