Tja, i år er jeg delvist på Bondens side. De graver jo rør ned i lokalområdet, og det suger jo EU-kronerne op af Bondens pung, så der næsten ikke er råd til, at kone-søsteren kan lave kogte kartofler med brun sovs.
Og det slider jo på en mand, der bruger det meste af sin dag i førerhuset på sin Ferguson, der lugter af daggamle prutter og den arbejdende mands sved. Nu er der færre KvM at sprede sin ildelugtende dyreafføring på, og Bonden må savne lugten, som han dog kan finde i hjemmet, navnligt under kone-søsterens armhuler.
Det er ikke sjovt, når multikorporale firmaer kommer og blander sig i den daglige drift, og hos regeringen er der ingen hjælp at hente. Alt dette forstår Bonden jo ikke et ord af, men det gør hans revisor fra storbyen. Det eneste Bonden forstår er at han skal skære ned på kartoflerne, og der er fare for at de indavlede sønner ikke kan overtage driften af gården, når Bonden engang falder ud af styrhuset, død som et hjortekid, fanget i mejetærskerens hurtige skær.
Det er i sandhed hårde tider for Bonden. Vi beder for ham på søndag i kirken.
