Idealisten har en virkelig fed lydside, som løfter filmen til et andet niveau.
Roma, Sauls søn - er på min top 50 over bedste film.
Vores mand i Amerika bæres flere steder af lydtæppet - som en modsætning til billederne.
Moovy Exclusive: Fem til fredag: Lyddesigner Peter Albrechtsen kårer årtusindets fem stærkeste lydsider
Blandt andet "Dunkirk" og "Gravity" befinder sig på den Robert- og Bodil-belønnede lydmands topliste.
Jubii! Danmarks biografer er omsider åbne igen. I månedsvis har danskerne været tvunget til at agere sofakartofler og gennemtrawle støvede disksamlinger og streaming-tjenesternes digitale arkiver. Men nu kan vi altså atter beundre kæmpe lærreder, der udfylder vores udsyn, alt imens den labre lyd fra biografsalenes højttalere forkæler øregangene, og duften af popcorn kilder næseborene.
En af biffens spritnye premierefilm er den superbe "Sound of Metal", og det er en film, som i den grad fortjener at blive set og (ikke mindst) hørt i biffen, for som titlen antyder, er det netop en film, der handler om lyd. Vi har i den forgangne uge anmeldt filmen, og vi bringer snart Moovy TV's interview med filmens Oscar-belønnede lyddesigner, Nicolas Becker, og hans finske foley-kollega, Heikki Kossi. Og i anledning af filmens premiere og dens lamslående lydside har vi inviteret den prisbelønnede, danske lyddesigner Peter Albrechtsen ("Underverden", "Vores mand i Amerika") til at kåre dette årtusinds hidtil fem stærkeste lydsider.
"Det, jeg har prøvet at gøre med den her liste," siger Peter, "er at vælge nogle film, som har betydet noget særligt for mig i forhold til mit arbejde og inspireret mig, for der er simpelthen så mange fantastiske lydsider at vælge imellem, gud ske tak og lov. Der bliver faktisk lavet rigtig meget god filmlyd. Der er mange, også de yngre generationer af instruktører, som virkelig går meget op i lyd. Og lyden har bare en større og større rolle i film, og det er virkelig dejligt at mærke og meget inspirerende."
- GRAVITY
Den første film, Peter fremhæver, er Alfonso Cuaróns prisbelønnede sci-fi-hit fra 2013: "Gravity". En film, der ligesom "Sound of Metal" veksler mellem en trykkende tavshed og et larmende lydorgie og har Nicolas Becker med på lønningslisten. "Beckers rumlyde her til 'Gravity' er virkelig stilskabende," fastslår Peter. "Alfonso Cuarón er i det hele taget en af de sidste 20 års helt store pionerer inden for filmlyd. Både 'Gravity', 'Children of Men' og i allerhøjeste grad også 'Roma' er film, som har sat nye standarder for, hvad man kan med lyd i forskellige genrer.
"'Gravity' udnytter det her med, at der faktisk er stille i det ydre rum, og bruger det som en del af fortællingen. Det er en utrolig subjektiv lydfortælling, hvor man føler – gennem lyden – at man nærmest er inden i rumdragten sammen med Sandra Bullock. Det er en meget fysisk lydside, som samtidig var skelsættende i forhold til brugen af Dolby Atmos-lydsystemet, hvor man virkelig brugte hele biografens lydrum til at give en følelse af, at man er ude i rummet, med lyde, der bevæger sig omkring en. Et utroligt levende lydbillede, der indfanger, hvordan det ydre rum – og det indre rum – kan lyde på én gang."
Peter var en af de første danskere nogensinde, der mixede en lydside i Dolby Atmos, da han gik i gang med arbejdet på Christina Rosendahls autentiske thriller "Idealisten" – og det var netop en svingom med "Gravity" i Imperial sammen med Rosendahl, der øjeblikkeligt overbeviste instruktøren om, at de skulle prøve kræfter med Dolbys nye lydsystem, som tager langt flere end de traditionelle 6 eller 8 lydkanaler i brug – faktisk helt op til 64 af slagsen. "Slutteksterne kørte over lærredet, og så vendte hun sig om og sagde: 'Ja, vi laver 'Idealisten' i Dolby Atmos.'"
- SAULS SØN
Thomas Vinterbergs "Druk" har netop vundet Oscar for Bedste internationale film, men den næste titel på Peters liste er en ungarsk Oscar-vinder: den gruopvækkende "Sauls søn", som skildrer en jødisk KZ-fanges nerveflænsende odyssé gennem en koncentrationslejr.
"Hele filmen fortælles enormt subjektivt ud fra Sauls perspektiv, og kameraet er stort set gennem hele filmen helt tæt på ham, så det er lyden, der skaber hele fortællingen og placerer os midt i koncentrationslejrens uhygge. Det er et virkelig, virkelig radikalt visuelt og lydligt valg, som bare fungerer sindssygt godt. Det skaber følelsen af, at man selv er til stede i det der helvede. 'Sauls søn' satte nye standarder for, hvordan man kunne arbejde med lyd som visuel fortæller, nærmest. Vi har set så mange film fra 2. verdenskrig og om KZ-lejrene, men her oplever man rædslerne på en helt ny måde."
Også "Sauls søn" havde en indflydelse på Peters eget arbejde: "Da vi skulle lave 'Vores mand i Amerika', var 'Sauls søn' en af de film, vi kiggede på, fordi den var så radikal i forhold til, hvordan den arbejder med krigens lyde og med subjektivt lyddesign. Selvom 'Vores mand i Amerika' har en meget anderledes lydside, så var det en af de film, der inspirerede os mest."
- DUNKIRK
"Jeg håber, man kan sige det her uden at lyde for selvsmagende," siger Peter og griner. Han har nemlig selv optaget en række af de lyde, der optræder i Christopher Nolans fænomenale krigsdrama, "Dunkirk", og samtidig er han gode venner med Nolans faste lyddesigner, Richard King, som han afholdt et lydseminar med på Den Danske Filmskole tilbage i 2012.
"Jeg synes, at Richard King er en af de allerdygtigste pionerer inden for lyd i Hollywood. Hver film har sit helt eget unikke udtryk. Jeg ved godt, jeg optog en lille fiskekutter til den her film, men det var jo bare en af mange lyde, som for ham var altafgørende for at skabe autenticitet i det lydlige udtryk, hvor hver eneste lyd, man hører i filmen, er skabt unikt til den. Det i sig selv er en kraftpræstation. Og så den måde, lyddesign og musik smelter sammen på i den film – og i Christopher Nolans film i det hele taget – er jo noget, de har raffineret over flere år og flere film, og her mærker vi virkelig kulminationen på det samarbejde, som Richard og Hans Zimmer havde opbygget over flere af Nolans film."
Apropos sammensmeltning af lyd og musik, så fortæller Peter i øvrigt, at han stødte på Hans Zimmers assistent til et award show i Hollywood i 2018, som sagde: "'Tusind tak for de der skibslyde, dem brugte vi også i musikken.' Så, ja, de bruger også reallyde i musikken."
- ELEPHANT
Gus Van Sants Guldpalme-vinder fra 2003, som skildrer et skoleskyderi på en amerikansk high school, er anderledes nedtonet og dokumentarisk i sin æstetik i forhold til de andre film på listen, men den gør stadig stort indtryk på lydfronten. "'Elephant' er på den ene side en form for dokumentarisk genskabelse af en skolemassakre. Der er mange reallyde, men samtidig bruger Gus Van Sant det, der hedder musique concreté (musik som bruger optaget lyd som kildemateriale, red.), og lydcollager, som er en form for abstrakte lyde, der kommer ind over hele lydsiden, og som giver filmen en helt særlig poesi og sanselighed.
"Filmen har i høj grad præget de film, jeg har lavet med Christina, men også mit arbejde med dokumentarinstruktøren Michael Madsen. Vi var så inspirerede af 'Elephant', at vi fik fat i dens lyddesigner, Leslie Shatz, og inviterede ham til København, så vi kunne snakke lidt med ham om, hvordan han og Gus Van Sant arbejder sammen. De har et samarbejde, hvor lyddesignet bliver udviklet samtidigt med, at de klipper filmen, så der er en helt særlig sammenhørighed mellem billede og lyd. Det føles dokumentarisk og virkeligt, og samtidigt er det abstrakt og poetisk, og det er hele tiden virkelig, virkelig sanseligt."
- NO COUNTRY FOR OLD MEN
Coen-brødrenes exceptionelt spændende neowestern, hvori Javier Bardems iskolde lejemorder jager Josh Brolins skytte, napper den sidste plads på Peters liste. Og selvom Joel og Ethan Coen især er kendte for deres fornøjelige dialoger, så insisterer Peter på, at d'herrer er "virkelig dygtige til at fortælle med lyde i stedet for ord. Det er tit, folk siger, at hvis der ikke er særlig mange ord med i en film, så er det en 'meget stille film', men når man ser og hører 'No Country for Old Men', så er det på ingen måde en stille film.
"Den måde, som Coen-brødrene arbejder med lyd på, er fantastisk og har altid været det, men for mig så peaker det virkelig i den film, hvor de stort set ikke bruger musik. Det skaber et ekstremt intenst nærvær i den film. Samtidigt er den måde, de bruger lyd på, enormt dynamisk og stemningsskabende. Der er flere tilbagevendende lyde, der skaber særlige sammenhænge i filmen. Og hele den der scene på hotelværelset, hvor Josh Brolin sidder og venter, og Javier Bardem kommer gående med den der bipper... hele den sekvens og det shootout, der er bagefter, er for mig en af de ultimative lydsekvenser i filmhistorien."
"Der er et bilcrash i den sekvens, der skaber en gonglyd, som så kommer igen flere gange i filmen, hvor de altså nærmest gør en lyd til et musikalsk tema. Det er enormt raffineret. Og det inspirerede mig senere i 'Idealisten', hvor vi flere gange bruger lyden af et B-52-fly. Det er en måde at arbejde med lyd, som om det er musik. Det bliver et lydligt ledemotiv."
Hør Peter Albrechtsen tale mere om sit arbejde i: Idealisten, QEDA og Vores mand i Amerika.
