Jeg har været bruger af Audible.com (altså den amerikanske) siden 2016.
Jeg er rigtig godt tilfreds. Jeg betaler 108,16kr i måneden og får for det beløb 1 credit i måneden og adgang til Audible Plus).
Credits svar til en bog og du kan “spare” op, så du er altså ikke tvunget til at bruge din credit i den måned du modtager den. Jeg har haft måneder hvor jeg har været igennem nogle murstens bøger på +28 timer, hvor jeg så ikke har brugt nogen credits, mens jeg faktisk i denne måned har slugt 3 bøger = 3 credits.
Som folk nævner, så har du også adgang til bøgerne når du stopper abonnement og du kan få refunderet credits hvis du ikke kan lide bogen, fortælleren osv.
Du har adgang til Audible plus (som er en opgradering af deres tidligere funktion, hvor man hver måned kunne vælge 2 små, korte originale produktioner ud af et katalog på 6-8 bøger) hvor du har adgang til at lytte alt det du vil til tusindvis af lydbøger og podcasts, som jo selvfølgelig så er lidt ældre og mindre kendte titler.
Jeg synes Audible altid har et rigtig godt udvalg og de er hurtige til at have lydbøgerne på hylden ligeså snart den fysisk bog udkommer (du kan også finde enkelte titler på andre sprog end engelsk fx har jeg lyttet til Morten Albæks Et liv Et menneske på dansk).
Jeg elsker selvbiografier og der elsker jeg Audible ekstra højt fordi de ofte har forfatteren til at læse højt, der er sgu noget særligt ved at hører Obama læse A Promised Land eller Scott Kelly læse Endurance: A year in space.
Og ja, så er jeg bare nem at fange ved, at sætte Will Weaton til at læse titler, som Ready Player One og Masters of Doom :D