Ohøj landkrabber! Ny "Master and Commander"-film er på vej

Peter Weirs storslåede periodedrama, hvor Russell Crowe og Paul Bettany udkæmpede drabelige søslag, får en prequel.

I 2003 udkom Peter Weirs episke og anmelderroste eventyrfilm "Master and Commander: Til verdens ende". Her spiller Russell Crowe ("Unhinged") hovedrollen som den britiske orlogskaptajn Jack Aubrey, som under Napoleonskrigene udkæmper drabelige søslag mod fjendens skibe.

Filmen fik hurtigt vind i sejlene og blev nomineret til hele 10 Oscar-priser, herunder Bedste film. Den huskes især for sine flotte actionsekvenser og for skildringen af venskabet mellem Aubrey og skibslægen Stephen Maturin, der blev spillet af Paul Bettany ("WandaVision"). 

Det var oprindeligt planen, at action-eventyret skulle være første kapitel i en større franchise, men på trods af filmens succes blev det i første omgang ikke til flere projekter i kølvandet på "Master and Commander: Til verdens ende".

Se også: Afstemning: Bedste film med Russell Crowe?

Men nu bliver et nyt kapitel øjensynligt søsat, for det forlyder nemlig, at en prequel er under opsejling fra 20th Century. Det oplyser Deadline

Den nye film finder angiveligt sted mange år før originalen og kommer efter sigende til udforske det første skæbnesvangre møde mellem de yngre udgaver af Aubrey og Maturin. Vi må derfor antage, at rollerne, som oprindeligt blev spillet af Crowe og Bettany, skal besættes af nye skuespillere. 

Patrick Ness ("Chaos Walking", "Syv minutter over midnat") er udset til at levere manuskriptet, mens det endnu er uvist, hvem der skal instruere dramaet, der altså stadig er på et meget tidligt stadie.

Kommentarer

Ohøj landkrabber! Ny "Master and Commander"-film er på vej

  • ★★★★★★3

    Spændende om de kan leve op til den førstes surround oplevelse 

    Wayne 6-06-21 10:52

  • ★★★★3

    Uhh, jeg har altid ønsket mig flere film i serien, men det bliver sgu svært at vende sig til de nye skuespillere. Jeg er helt vild med Crowes præstation i den rolle.

    gi-jones 6-06-21 10:55

  • ★★4

    Jeg tvivler de bruger realistiske props og settings… jeg forudser CGI

    Tiany 6-06-21 11:18

  • ★★★★★★2

    Da den var ny, havde jeg min hjemmebiograf. Den tog sig godt ud i 85´´ og 7.1 DTS !!!

    davenport 6-06-21 12:52

  • ★★★★★0

    Jeg havde meget gerne set en fortsættelse. Men en prequel ved jeg ikke rigtigt om, jeg gider at se.

    Apropos skuespillerne kunne det jo også tænkes, at de laver en "The Irishman" og de-ager Russell Crowe og Paul Bethanny så de er helt plankpoleret i ansigtet.

    NightHawk 6-06-21 13:14

  • 3

    Fordelingen af fysiske effekter og CGI skal helst ikke ændres til næste film. Mere CGI = som udgangspunkt mindre interesse fra min side.

    steadi 6-06-21 14:17

  • ★★★★0

    Jeg tvivler de bruger realistiske props og settings… jeg forudser CGI

    ..gør ONDT at give dig en +1. Da du har med 90% sikkerhed ret.

    AARRRGH! Shiwer me timbers..LeChuck rattling bones 'n booties-noget!

    Yup! Denne gamle fodtudse knuselsker nautiske film(uden for megen CGI)

    Gasivodo 7-06-21 03:02

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen