Forum - Forum-tråd: What we saw - tv serier

What we saw - tv serier

  • ★★★★★0

    Den har jeg aldrig set. Fandt egentlig sæson 1 stod fint alene. Men kender så stort set heller intet til sæson 2. Er de relateret via karakterer?

    Jeg synes begge sæsoner af "Top of The Lake" er fremragende. Jeg hælder faktisk mest til bedst at kunne lide sæson 2 "China Doll". Elisabeth Moss skuespil er lige en tand bedre, historien mindst ligeså god, og så er vor egen David Dencik suveræn som ultra vammel og manipulerende alfons.

    Gwendoline Christie som bedst er kendt for sin rolle som Brienne of Tarth i "Game of Thrones" er også herlig i sæson 2 af "Top of The Lake" som Elisabeth Moss nye makker. Og så vender en af skurkene fra sæson 1 tilbage og har en episk slåskamp med Elisabeth Moss karakter. Den scene er satme spændende og godt skruet sammen. 

    Så sæson 2 kommer med en varm anbefaling fra mig. :)

    NightHawk10-06-21 17:16

  • ★★★1

    Ja ja, jeg skal nok!

    Fed SW liste du har der. Inviterer også snart alle familiens unger til  Star Wars gensyn med de 11 hovedfilm på 65” hjemme bio. Det bliver fedt. Så alle MCU film med dem forrige år, det var fantastisk, og jeg tror de husker det resten af deres liv :) 

    kan anbefales hvis I vil have street credit blandt familiens unger :)

    Gormanden10-06-21 19:02

  • ★★★★0

    The Clone Wars (sæson 5)

    Hvis man vælger at se bort fra de fire fjollede afsnit om R2-D2 og en række andre droids på mission med en lille ormelignende oberst, så er der herudover tale om en mesterlig og næsten fejlfri sæson.

    Det skyldes primært de 8 sidste afsnit, der først tager os til Mandalore med Darth Maul og Savage Opress. Her opstår der den helt unikke situation i hele Star Wars sagaen på film og tv, at vi har 4 Sith ialt. To masters og to apprentices. Og et ret så vild showdown. Hvis man gerne vil se afsnittene i den rigtige rækkefølge, så bemærk at sæsonens afsnit 1 hører til denne Darth Maul historie og først skal ses efter afsnit 13.

    Herefter kommer den geniale - og tragiske - historie, hvor Ahsoka bliver beskyldt for mord og terrorisme. Star Wars bliver pludselig til film noir, og der er virklig kælet for både historie og stemning.

    Herudover er der også en glimrende historie på planeten Onderon, hvor vi for første gang møder oprørslederne Saw Gerrera og hans søster.

    Vigtigste afsnit: 1+14+15+16 (Darth Maul og Savage Opress på Mandalore) samt 17-20 (Ahsoka).

    ★★★★★½

    S. Rico11-06-21 14:52

  • ★★★★★★0

    Savage Opress

    Selvom jeg godt kan lide den historie, er Savage Opress måske det mest fjollede navn i Star Wars-universet.

    Var hans navn oversat i 80'erne, var han sikkert kommet til at hedde Ond Ondesen på dansk.

    Zero Cool11-06-21 17:11

  • ★★★★0

    Selvom jeg godt kan lide den historie, er Savage Opress måske det mest fjollede navn i Star Wars-universet.

    Var hans navn oversat i 80'erne, var han sikkert kommet til at hedde Ond Ondesen på dansk.

    "Ond Ondesen" - ja, det ville have gjort ondt i ørene med dansk tale. Uha!

    Men det er jo sådan set meget fint i tråd med ånden i Star Wars navngivningen:

    - Darth Sidious kunne også oversættes til noget i retning af "mørk ondskab".

    - En grådig dusørjæger der hedder Greedo

    - En egocentrisk smugler der hedder Solo

    Der var en hel del, der blev oversat til dansk i de oprindelige film (lyssabel osv.). Men heldigvis holdt man fast i de engelske navne. Jeg tror vi skal være glade for, at Luke Skywalker ikke kom til at hedde "Himmelvandrer" i underteksterne.

    S. Rico12-06-21 10:21

  • ★★★★0

    The Clone Wars (sæson 6)

    Denne sæson adskiller sig markant fra de tidligere. Ahsoka er væk, og det samme er den gode stemning - og dermed også den sjove ping-pong dialog og action mellem Anakin og Ahsoka. Der er i øvrigt heller ikke meget "Clone Wars" over sæsonen, eftersom der nærmest ingen kampscener er.

    I stedet tager historierne forskud på alt det, som kommer til at ske i Episode III. De første fire afsnit handler således om en Clone Tooper (Fives), der opdager hemmeligheden omkring "Order 66".

    Der er en historie om The Banking Clan, og hvordan Palpatine får endnu mere magt til hans planer om total herredømme.

    Og så indflettes der et par fjollede Jar-Jar Binks afsnit, der på uheldig måde giver en uværdig afsked til Mother Talzin.

    Herefter finder vi til sidst ud af, hvordan man kan lære kunsten at blive til et "Jedi spøgelse", når man dør. Det er åbenbart på ingen måde en normal ting. Qui-Gon Jinn var tilsyneladende den første, der kunne dette. Og nu skal Yoda lære det samme. Vi ved fra de oprindelige tre film, at Obi-Wan og Anakin også lærte det. Det giver ok god mening, at Obi-Wan også nåede at lære det. Men det giver noget mindre mening, at Anakin også lærte dette trick. Han gik jo over til the Dark Side kort efter begivenhederne i denne sæson. Hmm!

    På mange måder den mindst heldige sæson af The Clone Wars. Så det er herligt, at den alligevel ikke endte med at blive afslutningen på serien. Der skulle dog gå hele 6 år, før vi fik The Final Season 7.

    ★★★★☆☆

    S. Rico13-06-21 11:42

  • ★★★★★★1

    Shadow and Bone, sæson 1

    Universet har potentiale, som desværre ikke helt forløses. Russiske korsarer/hekse og troldmænd - en verden i konflikt - sømænd, en cowboy - asiatisk kampkunst - og meget mere.

    Og midt i det hele et mystisk tågehav, fyldt med mystiske væsener som dræber.

    De forældreløse Alina og Malayen trækkes ind i krigen, og det viser sig at Alina besidder lyskræfter som kan være afgørende i krigen. Derfor efterstræbes hun af alle og kommer hurtigt i kontakt med den mystiske General Kirigan, som bærer på flere hemmeligheder.

    På afstand ser det hele lovende ud - men de mange fortælletråde som sættes igang, bruges ikke til så meget desværre - og afslutningen på sæsonnen er ret formularisk.

    Det hele er dog så interessant, at jeg stadig vil vende tilbage til næste sæson for at se om det bliver bedre.

    7/10

    Wayne13-06-21 13:57

  • ★★★★★★1

    Lupin, 2 sæson

    Første sæson var rimelig. Lupin - som i virkeligheden hedder Arsane Diop - men som forsøger at leve som den fiktive gentleman-tyv, mens han arbejder på at hævne drabet og en uretfærdighed - begået mod hans far.

    Hans modstander er den hovedrige Hubert Pellegrini, som har venner i høje steder og udadtil er en rar mæcen som støtter alle de rigtige ting. Men i virkeligheden skyr han ingen midler for at nå sine mål, drab inkluderet.

    Lupin spilles af Omar Sy, som ud over at være mørk som natten også er stor som et skur. Derfor er det til tider ufrivilligt komisk når han som en "mester i udklædning" optræder - uden at nogen kan genkende ham.

    Lupin har en hjælper, samt en ex som har mistet tilliden til ham - og en søn og første sæson sluttede med at sønnen blev kidnappet.

    Hvor første sæson var rimelig, som sagt - så falder kvalliteten betragteligt i anden omgang.

    Der er simpelthen for mange scener som er ulogiske og direkte dumt eksekveret, i jagten på at skabe en smule spænding.

    Jeg lander på 5/10 - og kommer næppe til at se den næste sæson som er annonceret. 

    Wayne13-06-21 14:46

  • ★★★★★1

    Panic - Season 1 (Prime)

    Dumme teenagere der forelsker sig på tværs af venskaber og klasseskel, bliver smidt ud i et livsfarligt udfordringsspil for pengenes skyld. Det er fandme dumt og underholdende! Ofte flot filmet med musik fra nutiden, og ellers er Olivia Welch i hovedrollen som Heather dejlig quirky med en lille tendens til at overspille. Dialogen er flere gange ret skarp, men det er ret tom underholdning generelt - og lige præcis hvad jeg havde lyst til. Jeg så de 10 episoder på 4 dage =)

    7/10

    David Lund13-06-21 14:54

  • ★★★★1

    Jeg glæder mig også til næste sæson. Mine forventninger var meget små på forhånd, og jeg hyggede mig super meget med især det visuelle look. Jeg var også rimelig hooked på det univers der foldes ud. Det er ikke så stort og uoverskueligt som eksempelvis The Witcher universet, og jeg glæder mig til at lære mere om det.

    S. Rico13-06-21 22:32

    Jeg nåede kun at se 3 afsnit af sæson 1. Det burde ellers have været noget for mig, men jeg fandt bare ikke Lupin karakteren interessant. Så jeg faldt fra.

    Hvis sæson 2 ikke er bedre, så lader det til, at jeg ikke behøver at fortryde mit valg.

    S. Rico13-06-21 22:34

  • ★★★★0

    Panic - Season 1 (Prime)

    Dumme teenagere der forelsker sig på tværs af venskaber og klasseskel, bliver smidt ud i et livsfarligt udfordringsspil for pengenes skyld. Det er fandme dumt og underholdende! Ofte flot filmet med musik fra nutiden, og ellers er Olivia Welch i hovedrollen som Heather dejlig quirky med en lille tendens til at overspille. Dialogen er flere gange ret skarp, men det er ret tom underholdning generelt - og lige præcis hvad jeg havde lyst til. Jeg så de 10 episoder på 4 dage =)

    7/10

    Det lyder da rimelig godt med 7 ud af 10. Jeg er ellers ikke meget til de ungdomsserier, der laves nu om dage. Synes som regel at hovedpersonerne er alt for irriterende og fulde-af-dem-selv. Men "quirky" kan jeg godt lide, så måske jeg vil give den en chance.

    S. Rico13-06-21 22:40

    Jeg har en svaghed for ungdomsfilm og serier, og ja - synes det er virkeligt underholdende sat samme i Panic. Men det er meget nutidigt, og også virkelig dumt til tider, så det er helt sikkert en aquired taste. Der er masser af irriterende personer og præstationer i serien, så vil gætte på, at det ikke lige er dig. Men jeg fortsætter gerne med at se mere, hvis anden sæson bliver en realitet.

    David Lund13-06-21 22:54

  • ★★★★★★1

    Jeg glæder mig også til næste sæson. Mine forventninger var meget små på forhånd, og jeg hyggede mig super meget med især det visuelle look. Jeg var også rimelig hooked på det univers der foldes ud. Det er ikke så stort og uoverskueligt som eksempelvis The Witcher universet, og jeg glæder mig til at lære mere om det.

    Der er afgjort muligheder i en fortsættelse

    Blandt andet gætter jeg på at Malayen også er Grisha, han blev jo heller ikke testet - og at der dukker noget op omkring deres oprindelse. At Kirigan overlevede gav lidt sig selv.

    Wayne14-06-21 06:30

  • ★★★★★★1

    Jeg nåede kun at se 3 afsnit af sæson 1. Det burde ellers have været noget for mig, men jeg fandt bare ikke Lupin karakteren interessant. Så jeg faldt fra.

    Hvis sæson 2 ikke er bedre, så lader det til, at jeg ikke behøver at fortryde mit valg.

    Selve historien er interessant - den bliver desværre ødelagt af et ringe produktionshold, og et fejlcast af hovedpersonen. Omar Sy fungerer fint andre steder - bare ikke her.

    Wayne14-06-21 06:35

  • ★★★★1

    The Clone Wars (sæson 7)

    Da jeg tidligere på året fandt ud af, at der var kommet en sæson 7, havde jeg selvfølgelig lyst til at kaste mig over den med det samme. Heldigvis slog jeg koldt vand i blodet. For det er med 100% garanti en langt større oplevelse at se denne sæson med hele forhistorien frisk i erindring.

    Ok, måske gælder det ikke for de 4 første afsnit. Her får vi introduceret The Bad Batch, som er fire clone troopers med helt særlige evner. De er næsten lige så effektive til at nedslagte battle droids som Anakin og Ahsoka – hvilket siger en hel del. 

    Herefter kommer man til de fire midterste afsnit, hvor vi langt om længe finder ud af, hvad der skete med Ahsoka, efter at hun forlod Jedi Ordenen i sæson 5. Hun slår sig ned i The Lower Levels på Coruscant, hvor hun møder et par gæve tøser og oplever verdenen set fra en noget anden side. 

    Den store finale – og det der er hele sæson 7’s eksistensgrundlag – er dog de sidste fire afsnit. Disse afsnit udgør tilsammen en film på lidt over 1½ time. Og der er vel at mærke tale om en film, som er helt på højde med de bedste live-action Star Wars film - både mht. kvalitet, historie og filmiske actionsekvenser. Det er en kæmpe tilfredsstillelse. Ikke mindst at se Ahsoka i fuld lightsaber action kunne hamle op med selveste Darth Maul. 

    Det er samtidig en ”film”, der passer så godt ind i canon, at den bør indgå i enhver Star Wars marathon – uanset om man nogensinde har set The Clone Wars eller ej. Bemærk at den foregår både før, under og efter Episode III. Jeg vil dog nok anbefale at se disse fire afnsit før Episode III. 

    De fire sidste afsnit ligger helt klart på 6/6, men de fire midterste afsnit trækker lidt ned. 

    ★★★★★½

    S. Rico17-06-21 12:38

  • ★★★★★★1

    Den store finale – og det der er hele sæson 7’s eksistensgrundlag – er dog de sidste fire afsnit. Disse afsnit udgør tilsammen en film på lidt over 1½ time. Og der er vel at mærke tale om en film, som er helt på højde med de bedste live-action Star Wars film - både mht. kvalitet, historie og filmiske actionsekvenser. Det er en kæmpe tilfredsstillelse. Ikke mindst at se Ahsoka i fuld lightsaber action kunne hamle op med selveste Darth Maul. 

    Helt enig i tekst og din vurdering - klart et højdepunkt indenfor Star Wars

    Wayne17-06-21 12:48

  • ★★★★1

    Helt enig i tekst og din vurdering - klart et højdepunkt indenfor Star Wars

    Man må generelt sige, at Dave Filone har gjort det fantastisk godt med The Clone Wars serien. Især når man tænker på den dårlige start. Det hele startede i Attack of the Clones, som er den mest udskældte Star Wars film til dato. Herefter kom animationsfilmen The Clone Wars, som heller ikke ligefrem fik gode anmeldelser.

    Alligevel satsede de på en tv-serie, og den arbejdede sig stille og roligt op til at blive noget af et fænomen.  

    Når man ser på nogle af de mange interviews og specials, som Dave Filoni gav ifm. serien, så ligner han bestemt ikke en beregnende forretningsmand - men bare en super glad nørd. For mig at se er der tale om Star Wars passion fra hans side. Så Disney er tilsyneladende ikke kun den pengemaskine, som mange ellers ofte beskylder dem for. 

    S. Rico18-06-21 12:32

    Det er jo oftest de passionerede, som laver noget der er så medrivende at andre gerne køber - det har Disney opdaget.

    Men glæd dig til The Bad Batch - Filoni kan stadig ;-)

    Wayne18-06-21 13:41

  • ★★★★0

    Ash vs. Evil Dead (sæson 1)

    Ca. 25 år efter de tre oprindelige Evil Dead film spiller Bruce Campbel endnu engang den motorsavs-svingende 1-hånds Evil-Dead-dræber Ash.

    Jeg forstår ikke helt, hvordan Ash kan leve i vores verden, eftersom han i slutningen af Army of Darkness blev sendt 100 år for langt ind i fremtiden. Det gives der ingen forklaring på, men det er måske ikke meningen, at man skal kunne huske, hvordan Army of Darkness sluttede?

    Efter fire film og 10 afsnit forstår jeg stadig ikke, hvordan reglerne egentlig fungerer i dette Evil Dead univers. Hvis der altså overhovedet er nogen regler? Det er som om alt kan lade sig gøre - afhængig af hvad der lige passer ind i manuskriptet. Men det skal man måske heller ikke tænke så meget over?

    Hvis man bare læner sig tilbage og slår hjernen fra, så er det en ganske underholdende serie. Bruce Campbell er i overraskende god form som Ash. Masser af kække one-liners, som endda ofte er ret morsomme. Der mangler bestemt heller ikke blod og splatter. Der bliver slået ihjel til højre og venstre, og hver eneste afsnit er proppet med afrevne hoveder og lemmer.

    Første sæson er dog noget ujævn mht. hvor medrevet og sjovt det er. I 4 af de ialt 10 afsnit morede jeg mig oprigtigt og havde en fest. I de øvrige 6 afsnit kom jeg omvendt til at kede mig lidt. Selve actiondelen bliver ret så gentagende. Når historien bliver uinteressant, og splatter-scenerne bare er mere af det samme, så endte jeg flere gange med at koble ud.

    ★★★☆☆☆

    S. Rico19-06-21 00:03

  • ★★1

    Har på kort tid set hele første sæson af Lost.

    Fed serie, uden tvivl...men bryder mig ikke om Hurley's baggrundshistorie. Det er tilgengæld også det eneste der forhindrer den i at få topkarakter.

    Og så er 2 af mine yndlingsskuespillere med i serien, nemlig: Terry O'Quinn og M.C. Gainey med. Men overall et fedt cast. Selv Jorge Garcia, der spiller Hurley er god, synes bare at det er lidt far fetched.

    Et gensyn, der lander på 9/10

    Ryder66621-06-21 02:14

    Hurley er ellers en fan-favorit, som de fleste elsker. I hvert fald dengang serien kom frem. Jeg synes fortsat han er en total "fed" person - da jeg genså den tidligere i år.

    S. Rico21-06-21 14:52

  • ★★0

    Hurley er ellers en fan-favorit, som de fleste elsker. I hvert fald dengang serien kom frem. Jeg synes fortsat han er en total "fed" person - da jeg genså den tidligere i år.

    Jeg kan også godt lide Hurley, det er nu mere baggrundshistorien jeg synes er lidt far fetched

    Ryder66621-06-21 15:11

  • ★★★★0

    Jeg kan også godt lide Hurley, det er nu mere baggrundshistorien jeg synes er lidt far fetched

    Når du kommer til de senere sæsoner, så vil "far fetched" få helt ny betydning.

    Serien stikker jo rimelig meget af i den vilde retning, jo længere frem man kommer. Jeg slugte det meste af det råt. Men der er selvfølgelig ting, som man bare må se gennem fingrene med.

    S. Rico21-06-21 19:55

    Jeg ved godt at serien udvikler sig voldsomt, og konstant, men jeg køber bare ikke det hele mht Lotto gevinst. Jeg stod også lidt af da en serie som Roseanne, også gjorde dem til Lotto vindere, senere forklaring eller ej...men måske er det i virkeligheden fordi spillets odds er så små, som gør det lidt tvivlsomt. Men lottotallene på the hatch, var dog et godt Twist, på trods.

    Det virkede bare lidt som et desperat forsøg på at gi Hurley en baggrundshistorie.. det er heller ikke alt ved lost jeg bryder mig om i dens helhed, men det er nu en syret og en af de mest karakterdrevne, intense og underholdende  serier jeg har set.

    Gi'r det mening?

    Ryder66621-06-21 21:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen