Harrison Ford bliver tilsyneladende gjort yngre med CGI i "Indiana Jones 5"

Et nyt billede fra optagelserne til den femte "Indiana Jones"-film indikerer, at Ford ikke vil ende med at ligne den knap 80-årige mand, han efterhånden er.

Optagelserne til den femte (og stadig unavngivne) "Indiana Jones"-film er i fuld gang netop nu i England. Den 78-årige Harrison Ford vender naturligvis tilbage som den pisksvingende, heroiske arkæolog, som Ford først spillede i Steven Spielbergs "Jagten på den forsvundne skat" fra 1981, som fejrede sin 40-års fødselsdag i går.

Flere englændere har de seneste dage taget billeder af Ford i deres nabolag, hvor man kan se, at skuespilleren sørger for at holde sig i god form under optagelserne ved at begive sig ud på længere gå- og cykelture.

Men et nyt billede antyder, at den aldrende skuespiller altså ikke får lov til at fremvise alle de skønhedspletter, som hans naturlige aldring har medført, i den færdige film.

Læs også: Manden med hatten er tilbage! Se Harrison Ford gøre comeback som Indiana Jones!

Billedet, som kan ses på Twitter her, viser Ford ved siden af skuespilleren Toby Jones ("Jurassic World: Fallen Kingdom"). Samtidigt kan man se, at der er blevet monteret en masse motion capture-prikker på både Fords jakke og ansigt, som bruges af computergrafikere til at spore en skuespillers bevægelser og ansigtsudtryk, således at de kan blive justeret via CGI.

Det svarer til den teknik, som blev brugt under optagelserne til Martin Scorseses "The Irishman", som gjorde det muligt for filmmagerne at få bl.a. Robert De Niro og Al Pacino til at se meget yngre ud i den films flashback-scener.

Det er selvfølgelig ikke utænkeligt, at billedet blev taget under optagelserne til netop en flashback-scene, der foregår før størstedelen af historien, men idet en anden rapport indikerer, at nazister også optræder i "Indiana Jones 5", er det ikke utænkeligt, at en større del af filmen vil foregå i 40'erne og byde på en digitalt "foryngret" Ford.

"Indiana Jones 5" instrueres af James Mangold ("Logan") og svinger efter planen ind i biograferne den 29. juli 2022.

Kommentarer

Harrison Ford bliver tilsyneladende gjort yngre med CGI i "Indiana Jones 5"

  • ★★★★★★1

    Så håber jeg ikke de laver et Niro spark:-/

    T. Nielsen13-06-21 11:53

  • ★★★★★★1

    Så håber jeg ikke de laver et Niro spark:-/

    Så "hurtig" er Ford nok ikke :-D

    Wayne13-06-21 13:18

  • ★★★★★★0

    Der kan vel også være tale om at der er en forhistorie i filmen, hvor Indy skal se yngre ud - og at han så er sig "selv" i den nutid filmen foregår i?

    Wayne13-06-21 13:16

  • ★★★★★★2

    Der kan vel også være tale om at der er en forhistorie i filmen, hvor Indy skal se yngre ud

    Det skriver de vel næsten også i nyheden?

    T. Nielsen13-06-21 13:25

  • ★★★★★★1

    Det skriver de vel næsten også i nyheden?

    Skal man nu også til at læse hele nyheden, for at være med :-D

    Men - jo det gætter Johan også på 

    Wayne13-06-21 13:32

  • ★★★★★★1

    Skal man nu også til at læse hele nyheden, for at være med :-D

    Ikke hvis man vil være som så mange andre;-)

    T. Nielsen13-06-21 13:34

  • 0

    Forhåbentlig har de lært af The Irishmans fejl. De skal ikke rode ved øjnene, de skal ikke gøres for unge og deres motorik skal ikke se latterlig ud. Så skal de nok kunne lave noget der fungerer. Pacino og Pesci fungerede jo faktisk meget godt, og Sam Jackson i Captain Marvel er noget af det mest imponerende jeg har set.

    Sichlau13-06-21 14:03

  • ★★★★1

    Hmm, med 4'eren lovede de, at der IKKE var overdreven brug af CGI!??

    Ved ikke om det er en god ting, de IKKE lover det samme med 5'eren?

    Gasivodo14-06-21 05:09

  • 0

    Er han ikke bare for gammel til den rolle. Og foregår filmen i 40,erne, så kommer han da til at se meget gammel ud hvis ikke de bruger CGI.

    Temp Viking14-06-21 09:14

  • 1

    Er han ikke bare for gammel til den rolle. 

    Han er ikke for gammel til rollen, så længe han spiller sin alder. Bliver interessant at se hvad resultatet bliver..

    TheRealLukeSkywalker14-06-21 09:44

  • 0

    Hmm, med 4'eren lovede de, at der IKKE var overdreven brug af CGI!??

    Ved ikke om det er en god ting, de IKKE lover det samme med 5'eren?

    Det "lovede" de også i The Force Awakens eller de gjorde i hvert fald en stor dyd ud af at kommunikere at de brugte practicals i en stor del af filmen. Alligevel endte den med at have langt flere effekter end  i prequel trilogien, og resultatet fejlede jo på ingen måde noget.

    Sichlau14-06-21 12:01

  • 0

    Tricket virkede ikke i Irishman, og slet ikke, fordi man insisterede på at Bobby D skulle spille alle fysiske scener og alt skulle vises.

    Foryngelsen kan sikkert fungere momentant, i relativt stillesiddende situationer, hvor vedkommendes virkelige fysik ikke afsløres.

    En Flahs-back-scene, hvor der klippes "rigtigt" - sure.

    En hel film? Nej tak. (og tvivler på, at denne film skal laves - vi får se).

    nwinther14-06-21 12:08

  • ★★★★0

    Og foregår filmen i 40,erne, så kommer han da til at se meget gammel ud hvis ikke de bruger CGI.

    Den skulle angiveligt foregå i 60'erne.

    chandler7514-06-21 12:34

  • ★★★★★0

    Det "lovede" de også i The Force Awakens eller de gjorde i hvert fald en stor dyd ud af at kommunikere at de brugte practicals i en stor del af filmen. Alligevel endte den med at have langt flere effekter end  i prequel trilogien, og resultatet fejlede jo på ingen måde noget.

    Hvordan vurderer man det egentlig? Star Wars prequelsene var jo nærmest bare CGI-tegnefilm med et par rigtige skuespillere indsat, hvor Force Awakens trods alt ligner en blanding af practical effects med CGI. Er det fordi, det er flere små CGI-detaljer i billedet, at du siger, at der er langt flere effekter i den?

    David Lund14-06-21 13:12

    Faktisk ikke så meget som man skulle tro. Det er en kombination af flere ting. Art Direction der gjorde filmenes univers nyt i modsætning til det slidte vi senere kender, tidlig animation og dårlig compositing. Den her video gennemgår det meget godt:

    www.youtube.com/watch

    Og omvendt som du kan se her, er der også meget der er CGI i Force Awakens.

    www.youtube.com/watch

    Der er sket rigtig meget siden prequelsene udkom, og de har jo også været med til at skubbe mediet og teknikken fremad, men det er da klart at de ikke holder ligeså godt i dag, og så har der også bare været et stort fokus på det ift. de nye film da det var en stor anke hos fansene. Og som denne video tydeligt beviser:

    www.youtube.com/watch

    er det i høj grad et spørgsmål om at kende mediets begrænsninger og have ordentlig tid til at lave effekterne.

    Sichlau14-06-21 16:01

  • ★★★★0

    Hele indledningssekvensen i Indy 4, hvor vi første gang møder ham og Cate Blanchett i Nevadas ørken, ligner en intro til et computerspil. Jeg ved ikke, om det er et stilistisk valg, at farverne, bygningerne osv. skal se så fake ud...

    chandler7514-06-21 17:47

  • ★★★★0

    Det "lovede" de også i The Force Awakens eller de gjorde i hvert fald en stor dyd ud af at kommunikere at de brugte practicals i en stor del af filmen. Alligevel endte den med at have langt flere effekter end  i prequel trilogien, og resultatet fejlede jo på ingen måde noget.

    Men nu er INDY filmene ikke = Stjernekrigen, eller? Jeg er ikke helt med. Er det fordi Lucasfilm?

    Gasivodo14-06-21 19:51

  • 0

    Men nu er INDY filmene ikke = Stjernekrigen, eller? Jeg er ikke helt med. Er det fordi Lucasfilm?

    Du skrev at du ikke vidste om det var en god ting at de ikke lovede at der ikke ville være en overdreven brug af CGI, og så siger jeg bare at de gjorde noget lignende på The Force Awakens (og ja det er Disney, og det her er Paramount, men det er stadig Hollywood og det er sikkert ILM der står for effekterne), og i den film så det jo godt ud. Så deres udmeldinger omkring disse ting er bare ikke så sigende.

    Sichlau14-06-21 23:14

    ..er stadig ikke med? Indy 4 = 2008. Stjernekrig Episode VII = 2015!

    Gasivodo15-06-21 00:06

  • 0

    ..er stadig ikke med? Indy 4 = 2008. Stjernekrig Episode VII = 2015!

    X lover at der ikke vil være særlig meget CGI i film Y. Det er der, og folk er ikke imponeret.

    Z lover at der ikke vil være særlig meget CGI i film W. Det er der, og folk ER imponeret.

    Så uanset om de lover eller ikke lover at det bliver godt, kan du ikke regne med hvad filmskabere og filmselskaber siger om deres egne film inden den er færdig og har fået folkets dom. Hvad årstallene har med noget at gøre forstår jeg ikke.

    Sichlau15-06-21 12:04

  • ★★★★0

    CGI passer bedre i en sci-film. Star Wars og Indy har INTET med hinanden at gøre.

    Gasivodo16-06-21 02:21

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen