Ny "Evil Dead" har fundet sine unge stjerner

En ny generation vil stå ansigt til ansigt med ondskaben i "Evil Dead Rise".

Så er der frisk kød til horror-fans. Den kommende "Evil Dead Rise" har sat navne på de skuespillere, som skal bære franchisen videre, efter at Bruce Campbell valgte at pensionere rollen som motorsavssvingeren og dæmondræberen Ash.

De bærende roller skal spilles af Alyssa Sutherland ("Vikings") og Lily Sullivan ("Picnic at Hanging Rock"), der ifølge foreløbige rygter skal spille to søskende, hvis genforening afbrydes, da ondskaben atter slippes løs. 

De to skuespillere får følgeskab af tre helt unge skuespillere: Gabrielle Echols, Morgan Davies og Nell Fisher.

Se også: Bruce Campbell er tilbage som Ash i "Evil Dead: The Game"

Filmens instruktør, Lee Cronin, er håndplukket af franchisens skabere og nuværende producere: Sam Raimi, Robert Tapert og Bruce Campbell. Cronin instruerede i 2019 den prisbelønnede og kritikerroste gyser "The Hole in the Ground".

Cronin har også skrevet manuskriptet til filmen, der denne gang vil bytte en hytte i skoven ud med et højhus i storbyen. 

"Evil Dead Rise" har endnu ingen forventet premieredato, men optagelserne er så smat undervejs.

Kommentarer

Ny "Evil Dead" har fundet sine unge stjerner

  • 0

    Ingen Ash. Ingen Evil dead.

    Så må de kalde den High School Story, skyscraper terror. Bare så man ikke uforvarende kommer til at se skidtet

    Spike26-06-21 10:53

  • ★★★★★★1

    Rolig nu, dit blodtryk har ikke godt af konstant at stresse ud over småting:)

    T. Nielsen26-06-21 12:20

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen