Anmeldelse: Spirit 2 – En fri sjæl

Pynteglade tweens har aldrig haft det sjovere end i fjolle-fjantet ego-hestefest.

Det kan diskuteres, hvorvidt alle filmproduktioner er kalkulerede. Om det er konsekvent segmentering med cost-benefit-analyse af, hvad der trækker flest folk i biograferne. Jovist, romantikerne findes skam. Altså, heriblandt dem, der henrykt taler om højere kunstformer og rødvins-smækker overstadigt med tungen over nouvelle vague og himler med øjnene over remakes. Til trods for, at der altid har og vil være nybølger, og at genindspilninger har eksisteret siden filmmediets fødsel. Et godt råd: Tag dem i hånden og se sammen "Spirit 2 – En fri sjæl". Spørg bagefter, om rødvinen smager godt.

Engang i det Vilde Vesten følger vi 12-årige Lucky. Hun er forsøgt opdraget til at være en pæn ung dame med styr på etiketten, men som klodset drengepige er det alligevel lidt svært. Især da mor døde, og faderen i dyb sorg forlod sin datter, da Lucky var helt lille. På en slags genopdragelsesrejse til sin far i sovebyen Miradero, som den unge pige ikke har set siden, møder hun noget, der taler til hendes indre utæmmede hestepige-ånd: En flok vilde heste anført af den allersmukkeste hingst. Endda i Insta-venligt sandbrunt. Fra det øjeblik opstår et bånd mellem den heldige pige og den endnu mere heldige hest, der navngives Spirit. For så åndeligt er deres venskab på tværs af vilde heste, tweens og andre benævnelser. Men ak, ikke alle vil det godt for Lucky og Spirit. Onde Hendricks og hans håndlangere vil nemlig nappe det flotte kæledyr og dets firbenede venner. Heldigvis hedder vores heltinde ikke Lucky for ingenting, mens de nye bedste-veninder, Abigail og Pru, naturligvis kommer til undsætning.

"Spirit 2 – En fri sjæl" er selvfølgeligt hverken skabt til filmromantikerne eller mavesure anmeldere. Problemet er, at Luckys dannelsesrejse er så karikeret et Disney Princess-syretrip, at det muligvis er for meget af det gode til et dansk kernepublikum af 6-12-årige piger, der har lokket deres fortvivlede fædre ind i biffen på misforstået far-datter Jensens Bøfhus-hyggedag. Men hvem gider så at se den?

For det er til at tage fejl af filmens tema. Når Lucky tæmmer alfahannen Spirit, handler det i højere grad om på dannelsesrejsen at tæmme forholdet til sin far og fortid end noget så banalt som en fjantet Wendy-fortælling. Eller gør det? Selvom et dybere lag står og vrinsker én ind i ansigtet med flyvende råkost over det hele, går det ret hurtigt op for én, at "Spirit 2 – En fri sjæl" dybest set er eskapistisk tween-fantasi så surrealistisk, at det er bizart. Når Lucky skal redde Spirit med livet på spil, forvandles turen til et overgearet skumfidus over ilden-road trip med tøzerne. Eller når Lucky finder sin afdøde mors kjoler og ridestøvler, reduceres episoden til en ufrivillig parodi over pyntesyg tween på sin første shoppingtur i H&M. Forskellen på Luckys fortælling kontra "After", "Sex and the City" og "Fifty Shades"-filmene er fraværet af sex, men grundopskriften er den samme: At verden drejer rundt om pigen, som svælger i at være heltinden i sit eget mig-mig-mig-eventyr.

Heltefortællinger i Hollywood er et strukturelt fænomen, som drømmefabrikken er bygget op omkring. Og eventyret om Lucky og Spirit er ingen undtagelse. Publikummet er der selvfølgeligt, og måske målgruppen kan genkende sig selv i persongalleriet. Alligevel er der et eller andet ved "Spirit 2 – En fri sjæl", der giver en harsk bismag. "Frost"-æstetikken omsat i seje, polerede og forkælede hestepiger, udfordringerne på landevejen, som aldrig rigtigt bliver faretruende, og valideringen af, at Luckys øretæveindbydende smæk med døren-opførsel er så absurd konstrueret og cringe, at troværdigheden væltes af sadlen. Om det rammer rent ind hos unge piger, kan man ærligt talt have sine tvivl om.

"Spirit 2 – En fri sjæl" har med garanti sit publikum, og måske de allermindste piger vil finde animationsfilmen særligt god. Svært er det at forestille sig andre finde nogen som helst begejstring i den tåbelige farvelade af pjat og pjak, som DreamWorks' seneste bud på en far-datter-dag vitterligt er.

Spirit 2 – En fri sjæl

Kommentarer

Spirit 2 – En fri sjæl

  • 0

    Der mangler et i :)

    the-new-meister 1-07-21 13:05

  • ★★★0

    Tak for heads up – rettet. :)

    Dolphinfriendly 1-07-21 13:10

  • 0

    Mærkeligt at komme med en 2'er knap 20 år efter. Og at den så sutter gør det endnu mere absurt.

    Nagash 1-07-21 16:55

  • ★★0

    Mærkeligt at komme med en 2'er knap 20 år efter. Og at den så sutter gør det endnu mere absurt.

    Det er heller ikke en 2'er. Jeg ved ikke hvorfor Moovy selv har tilføjet 2-tallet i titlen, men filmen er baseret på en tv-serie fra 2017, som var et spin-off af filmen fra 2002.

    Michael Andersen 1-07-21 17:55

  • ★★★★★★1

    Det er heller ikke en 2'er. Jeg ved ikke hvorfor Moovy selv har tilføjet 2-tallet i titlen, men filmen er baseret på en tv-serie fra 2017, som var et spin-off af filmen fra 2002.

    Fordi den hedder Spirit 2 på dansk måske? Det kalder de den i hvert fald også på en anden filmside jeg har set. 

    T. Nielsen 1-07-21 17:57

  • ★★0

    Fordi den hedder Spirit 2 på dansk måske? Det kalder de den i hvert fald også på en anden filmside jeg har set. 

    Nej, det gør den ikke :)

    uip.dk/taxonomy/term/2425

    Michael Andersen 1-07-21 18:09

  • ★★★★★★1

    Nej, det gør den ikke :)

    uip.dk/taxonomy/term/2425

    Ikke desto mindre:

    www.scope.dk/film/12137-spirit-2-en-fri-sjael

    T. Nielsen 1-07-21 18:19

  • ★★★★★★1

    Eller:

    www.nfbio.dk/film/spirit-2-en-fri-sjael

    T. Nielsen 1-07-21 18:20

  • ★★0

    Ikke desto mindre:

    www.scope.dk/film/12137-spirit-2-en-fri-sjael

    Kig på plakaten. Der er ikke noget 2-tal :)

    Michael Andersen 1-07-21 18:20

  • ★★★★★★1

    Kig på plakaten. Der er ikke noget 2-tal :)

    Det har jeg set. Det ændrer da ikke på, at de kalder den Spirit 2 både på Scope eller biograferne selv. Så uanset om det er forkert, er det jo ikke kun Moovy der har tilføjet et 2 tal. 

    T. Nielsen 1-07-21 18:23

  • ★★1

    Det har jeg set. Det ændrer da ikke på, at de kalder den Spirit 2 både på Scope eller biograferne selv. Så uanset om det er forkert, er det jo ikke kun Moovy der har tilføjet et 2 tal. 

    Jeg kan også tilføje et 2-tal på titlen på Klovborg Kinos hjemmeside, og så vil der være en biograf mere som ikke bruger den rigtige titel :)

    Michael Andersen 1-07-21 18:38

  • ★★★★★★1

    Jeg kan også tilføje et 2-tal på titlen på Klovborg Kinos hjemmeside, og så vil der være en biograf mere som ikke bruger den rigtige titel :)

    Øh ja? Hvis det gør dig glad, så slå dig løs:) Jeg ved ikke helt hvorfor det er så vigtigt for dig, men måske du misforstår mig. Jeg har IKKE konstateret af den på dansk hedder Spirit 2. Det var et åbent spørgsmål, fordi andre også havde skrevet det. Da du så svarede at det hed den ikke, så linkede jeg blot at andre også kaldte den det. Det var ikke en modsigelse af dit. Jeg er ret ligeglad med hvad de kalder den. 

    T. Nielsen 1-07-21 18:43

  • ★★0

    Måske kaldte UIP, som udgiver filmen herhjemme, den engang for "Spirit 2 - En fri sjæl", og så har de forskellige sites ikke set at det er blevet ændret - og måske forstod jeg ikke hvad din pointe med de der links var, og det gør jeg nok stadig ikke, men skidt med det :)

    Michael Andersen 1-07-21 19:06

  • ★★★★★★2

    Måske kaldte UIP, som udgiver filmen herhjemme, den engang for "Spirit 2 - En fri sjæl", og så har de forskellige sites ikke set at det er blevet ændret - og måske forstod jeg ikke hvad din pointe med de der links var, og det gør jeg nok stadig ikke, men skidt med det :)

    Der var ingen dybere pointe med dem, andet end at vise det jeg skrev først, at andre steder blev den også kaldt 2, uden at jeg dog aner hvorfor. Så det var ikke for at bevise noget. Så beklager hvis min pointe var lidt uklar:)

    T. Nielsen 1-07-21 19:20

  • ★★0

    Der var ingen dybere pointe med dem, andet end at vise det jeg skrev først, at andre steder blev den også kaldt 2, uden at jeg dog aner hvorfor. Så det var ikke for at bevise noget. Så beklager hvis min pointe var lidt uklar:)

    Det er helt fair. Jeg beklager også, hvis jeg lød som en lidt for engageret fan på heste-nettet.dk.

    Michael Andersen 1-07-21 19:42

  • ★★★★★★1

    Haha jeg har hørt vilde rygter om “tonen” der:)

    T. Nielsen 1-07-21 19:46

  • 1

    Finder lige popcornene, her er en spændende debat om et 2-tal ...  

    Ronni Pedersen 1-07-21 20:58

  • ★★★★★2

    Det kunne snildt blive til sin egen selvstændige film! Hvor kommer det gådefulde 2-tal fra? Få svaret i... "2-tal Recall".

    The Insider 2-07-21 09:03

  • ★★★★★2

    Det kunne snildt blive til sin egen selvstændige film! Hvor kommer det gådefulde 2-tal fra? Få svaret i... "2-tal Recall".

    Nu siger jeg bare det, vi alle tænker. Nogle gange er det altså lidt irriterende, at du er SÅ skarp =)

    David Lund 2-07-21 10:07

  • ★★★★★0

    Nu siger jeg bare det, vi alle tænker. Nogle gange er det altså lidt irriterende, at du er SÅ skarp =)

    Haha, tak David! Jeg vil nok snarere sig "arbejdsskadet" ovenpå fleres års uafbrudt punneri, der nu også hovedsageligt afkaster nonsens :-D

    The Insider 2-07-21 10:39

  • ★★★★★★1

    Nu siger jeg bare det, vi alle tænker. Nogle gange er det altså lidt irriterende, at du er SÅ skarp =)

    Ja han er blevet alt for dygtigt til at levere morsomme ikke-svar:-D

    T. Nielsen 2-07-21 10:58

  • ★★★★0

    Må man anbefale DR(betalt af os alle?) 

    Dette ER heste aka Belgier' = 1000+ kg!

    (www.dr.dk/drtv/se/soeren-ryge_-hestemanden_54252)

    Og JA! Opvokset med og HADER(som en af de FÅ ting) store hovdyr!!?

    EDIT: Dette er nærmest som: "Heste-nett.XX" i de tidlige 00'er! Smuk

    ..med ko

    Gasivodo 3-07-21 03:39

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen