Lidt flere små nyheder.
Kino har annonceret, at de udgiver Silence of the Lambs i en 2-disk-udgave på 4K UHD BD til oktober.
Dermed skal vi nok ikke regne med, at Criterion opgraderer deres BD-udgave, når de springer på UHD-vognen.
Arrow har til gengæld restaureret Georgi Ferronis klassiske italienske skrækfilm Mill of the Stone Women (Il mulino delle donne di pietra, 1960).
Fra programmet til Fantasia Film Festival 2021:
MILL OF THE STONE WOMEN (Il mulino delle donne di pietra)
Italy, 1960 – Dir. Giorgio Ferroni
The first Italian horror produced in colour, Ferroni’s landmark Italian Gothic boasts an impressive saturated signature, a style which was later picked up by Mario Bava when he made BLOOD AND BLACK LACE (1964). As a result, much like the later features by Bava, the film stands out stylistically for its bold painterly qualities, in this case layered in gorgeous, dark, fairy tale artifice. Picking up the baton from Gothic romance-tinged mad science films, such as HOUSE OF WAX (1953), MILL OF THE STONE WOMEN takes the staple ‘woman-into-wax’ trope into unconventional territory with strange experiments, weird vampirism, and the dead coming back to life. World Premiere of Arrow Video’s new restoration.
Mill of the Stone Women vil blive vist på filmfestivallen i næste måned, og det ser ud til, at den kommer på disk i november.
Filmhistorikeren Tim Lucas har afsløret, at disk-udgivelsen kommer til at indeholde flere versioner. For som mange andre internationale co-produktioner fra den tid, så er der variationer mellem originaludgaven og den/ de version(-er), der var beregnet til det internationale marked. Den franske version havde fx nogle indstillinger, hvor folk var lidt mindre påklædte, mens den amerikanske var flere minutter kortere osv.
Nå ja, og så skal jeg da lige nævne, at selvom den aldrig kom op i de danske biografer (den slags var alt for skrap kost for de danske filmcensorer), så blev den da sendt ud på dansk lejevideo i 1980'erne under den fantastiske titel Dr. Skræk og de forstenede kvinder! :-)
For mig er det et tegn på, at med alle de små labels, der efterhånden er skudt op med fokus på horror og exploitation, så er der nu ved at være så meget konkurrence om titlerne, at selskaberne også er nødt til at gå efter de mindre populære ting. Det gælder fx netop de europæiske gotiske horrorfilm fra 1960'erne, der blev produceret i kølvandet på Hammers store succes. Nogle labels har forsøgt sig, fx Scream Factory med The Vampire and the Ballerina, men så trukket følehornene til sig selv efter en enkelt titel.
Jeg er selv stor fan af de gamle gotiske skrækfilm - det er mit "comfort food of the soul," kunne man sige - så det er en virkelig god nyhed. Der er talrige gode, især italienske produktioner, der fortjener at blive udgivet, men som i årevis er blevet overset til fordel for de mere populære zombie- og kannibalfilm fra årtierne efter.