Trailer: Første trailer til M. Night Shyamalans "Split"

Den første trailer til M. Night Shyamalans kommende thriller "Split" er netop blevet udsendt og kan ses herunder.

I filmen spiller James McAvoy en mand, der tilsyneladende lider af ekstrem grad af personlighedsspaltning og kidnapper tre piger, der må lære hans forskellige personaer at kende og spille dem ud mod hinanden i håbet om at slippe levende derfra.

Selvom Shyamalan af mange blev udråbt som den nye Hitchcock med film som "Den sjette sans", "Unbreakable" og "Signs", har succesen for hans senere film som "Lady in the Water", "The Happening" og "The Visit" været mere svingende.

"Split" kan ses i biograferne 26. januar 2017.

Kommentarer

Første trailer til M. Night Shyamalans "Split"

  • ★★★0

    Den skal ses, undtagen de sidste 10 minutter hvor der nok kommer et eller andet plottwist der intet har med historien at gøre.

    MOVIE100027-07-16 20:32

  • ★★★★★0

    Kommer man nogensinde til ikke og sige okay, hvad er twistet? til den her mands film ?

    Umiddelbart ser det ganske spændende ud, og James McAvoy virker som et godt valg, min tanke pt. er nok den, om det blir for fjollet, det afhænger meget af manus, instruktion af skuespillerne (har gang på gang set hvordan det kan gå galt, Zoey Deschanel i The Happening) og alle ting er noget den kære Instruktør har vist gang på gang efter hans få succer at han ikke mestrer så meget mere.

    Men jeg synes den første trailer her virker intressant, så jeg er villig til og give ham chancen, endten blir det godt eller også kan han ramme comedy gold, som med The Happening (min opfattelse af den film)

    Elwood27-07-16 20:34

  • ★★★★★0

    Den ser væsentligt bedre ud end jeg havde forventet, og så er jeg stor fan af McAvoy, så det kunne være at det blev en seværdig film. Men min tiltro til M. Night Shyamalan ligger stadig på et meget lille sted.

    Kruse27-07-16 21:17

  • ★★★★★0

    Jeg tror, at den M. Night Shyamalan, som lavede "The Sixth Sense", er død.

    Han har været død hele tiden. 

    Lars!27-07-16 23:35

  • ★★★★★0

    Unbreakable var jeg nu også ganske glad for :)

    Elwood27-07-16 23:40

  • ★★0

    For mig vil den mesterlige 'The Village' altid stå som Shyamalans bedste film, efterfulgt af 'Unbreakable' og 'Signs'. Alle tre film oser af stemning og suspense og har en stærk, følelsesladet og medrivende historie og velskrevne karakterer levendegjort gennem suveræne skuespilpræstationer. Og så er der billedsiden og musikken, som også bare er helt i top.

    BN28-07-16 00:00

  • ★★★★0

    Jeg kan godt lide M Night til og med The Village. Resten er desværre lort. Hans bedste film står for mig altid mellem Den Sjette Sans og Unbreakable og jeg tror den sidstnævnte må løbe med æren, ihverfald taget de seneste gensyn i betragtning. Jeg er også ret begejstret for Signs. 

    Babo28-07-16 00:32

  • 0

    Tænk, jeg troede jeg var den eneste, der godt kan lide The Village :D Lady In The Water derimod... ugh

    Kaversmed28-07-16 00:58

  • ★★★★★★0

    Jeg gider slet ikke gense mandens film længere. De første 3 er fra god til lige over middel, men resten er så ringe at det er pinligt!

    T. Nielsen28-07-16 08:12

  • ★★★★★★0

    Jeg har ikke set hans første film i evigheder, måske burde jeg give dem et kig. Jeg husker dog, at The Sixth Sense ikke virkede så godt på mig efter første gang, når man er klar over hvor filmen går hen.

    Signs er jeg lidt ligeglad med, fordi jo mere jeg tænker over den, jo dummere virker den.

    The Village har jeg kun set en enkelt gang og den sagde mig ikke alverden, jeg husker den dog ikke som skidt.

    Unbreakable kunne jeg godt tænke mig at gense igen snart. Da jeg så den første gang i sin tid, havde jeg holdt en pause fra tegneserielæsningen, hvilket jeg i dén grad har genoptaget siden, så det kunne være ret interessant at se om der er et eller andet i filmen, jeg missede dengang.

    Ligesom Signs, bliver After Earth, selvom det ikke var en god film til at starte med, dummere og dummere, jo mere jeg tænker over den. Og den understreger i dén grad, at MNS skulle have fulgt lidt bedre med i skolen.

    The Last Airbender er ubeskriveligt lort. Den er så dårlig, at man skulle tro, at MNS hader originalmaterialet til en grad, at han har købt rettighederne, bare for at lave en lortefilm.

    The Happening kommer jeg helt sikkert til at se igen, for satan, den film er sjov.

    Jeg har dog lidt på fornemmelsen, at de gamle film står svagere, fordi jeg har set hans senere film og han har ødelagt sit image som en god filmskaber. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at instruerer sine hovedpersoner til at optræde på præcis samme måde i en del af hans film.

    The Sixth Sense, Unbreakable, After Earth og til dels Signs har dedér hovedpersoner, som er åh-så-nedtonede og næsten melankolske.

    Zero Cool28-07-16 08:44

  • ★★★★★0

    The Happening kommer jeg helt sikkert til at se igen, for satan, den film er sjov.

    Enig! :)

    Elwood28-07-16 08:43

  • ★★★★0

    Jeg vil altid forsvare Signs en smule, fordi jeg slet ikke mener den har de store plothuller, som nogle mener. 

    Babo28-07-16 08:50

  • ★★★★★★0

    Jeg har dog lidt på fornemmelsen, at de gamle film står svagere, fordi jeg har set hans senere film og han har ødelagt sit image som en god filmskaber.

    Præcis min tanke! Så ser man måske svaghedstegnene i hans filmsprog, man ellers ikke ville have tænkt over.

    T. Nielsen28-07-16 09:29

  • ★★★★★★0

    Præcis min tanke! Så ser man måske svaghedstegnene i hans filmsprog, man ellers ikke ville have tænkt over.

    Det er i hvert fald hvad der er sket på nogle punkter for mit vedkommende, bl.a. hans hovedpersoner, som skrevet ovenfor, samt hans syn på videnskab/fysik, der lader til at være på 3. klasses-niveau.

    Zero Cool28-07-16 09:39

  • ★★★★★0

    Min Shyamalan top 3

    1. The Sixth Sense
    2. She's all That
    3. Unbreakable

    Lars!28-07-16 09:46

  • ★★★★0

    Personligt synes jeg manden var blandt de mere interessante skabere, der virkelig spillede på en melankoli og atmosfære i hans film, som var et frisk pust indenfor mainstream. Jeg synes også han formåede at være forholdsvis original, så jeg vil ikke sætte spørgsmålstegn ved mandens talent, selvom jeg ikke kan forklare, hvad der gik galt for ham. 

    Babo28-07-16 10:25

  • 0

    Jeg elsker Shyamalans tidligere film, men ja, han er gået meget ned af bakke.

    Jeg synes dog han kom godt igen som intruktør, på The Visit, som er en virkelig foruroligende film. Det samme med Wayward Pines, hvor han dog kun var producer, men den første sæson var også virkelig vellykket. Har stadig ikke set noget af sæson 2 dog.

    Superknys28-07-16 11:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen