Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Manhunt (2017)

    På Netflix. John Woo har godt nok lavet mange lortefilm og denne her mindede mig om en billig TV film fra 90’ erne. Eller direct-to-video a la Woos Blackjack med Lundgren. Filmen har til gengæld været alt andet end billig, men på alle tænkelige måder skidt udført og uengagerende. Der er de typiske Woo’ske elementer, på godt og ondt og kun ganske få steder vil jeg da mene filmen formåede at underholde mig mildt, men den er faktisk ikke god.

    3/10

    Babo18-07-21 21:52

  • ★★★★★★0

    Manhunt (2017)

    På Netflix. John Woo har godt nok lavet mange lortefilm og denne her mindede mig om en billig TV film fra 90’ erne. Eller direct-to-video a la Woos Blackjack med Lundgren. Filmen har til gengæld været alt andet end billig, men på alle tænkelige måder skidt udført og uengagerende. Der er de typiske Woo’ske elementer, på godt og ondt og kun ganske få steder vil jeg da mene filmen formåede at underholde mig mildt, men den er faktisk ikke god.

    3/10

    Har Woo lavet mange lortefilm ligefrem? Det ved jeg ikke om jeg er enig i. Givet, stilen kan virke bedaget i dag. Men lort vil jeg ikke kalde dem. Blackjack er dog ringe.

    T. Nielsen18-07-21 21:55

  • ★★★★0

    Har Woo lavet mange lortefilm ligefrem? Det ved jeg ikke om jeg er enig i. Givet, stilen kan virke bedaget i dag. Men lort vil jeg ikke kalde dem. Blackjack er dog ringe.

    Manhunt, Blackjack, Windtalkers, Paycheck, MI2 er 3-4/10. Et par af dem har tabt mig med årene. Jeg har sikkert misset en titel, da jeg egentlig var i den tro der var flere jeg ikke brød mig om. 

    Babo18-07-21 22:12

  • ★★★0

    The Guest, igen igen. Jeg elsker den sgu. Den har en retro vibe, som jeg ikke kan stå for. Foruden en helt forrygende Stevens. Instruktør Wingaard, der har talt varmt blandt andet om Terminator-filmene som stor inspiration, fremhævede faktisk en mindre attraktiv ting ved T2 og forsøgte at vende det på hovedet.  John Connars replik om "You just can't go around killing people." I The Guest gør han lige præcis dette :) Men altså, for mig nok den mest fornøjelige actionfilm i det forrige årti og faktisk udmærker den sig også ved halloween tid. Den er dejlig amoralsk når Stevens karakterer "råder" knægten om at brænde de skolemobbernes hjem mens de sover med deres familier og ikke mindst drabet på forældrene er meget koldblodigt. Soundtracket er bad ass!!!9/10 

    Knuselsker “The Guest”. Alt er übercool, med et glimt i øjet, Dan Stevens er den perfekte urovækkende kliché-skurk og ja, så er der EBM-soundtracket med bl. a. Front 242 og Pertubator, som jeg har hørt og hører rigtigt meget stadig. Og så holder den efter utallige gensyn.

    Dolphinfriendly18-07-21 22:23

  • ★★★★★★0

    Manhunt, Blackjack, Windtalkers, Paycheck, MI2 er 3-4/10. Et par af dem har tabt mig med årene. Jeg har sikkert misset en titel, da jeg egentlig var i den tro der var flere jeg ikke brød mig om. 

    Ja det er selvfølgelig et par stykker og jeg er egentlig enig i dem du nævner ikke er specielt gode. Manhunt har jeg dog ikke set og MI2 er mig middelmådig, så en lortefilm vil jeg ikke kalde den. Windtalkers og Paycheck har jeg kun set en gang da de kom frem. Mindes dem som svage, men ikke nødvendigvis som lort heller. Det kunne jeg selvfølgelig godt gøre i dag. 

    For mig har Woo dog også lavet flere solide til direkte fremragende film. Som sagt, hans stil blev i en årrække så overbrugt og efterlignet (mange instruktører skylder ham!) at hans film i dag godt kan virke bedaget dog.

    T. Nielsen18-07-21 22:25

  • ★★★★0

    Knuselsker “The Guest”. Alt er übercool, med et glimt i øjet, Dan Stevens er den perfekte urovækkende kliché-skurk og ja, så er der EBM-soundtracket med bl. a. Front 242 og Pertubator, som jeg har hørt og hører rigtigt meget stadig. 

    Mente godt at huske du også nød den. Saftsuseme godt soundtrack, også i filmens actionscener, hvor man lige aner den lidt i baggrunden uden det går hen og overdøver. Filmen trækker bare inspiration fra alle de fede steder og den har bare en herlig Carpenter, retro, take-no-prisoners vibe. Ærgerligt at instruktør Wingaard ikke længere fokuserer på sine styrker som instruktør, hvor der desværre er gået big business i den. 

    Babo18-07-21 22:31

  • ★★★★★★0

    Mente godt at huske du også nød den. Saftsuseme godt soundtrack, også i filmens actionscener, hvor man lige aner den lidt i baggrunden uden det går hen og overdøver. Filmen trækker bare inspiration fra alle de fede steder og den har bare en herlig Carpenter, retro, take-no-prisoners vibe. Ærgerligt at instruktør Wingaard ikke længere fokuserer på sine styrker som instruktør, hvor der desværre er gået big business i den. 

    Efter The Guest har han vel reelt kun lavet en film, man kan kalde big business og om den er svagere end størstedelen af hans andre film, tør jeg ikke påstå? Eller tænker du på fremtidige projekter? Dem kan du vel dårligt bedømme endnu, om han der fokuserer på hans styrker (hvad de så end præcist er?)

    T. Nielsen18-07-21 22:37

  • ★★★★0

    Efter The Guest har han vel reelt kun lavet en film, man kan kalde big business og om den er svagere end størstedelen af hans andre film, tør jeg ikke påstå? Eller tænker du på fremtidige projekter? Dem kan du vel dårligt bedømme endnu, om han der fokuserer på hans styrker (hvad de så end præcist er?)

    Han har været sat i forbindelse med en del stort anlagte projekter, som jeg alene ud fra konceptet godt kan afskrive på forhånd (det kaldes god mavefornemmelser og en portion erfaring :)). Han startede på 1-5 millioner for at gå til 40 med Death Note (som var ringe) og senere 200 mil. Intet i de sidste to film ligner Your’ Next og The Guest og han er endnu en, jeg tror taber identitet. Jeg havde lidt spået ham til at være en moderne, retro instruktør :) Jeg ved godt han også lavede Blair Witch, som var ok og ikke lige det bedste måske, men foretrækker ham stadig i den boldgade. 

    Babo18-07-21 23:24

  • ★★★★★★0

    Han har været sat i forbindelse med en del stort anlagte projekter, som jeg alene ud fra konceptet godt kan afskrive på forhånd (det kaldes god mavefornemmelser og en portion erfaring :)). Han startede på 1-5 millioner for at gå til 40 med Death Note (som var ringe) og senere 200 mil. Intet i de sidste to film ligner Your’ Next og The Guest og han er endnu en, jeg tror taber identitet. Jeg havde lidt spået ham til at være en moderne, retro instruktør :) Jeg ved godt han også lavede Blair Witch, som var ok og ikke lige det bedste måske, men foretrækker ham stadig i den boldgade. 

    Death Note betegner du vel næppe som Big Business, ringe eller ej? 

    Kan forstå at din mavefornemmelse og erfaring så ikke understøtter dine evner til at spå:D

    T. Nielsen19-07-21 01:14

  • ★★★★0

    Death Note betegner du vel næppe som Big Business, ringe eller ej? 

    Kan forstå at din mavefornemmelse og erfaring så ikke understøtter dine evner til at spå:D

    Nej, men det er vel derhen af. Han har fået flere og flere penge at arbejde med og mindre og mindre personlighed. Og jeg tror først når man er kommet i Hollywood maskinen, så er det svært at vende tilbage til rødderne igen, men jeg synes nu hans styrker ligger i law budget. 

    Babo19-07-21 07:27

  • ★★★★★★0

    Nej, men det er vel derhen af. Han har fået flere og flere penge at arbejde med og mindre og mindre personlighed. Og jeg tror først når man er kommet i Hollywood maskinen, så er det svært at vende tilbage til rødderne igen, men jeg synes nu hans styrker ligger i law budget. 

    Det er slet ikke fordi jeg siger du tager fejl, vi kender jo Hollywoodturen. Jeg synes blot du bygger dine spekulationer på et meget spinkel grundlag og puster det op som om at manden har lavet et utal af gode low budget films og nu har lavet flere mindre gode og upersonlige big budget film. Jeg synes begge dele er forkert:) 

    Hvad hans personlige fokus består af og hvor hans styrker er, ved jeg så indrømmet heller ikke. The Guest var god, men er det kun det han virkelig kan? Jeg ved ej heller om han har mistet det og når jeg engang ser God Vs Kong, så ville jeg næppe kunne påpege om der er noget af hans “sjæl” lagt i den (hvad der jo godt kan være uanset om det er big budget). Jeg forventer nok mere samlebåndsrabalder dog. 

    T. Nielsen19-07-21 09:41

  • ★★★★0

    Det er slet ikke fordi jeg siger du tager fejl, vi kender jo Hollywoodturen. Jeg synes blot du bygger dine spekulationer på et meget spinkel grundlag og puster det op som om at manden har lavet et utal af gode low budget films og nu har lavet flere mindre gode og upersonlige big budget film. Jeg synes begge dele er forkert:) 

    Hvad hans personlige fokus består af og hvor hans styrker er, ved jeg så indrømmet heller ikke. The Guest var god, men er det kun det han virkelig kan? Jeg ved ej heller om han har mistet det og når jeg engang ser God Vs Kong, så ville jeg næppe kunne påpege om der er noget af hans “sjæl” lagt i den (hvad der jo godt kan være uanset om det er big budget). Jeg forventer nok mere samlebåndsrabalder dog. 

    Du har tolket lidt for meget på min kommentar :) Ja, selvfølgelig er det bygget lidt på et spinkelt grundlag, men jeg udtrykker også lidt min bekymring mellem linjerne da jeg har set dette scenarie før i Hollywood. Det kan jo være han i princippet har talent til at begå den mest intelligente blockbuster som næste projekt og så vil jeg da rose ham. Det tror jeg så ikke sker, men altså… :)

    Hans styrker som nævnt baseret på meget få udvalg af film, ligger som jeg ser det i law budget, genrefilm. Your Next og The Guest har faktisk lidt tematiske ligheder omkring skjult identitet, men hvor rollerne er vendt på hovedet. Jeg ser en karakteristisk tone og det havde jeg håbet på han fortsatte med lidt endnu inden han solgte sjælen :)

    Babo19-07-21 10:16

  • ★★★★★★0

    Jeg har tolket lidt, selv om du har bygget det på et spinkelt grundlag:D Nuvel, jeg studsede blot over at i min optik havde han stået bag en Big budget og ikke mere. Han er dog indrømmet ikke en instruktør jeg har noget særligt forhold til…endnu i hvert fald.

    T. Nielsen19-07-21 10:33

  • ★★★★★0

    A Good Woman Is Hard To Find (2019)

    youtu.be/8OXHfMr9hqs

    I et ofte hårdt belastet nabolag i en forstad til Belfast forsøger den enlige mor til to små børn - Sarah Collins - (Sarah Bolger) at få hverdagen og økonomien til at hænge sammen efter, at hendes mand pludselig blev brutalt myrdet. Trods hendes insisteren på at finde ud af hvem der stod bag drabet og hendes situation taget i betragtning, møder hun ingen hjælp fra politiet der har afskrevet mordet som narkorelateret, hvilket samtidig har gjort at folk i nærområdet konstant ser ned på hende som en dårlig mor.

    En dag ændres Sarahs liv sig pludselig til et næsten uoverskueligt kaos, da hun ufrivilligt bliver en del af et røveri begået af den lokale pusher Tito (Andrew Simpson), der har stjålet et større parti kokain fra den psykopatiske gangsterboss Leo (Edward Hogg), og som ved tilfældighedernes spil gemmer sit lager i Sarahs lejlighed. Af frygt for sine børns sikkerhed men samtidig også med udsigten til at booste sin egen skrantende økonomi, indgår Sarah derfor i en ambivalent deal med den uforudsigelige pusher, hvilket hurtigt udvikler sig til en farefuld og blodig deroute, da Leo og hans håndlangeres jagt på Tito intensiveres med hårdtslående og brutale konsekvenser til følge.

    Den ellers normalt underdanige Sarah har dog efterhånden fået nok af at blive trådt på, ydmyget og betragtet som et ligegyldigt objekt, så da bægeret endegyldigt flyder over beslutter hun sig for at tage sin skæbne i egne hænder og gud nåde og trøste den sjæl, der står i vejen for hende og hendes børns fremtid…

    "A Good Woman Is Hard To Find" er hvad jeg klart vil betragte som en af den slags meget positive overraskelser, der falder ind under kategorien "Hidden Gem". Jeg havde nemlig ikke hørt eller læst noget som helst om denne lille nord-irske lowbudget indie-thriller, da titlen og en super cool designet mediabook udgivelse en skønne dag lige fangede min opmærksomhed, da jeg tilfældigvis sad og surfede rundt på Amazon. Jeg valgte meget impulsivt at give filmen en chance og heldigvis viste det sig at være en rigtig god idé, som endegyldigt resulterede i en af de bedste filmoplevelse jeg har haft i år.

    Selv om temaer om hævn og feminisme er set før og en væsentlig del af filmens fortælling er rodfæstet i klassisk socialrealisme med ekkoer af en Ken Loach og Mike Leigh agtig tragikomisk atmosfære, er "A Good Woman Is Hard To Find" alligevel en ret unik oplevelse qua dens måde at blande hele molevitten på. Det er nemlig en både dybt rørende, klukkende morsom, blodig og brutal, samt ikke mindst intenst knugende og medrivende rejse,  man kommer ud på her i den herligt hårdtkæmpende hovedperson Sarahs mange udfordringer og hendes brave forsøg på at balance rollen som mor, kvinde og vigilante i et barsk og mandsdomineret miljø.

    I hovedrollen leverer Sarah Bolger en vaskeægte tour de force præstation og klarer ubesværet de forskellige overgange mellem karakterens skifte i identitet og følelser, så det er en sand fornøjelse at overvære. Det øvrige cast matcher hende heldigvis over hele linjen med en række fremragende præstationer, hvor især Edward Hoggs som hendes direkte nemesis - i skikkelse af gangsterbossen Leo Miller - giver den fuld skrue med skiftevis iskold kynisme og udbrud af perverse voldpsykopatiske træk.

    Filmens nord-irske instruktør Abner Pastoll er for mig et ubeskrevet blad men bestemt en, som jeg vil holde et vågent øje med i fremtiden. Ud over at få det maksimale ud af sit budget og sine skuespillere i en begrænset periode på kun 16 dage, har han nemlig også en utrolig sikker hånd når det kommer til opbygning af historien, pacing og filmens visuelle side, samt i kombinationen af skæve lydflader og underlægningsmusik, der solidt understreger et stort talent som instruktør. Særligt en af de blodigste scener i filmen samt selve finalen er mesterlige eksempler på dette.

    9/10

    NightHawk22-07-21 16:41

  • ★★★★★★1

    Rørende, brutal, feminisme, socialrealisme - det er gode buzzwords for mig :)

    Den er fluks kommet på watch-listen

    Guldager22-07-21 17:23

  • ★★★★★0

    Rørende, brutal, feminisme, socialrealisme - det er gode buzzwords for mig :)

    Den er fluks kommet på watch-listen

    Super. Det er jeg glad for at høre. Du må meget gerne skrive lidt om filmen, når du har fået den set. :) 

    NightHawk22-07-21 17:29

  • ★★★★1

    Babo, tak for link til "Master and Commander" i den anden tråd. I min korte karriere som anmelder anmeldte jeg filmen for Filmz i 2003, og selvom det er en gammel anmeldelse, er jeg efter at have genlæst den stadig ret enig i mine egne pointer. Jeg var dog alt for fedtet med karakteren - jeg gav den sølle 4 stjerner. Det må have været ungdommens ignorance... :)

    På trods af de svagheder, jeg følte, at filmen havde/har, trækker de andre elementer så meget op, at jeg ikke vil tøve med at give den 6/6 - og også ligger på 10/10 på IMDb. Det er en film, jeg genser regelmæssigt.

    Master and Commander: Til verdens ende

    "Master and Commander" er en teknisk fantastisk flot og gennemført film om livet ombord på et engelsk krigsskib for 200 år siden. Filmen er rig på historiske detaljer og har mange spændende momenter, men bliver desværre en anelse for lang. Især midten halter, hvor der simpelthen ikke sker nok til at opretholde interessen mellem filmens flotte søslag.

    Jægeren – og den jagede "… Opsnap fransk kaperskib Ancheron… sænk, brænd eller tag det som bytte." Sådan lyder den klare ordre til den engelske Kaptajn Jack Aubrey (Russel Crowe) og hans mandskab, som befinder sig på fregatten HMS Surprise ud for Brasiliens kyst. Året er 1805 og England er i krig med Napoleon Bonapartes Frankrig. Kaptajn Aubrey skal gøre sit for at den franske flåde ikke opnår kontrol med den del af verdenshavet – og jagten på Ancheron er gået ind. Det er en jagt som tager den 197-mand store besætning med over flere verdenshave og byder på både det værste fra naturens side, i form af dødbringende storme, og på det bedste, som da de kaster anker ved Galapagos-øerne med deres unikke natur og dyrearter. Da HMS Surprise opnår kontakt med Ancheron viser det sig imidlertid at opgaven bliver sværere end som så.

    Det franske krigsskib er mere moderne og robust end HMS Surprise og er den engelske fregat overlegen. Er jægeren pludselig blevet den jagede? Overbevisende maritim realisme”Master and Commander” lægger eksplosivt ud. Det første søslag mellem de to store skibe bliver vist i alt dets blodige og larmende realisme. Træ og menneskeknogler splintres når kanonkuglerne smadrer igennem skroget og masterne. Midt i virvaret står skibets læge og opererer de sårede og råber at der skal smides mere sand på gulvet – så han ikke glider rundt i blodet. Også den maritime krigsstrategi er realistisk udført. Et slag afgøres ikke nødvendigvis af hvem der har flest kanoner, men af vindretningen og af hvilken kaptajn som er dygtigst til at manøvrere skibet, så dets kanoner peger mod fjenden og ikke omvendt.

    Filmens krigssekvenser og den overbevisende realisme, som er holdt hele vejen igennem, er filmens store styrke og bidrager til en meget atmosfærisk oplevelse. Alt virker planlagt ned til mindste detalje, rekvisitterne ser ud som om de er lånt fra museer og det er rart at se en film som ikke læner sig op ad computerskabte effekter. "Master and Commander" føles og næsten lugter som noget der foregik for 200 år siden og bliver aldrig utroværdig i udførelsen.

    Filmens tekniske og visuelle side er helt i top, men historien har til gengæld lidt svært ved at følge med. Der er kun ganske få af de voldsomme søslag i hele filmen og langt det meste af de 2 timer og 18 minutter viser den lange tid og udbredte kedsomhed på skibet mellem slagene, som kun forsødes af en ekstra ration grog. Dette er uden tvivl en realistisk skildring af livet ombord på en krigsskib i 1800-tallet – megen venten og kun lidt action – men det får denne del af filmen til at føles lang. Problemet er at der ikke er nogen tilstrækkelig interessant indre konflikt til at bibeholde opmærksomheden når den ydre fare, i form af Ancheron, ikke lige ligger og lurer bag det næste rev eller den næste mættede tågebanke. Konfrontationen der ulmer mellem skibets læge, Stephen Maturin (Paul Bettany), som mener at det er for risikabelt at fortsætte missionen, og den stoiske Kaptajn Aubrey, som vil sætte missionen over sine mænds liv, bliver aldrig rigtig farlig. Kaptajn Aubrey er simpelthen for flink og elsket af sine mænd, der aldrig betvivler hans planer og intentioner.

    I det hele taget er Russel Crowes Kaptajn Aubrey en lidt vag figur. Han sætter missionen og pligten over alt andet – og så alligevel ikke. Det bliver aldrig rigtig klart om han har nogle indre dæmoner der gør at han kaster sine mænd gennem alskens lidelser i jagten på det franske krigsskib. Er det personligt? Pligt? Så har Paul Bettany (næsten ugenkendelig med sortfarvet hår og sorte øjenbryn) mere at arbejde med i rollen som den modvillige skibslæge, der hellere vil studere dyrelivet på Galapagos-øerne end glide rundt i mandskabets blod. På trods af at den intellektuelle læge ikke helt forstår sømandsjargonen på skibet og må proppe papir i ørerne når kanonerne affyres, er han vellidt og beundret af mandskabet, som ved at han er en uvurderlig del af besætningen.

    På trods af at "Master and Commander" føles lidt lang har den mange mindeværdige scener. Grumme øjeblikke som et selvmord og en dreng der får armen amputeret, men også smukke scener, som optagelserne på Galapagos-øerne og Maturins fascination og glæde ved et naturliv som aldrig tidligere var blevet set med vestlige øjne (optagelserne foregår – som de første nogensinde for en spillefilm – på de rigtige øer).

    "Master and Commander" er nok den teknisk flotteste film der nogensinde er lavet i genren af historiske maritime dramaer. Det er en fornøjelse at se det minutiøse arbejde der er lagt i filmen for at få skibet og livet ombord til at fremstå så realistisk som muligt. Desværre mangler der et tilpas interessant drama til at udfylde det store hul mellem de flotte søslag, og der mangler nogle flere og mere afrundede karakterer end blot skibets læge. Alligevel skal “Master and Commander”, i kraft af dens gennemførte realisme, nok blive en klassiker inden for genren.

    chandler7522-07-21 20:38

  • ★★★★0

    Jeg startede også med en forholdsvis lav dom, men med årene er den bare blevet bedre. Weirs bedste film. Søslagene er formidable og klipningen er noget af det bedste. 

    Babo22-07-21 20:52

  • ★★★★0

    Klovn: Sæson 8

    Jeg synes, at der var en del mere bid og kant i nyeste sæson af "Klovn" i forhold til de seneste par sæsoner og sidste film. Derfor også lidt ærgerligt, at den var henlagt til TV2 Play og ikke blev vist på tv.

    8/10

    chandler7522-07-21 21:21

  • ★★★★0

    og ja, så er der EBM-soundtracket med bl. a. Front 242

    "You had me at Front 242"

    Så skal den helt sikkert ses, når den ellers kommer i nærheden af mig.

    Åkepool23-07-21 20:46

  • ★★★0

    "You had me at Front 242"

    Så skal den helt sikkert ses, når den ellers kommer i nærheden af mig.

    “Moldovia” passer helt perfekt ind i scenen. :)

    Dolphinfriendly23-07-21 20:59

  • ★★★★0

    “Moldovia” passer helt perfekt ind i scenen. :)

    Nice. Glæder mig.

    Var den på noget streaming?

    Åkepool23-07-21 21:57

  • ★★★1

    Nice. Glæder mig.

    Var den på noget streaming?

    Jeg mener, at den engang har ligget på Netflix – men jeg ved ærligt talt ikke, om det stadig er tilfældet, eller om den kan findes andre steder.

    Måske Babo ved det?

    Dolphinfriendly23-07-21 23:45

  • ★★★★1

    Old (2021) 

    Hvor skal jeg dog starte? En film, der ikke indfrier sin lovende præmis som jeg havde håbet på. Så meget føler jeg mig sikker i at sige. Filmen bygger på en graphic novel med navet ‘Sandcastle’ og eftersigende har Night foretaget en del ændringer. Jeg tror Night rammer essensen i forlægget, dvs spørgsmålet om dødelighed og faser af livet. Men jeg er ikke vild med konklusionen. Night forsøger at forklare noget så uforklarligt. Det er svært. Mystikken svinder hen og svaret man fik efterlader så mange løser ender. Gid Night havde kigget Weirs PICNIC AT HANGING ROCK over skulderen. Tonemæssigt er filmen lidt over det hele, den grænser nærmest til kitsch flere steder. Dialogen er måske heller ikke Nights stærke side heller, men alt det til side, så kedede jeg mig utroligt nok aldrig og det skyldes formentlig man aldrig helt ved, hvad Night har i ærmet i den efterfølgende scene. Han går efter ‘det’ uanset hvad man måtte synes og det kan jeg respektere. Afgjort ikke blandt hans bedste film, men heller ikke det makværk nogen åbenbart synes den er.

    6/10

    Babo23-07-21 23:38

  • ★★★★0

    Nice. Glæder mig.

    Var den på noget streaming?

    Yes, Filmstriben. 

    Babo23-07-21 23:39

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen