Trailer: Naturen spiller Noomi Rapace et pus i ny gyser fra A24

Halvt menneske, halvt lam. Helt igennem creepy!

Distributionsselskabet A24 har med film som "Midsommar", "Hereditary" og "The VVitch" givet os nogle af de mest interessante horrorfilm i nyere tid. Selskabet står også bag den nye film "Lamb", der fik snigpremiere under dette års Cannes-filmfestival, og som vi netop har fået første trailer til. 

"Lamb" følger Maria (Noomi Rapace) og Ingvar (Hilmir Snær Guðnason), et barnløst par på Island, der juleaften finder en halvt lam/halv-menneskebarnehybrid i deres stald. I begyndelsen fyldes noget af parrets tomrum af det nytilkomne barn, men efterhånden begynder tingene at gå skævt, i takt med at fårene forsøger at kræve barnet tilbage.

"Lamb" ligner ikke den typiske gyserfilm, men ikke desto mindre er uhyggen tæt og tydelig i filmens første trailer. Forventningerne er i hvert fald allerede høje med tanke på, hvad selskabet tidligere har givet os. 

"Lamb" får amerikansk premiere til oktober. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Naturen spiller Noomi Rapace et pus i ny gyser fra A24

  • ★★★★★★0

    Et halvt lamt menneske….

    T. Nielsen28-07-21 20:14

  • ★★★★1

    Alt fra A24. Udover en skær præmis ser den virkelig flot ud. 

    Babo28-07-21 20:25

  • ★★★★★0

    Damm blir fedt når A24 kaster sig over Rom-coms.

    Elwood28-07-21 21:31

  • 0

    Noomi Rapace er dygtig og jeg kan se at manuskriptet er skrevet af Sjón så plottet giver mening hvis du kender lidt til ham. Instruktøren kender jeg dog ikke til. Umiddelbart siger plottet mig ikke det store.

    Det er også lidt misvisende at kalde det en A24 film. De distribuerer den blot.

    Kiyonji28-07-21 21:54

  • ★★★1

    Det er også lidt misvisende at kalde det en A24 film. De distribuerer den blot.

    Ja og? Det er jo det A24 gør. Distribuerer film.

    A24 er kendt for at være et unikt distributionsselskab, der tør satse på skæve og måske lidt mere udfordrende film. Så jeg vil mene det er helt fair at kalde det for en A24 film.

    A24 har trods alt en vis betydning inden for filmmiljøet, som mange andre distributionsselskaber ikke har. 

    Hvis der overhovedet er andre distributionsselskaber der konsekvent går så meget efter de mindre mainstream film som A24 gør. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om dem på stående fod.

    Essal28-07-21 22:44

  • ★★★★★★0

    Ja og? Det er jo det A24 gør. Distribuerer film.

    Og producerer film, hvilket nok er Angelos pointe.

    Zero Cool28-07-21 22:48

  • 2

    Og producerer film, hvilket nok er Angelos pointe.

    Præcist. Der er forskel på at distribuere og producere film. Producerer du en film er du typisk med i skabelsen af filmen. Det er du ikke som distributør. A24 distribuerer filmen til det nordamerikanske marked. Ligesom Camera Film (Grand) distribuerer den til det danske marked.

    At det så ikke er så mærkeligt at det er A24 som har købt rettighederne til den er ikke så mærkeligt da den passer godt ind i deres portefølje af film.

    Kiyonji28-07-21 23:07

  • ★★★★0

    Ja de to ting er der forskel på. Men så har jeg ikke helt overblikket over de film, som de selv har produceret. 

    Babo29-07-21 07:24

  • ★★★★★★1

    De har produceret følgende:

    • Moonlight
    • The Lovers
    • It Comes at Night
    • The Killing of a Sacred Deer
    • Hereditary
    • Eight Grade
    • Mid90s
    • Native Son
    • Share
    • The Death of Dick Long
    • The Lighthouse
    • Waves
    • Uncut Gems
    • False Positive
    • Val

    Guldager29-07-21 08:26

  • ★★★★0

    Yes. Deres force er nok mest at distribuere skæve film. Men ved ikke om det er misvisende at kalde det a24, hvis de ikke producerer. 

    Babo29-07-21 08:35

  • ★★★★★★0

    Når de har distributionsrettighederne, så tror jeg også, de må kalde det en A24-film

    Guldager29-07-21 08:44

  • ★★★★0

    Når de har distributionsrettighederne, så tror jeg også, de må kalde det en A24-film

    Ja præcis 

    Babo29-07-21 08:45

  • ★★★★★★0

    Derudover er det vel korrekt nok, som du startede med at skrive, at alt fra A24. Distribuerer de blot filmen, er det jo stadig “fra dem”. 

    T. Nielsen29-07-21 08:56

  • ★★★★0

    Derudover er det vel korrekt nok, som du startede med at skrive, at alt fra A24. Distribuerer de blot filmen, er det jo stadig “fra dem”. 

    Ja, men det var en kommentar til Angelo om det misvisende i det, som han skrev. 

    Babo29-07-21 09:42

  • ★★★★★★0

    Det så jeg jeg godt ja. 

    T. Nielsen29-07-21 10:04

  • ★★★★★2

    Nogen kan lide A24 og andre foretrækker A38, men sådan er der så meget. Jeg skal bestemt se denne film ligegyldigt hvad også selv om, at  Noomi Rapace har uld i munden. ;) 

    NightHawk29-07-21 12:52

  • ★★★★★★1

    Nogen kan lide A24 og andre foretrækker A38, men sådan er der så meget. Jeg skal bestemt se denne film ligegyldigt hvad også selv om, at  Noomi Rapace har uld i munden. ;) 

    Tøhø, den var mææææægtig sjov:D 

    T. Nielsen29-07-21 13:24

  • ★★★1

    Nogen kan lide A24 og andre foretrækker A38,

    Et stykke dyt lige i stjernen... som man siger.

    Essal29-07-21 14:48

  • ★★0

    I har vist alle ret på hver jeres måde :)

    De må gerne kalde det for en A24-film, ligesom Netflix også klasker “Netflix Original” på ting de ikke selv har lavet, men som filmnørd bryder jeg mig egentligt ikke om det, for så er f.eks. “Wind River” også en Scanbox-film og “Twilight” en film fra Nordisk Film. Teknisk set ikke forkert, meeeeeen.

    Det tager iøvrigt kun 5 sek. at se på imdb hvilke selskaber som har lavet en film, og hvem som bare distribuerer den i deres del af verden.

    Vi er måske ude i noget flueknepperi, men hvis man skulle sammenligne med noget andet, er det lidt ligesom når man engang imellem hører nogle sige at “Back to the Future” er en Spielberg-film. Teknisk er det heller ikke forkert at sige, men jeg tror alligevel de fleste herinde også synes det er lidt forkert.

    Michael Andersen29-07-21 15:39

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen