Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • ★★★★★★0

    Jeg har heller intet imod en el-cykel. Ikke at jeg har eller skal have en (udover vores fede ladcykel)

    Men udover at jeg hader at cykle (kan godt lide at gå, men det ikke altid praktisk), så kommer jeg ofte også frem ret svedig, hvis det har været bakket og/eller der har været modvind. De år jeg cyklede til job, gjorde jeg det ikke for motionens skyld, men netop fordi jeg skulle på job. Husker da jeg flyttede til Fyn, hvor jeg på mit første job måtte cykle 7-8 km i lortevejr op og ned af store bakker. Jeg var gennemblødt når jeg kom frem. Der havde jeg dæleme med glæde haft en el-cykel.

    Vores ladcykel er med el og der kommer jeg frem uden at stinke som et svin og slipper for at rende rundt i fugtigt tøj.

    Ok - jeg gider heller ikke komme svedig på arbejde.

    Wayne17-08-21 23:17

  • ★★★★★★0

    Lorte sommer. Så vældigt jeg fik mig købt standtelt, parasol og det ene og andet, men det kom aldrig i brug. 

    Hey - så sparer du pengene næste år ;-)

    Wayne17-08-21 23:19

  • ★★★★0

    Har lige købt mit dyreste brugte brætspil til dato... 600kr for spillet Derby, men det er bare så forbandet nostalgisk, og vil være helt perfekt når vi skal i sommerhus om halvanden uge.

    dyg18-08-21 12:42

  • ★★★★★0

    Som en tilføjelse til snakken om el-cykler vs almindelige cykler og antallet af kilometer til og fra eksempelvis arbejdet samt det, at man naturligvis kommer til at svede, så er det altså noget som man snildt kan planlægge sig ud af og/eller løse ved at have en fast aftale med det sted man arbejder.

    Da jeg for en del år siden - inden min ulykke - arbejdede med at gøre rent, kørte jeg tre gange om ugen 10 kilometer til og fra arbejde. Tidsmæssigt sørgede jeg for enten at stål lidt tidligere op eller rykke arbejdstiden 20-30 minutter i den anden ende. Og sved-problemet løste jeg blot ved at have en ekstra t-shirt, en deodorant og et lille håndklæde med. Efter lidt vand i ansigtet, deodorant under armene og en knastør t-shirt var jeg klar til at fortsætte dagen. Så nemt kan det jo gøres, hvis man gerne vil cykle på en almindelig cykel.

    Min far - der nu er gået på pension - havde 25-30 kilometer til sit arbejde og cyklede flere gange dertil på en almindelig cykel (racer-cykel). Han havde så skiftetøj med og når han så ankom til sit arbejde, tog han et hurtigt bad og var så klar til at sidde på sit kontor efterfølgende. Den aftale med arbejdspladsen er der rigtig mange der har netop fordi, at det ofte er lange arbejdsdage, hvor der ikke er tid til motion, og så løser man det ved at gøre det på denne måde i stedet for.

    Så altså min pointe er, at man sagtens kan få det til at fungere med en almindelig cykel blot ved lidt ekstra planlægning eller aftale med arbejdspladsen. 

    Jeg vil dog så også sige i den sammenhæng, at det med at cykle/have overskuddet til det - old school - selvfølgelig også har meget at gøre med egens livstil og deraf fysiske formåen. For hvis man aldrig har dyrket nogen former for sport/motion tidligere, eller heller ikke har gjort det i sit voksenliv -  og her snakker jeg ikke om eliteniveau men blot på et mere almindeligt niveau -  og samtidig ryger og drikker meget, ja så kan 10 kilometer hurtigt komme til at føles som 100 kilometer.

    Og så er det jo på den baggrund logisk nok at bruge en el-cykel i stedet for. Men jeg vil alligevel altid stadigt mene, at det bedste for egens både fysiske og psykiske velvære er at benytte sig af en almindelig cykel, hvor man får brugt sine muskler og sin krop på en helt anden og langt bedre måde end med en el-cykel. :)

    NightHawk18-08-21 12:47

  • ★★★★0

    Det har sgu da været ekstremt varmt, og med masser af solskinsdage?! Men hvis du først har købt det i begyndelsen af august, så må du bare være hurtigere ude!

    Jeg synes også nærmest, at det kun har været meget varmt en enkelt uge. Det er i hvert fald ikke meget, at min ventilator er taget i brug denne sommer. Jeg ville gerne have holdt nogle flere sociale sammenkomster med familie og venner i kolonien, men vejret har spændt ben for det, og nu virker det som om at sommeren er slut. I går blev jeg nødt til at tage lange bukser og en trøje på...

    chandler7518-08-21 13:43

  • ★★★★0

    Har lige købt mit dyreste brugte brætspil til dato... 600kr for spillet Derby, men det er bare så forbandet nostalgisk, og vil være helt perfekt når vi skal i sommerhus om halvanden uge.

    Brugt, går jeg ud fra?

    Jeg købte det nyt for måske 20 år siden. Jeg er også vild med det spil, som jeg spillede meget med både min far og stedfar, da jeg var barn. Så sent som i lørdags havde jeg min far til spisning i kolonien, hvor vi bagefter spillede Derby (vi nåede dog kun halvdelen af programmet, men gemte kort og kontanter væk i poser, så vi kan fortsætte det næste gang).

    Jeg kan godt lide, at selvom en stor del af spillet selvfølgelig er baseret på held, er der også en vis strategi indblandet, modsat fx Matador.

    chandler7518-08-21 13:51

  • ★★★★0

    Jeg synes også nærmest, at det kun har været meget varmt en enkelt uge. Det er i hvert fald ikke meget, at min ventilator er taget i brug denne sommer. Jeg ville gerne have holdt nogle flere sociale sammenkomster med familie og venner i kolonien, men vejret har spændt ben for det, og nu virker det som om at sommeren er slut. I går blev jeg nødt til at tage lange bukser og en trøje på...

    Hele juni var da med masser af sol og super lummer, og starten af juli ligeså.

    Angående Derby, så er det brugt, da det åbenbart ikke laves mere. Glæder mig meget, da det er over 15 år siden jeg sidst har spillet det.

    dyg18-08-21 14:26

  • ★★★★0

    Jeg synes også nærmest, at det kun har været meget varmt en enkelt uge. Det er i hvert fald ikke meget, at min ventilator er taget i brug denne sommer. Jeg ville gerne have holdt nogle flere sociale sammenkomster med familie og venner i kolonien, men vejret har spændt ben for det, og nu virker det som om at sommeren er slut. I går blev jeg nødt til at tage lange bukser og en trøje på...

    Ja præcis. Fruen og jeg talte om det her over aftensmaden, at sommeren har været helt afsindig ringe. Her hvor vi bor har der nærmest konstant været kraftig regn og som om det ikke var nok, så blæser det også vildt. Vi har været på strand 1-2 gange. Her den anden dag måtte jeg sgu tænde for varmen i bilen og min sommerdyne blev også pakket. Jakken har dog mere eller mindre hele tiden været fremme :)

    Babo18-08-21 14:33

    I har vist også været specielt slemt ramt i det nordjyske - jeg har også først lige skiftet fra shorts i denne uge, og har ikke haft brug for jakke siden engang i juni. Jeg synes det har været en fantastisk sommer - ofte lige til den lidt for varme side.

    Wayne18-08-21 14:37

  • 0

    Det har været rekordvarmt. Det er i hvert fald ikke det vi skal frygte, da det år for år er blevet varmere og varmere og især sydpå har det været ekstremt. Det er da i hvert fald en af årsagerne at jeg ikke vil flytte til Spanien eller Portugal da varmen dernede, som det ser ud nu og årtier frem hvor det bare bliver varmere, er decideret sundhedsskadelige og ikke mindst ikke specielt sjovt.

    Kiyonji18-08-21 14:39

  • ★★★★★★0

    Hmm, vi har haft nærmest sol og varme hele juni og til og med uge 28, hvor det var hedebølge. Uge 29 var også okay, men mere blandet. Siden har det været lidt op og ned. Men det er først fra i mandags at det ikke har været lummert mere. 

    Vi har badet hver dag næsten i mange uger??? Vandet var så varmt at selv min kone har været i og det sker sjældent.

    T. Nielsen18-08-21 14:43

  • ★★★★0

    I har vist også været specielt slemt ramt i det nordjyske - jeg har også først lige skiftet fra shorts i denne uge, og har ikke haft brug for jakke siden engang i juni. Jeg synes det har været en fantastisk sommer - ofte lige til den lidt for varme side.

    Måske derfor, ja. 

    Nu nævner i juni og ja, jeg husker da også gode dage, helt sikkert, men vi kunne ikke komme på ret mange og når man ikke havde fri de uger alligevel, blev det ikke udnyttet. Uge 29,30 og 31 frem til nu har Max budt på en rigtig god uge. August mener jeg plejer at være ret god, men den har været dybt elendig her. 

    Babo18-08-21 15:43

  • ★★1

    Syntes også det har været en lorte sommer, når der endelig var weekend, pissede det som regel ned og uge 29 var den eneste uge i min ferie, der var nogenlunde brugbar. Men det er vel det vi skal vende os til efterhånden.

    Weird_J18-08-21 15:52

  • ★★0

    Jeg holdte ferie i 28-29-30

    28-29 var fremragende med sol og 25-30 grader (vi var i Nordjylland). Uge 30 var en blandet fornøjelse.

    Jeg erindre uge 27 også var god.

    Tiany18-08-21 16:15

  • ★★★★0

    Mener da også det var godt i april, men altså, alt efter uge 29 var godt nok ringe synes jeg. Mener de uger plejer netop at være gode, men måske næste år ønsker jeg mig en uge tidligere end i år. 

    Babo18-08-21 16:21

  • ★★★★2

    Jeg går i shorts og t-shirt hele sommeren - uanset vejret. Som regel til og med september. Udendørs kan jeg dog godt nogen gange blive nød til at tage en fleece trøje på.

    Men shorts hører sommeren til hver dag. Så må man få lidt kolde lår en gang imellem :-)

    S. Rico18-08-21 18:12

  • ★★★★0

    Men shorts hører sommeren til hver dag. Så må man få lidt kolde lår en gang imellem :-)

    Jeps. Shorts-sæsonen slutter tidsligst 1. oktober. Jeg klarede den helt til 1. november engang, men der var jeg også 3 uger på Bali.

    gi-jones18-08-21 21:26

  • ★★★★★★0

    Er du nogensinde i Danmark da?

    davenport18-08-21 21:58

  • ★★★★★★0

    Jeg går i shorts så længe vejret tillader det. Så er jeg egentlig fløjtende ligeglad med om det hedder august eller oktober. Og ja, jeg har stadig shorts på.

    T. Nielsen19-08-21 07:34

  • ★★★★★★2

    Jeg er netop blevet tilbudt at overtage ansvaret for Odense Skolefilmfestival og Ungdomsjuryen til Odense Internationale Film Festival. Det er ikke noget vildt - det er 75 timer i løbet af et skoleår, hvor min arbejdsplads får refunderet lønnen, mens jeg ikke er det, og klasserne skal have vikar.

    Men jeg ville selvfølgelig gerne, så det bliver ganske spændende :) - det er også 6 år siden, jeg sidst har været tilknyttet OFF.

    Guldager19-08-21 08:16

  • ★★1

    Så fik min far svar på hans kræft og det er så den værste af dem som kan komme i lungen. Han kan kun få livsforlængende behandling og vil vente helt til lørdag med at holde op med at ryge og drikke øl… suk. Mine forældre er gået i total fornægtelse og at vi jo ikke skal være bekymret. Vi kan komme forbi søndag til kaffe og kage!! 

    Wangsgaard19-08-21 10:48

  • ★★★★★★1

    Æv - hvor trist. Hvor gammel er din far?

    Uanset hvad, så er man nødt til at respektere hans/deres valg - det vigtigste er ikke om han lever en måned mere eller mindre - men hvad du, og I som familie får ud af den tid der er tilbage.

    Jeg så den nye serie med Hans Pilgaard og Jørgen Leth i aftes, hvor de rejser rundt i Danmark - og det mest tankevækkende var Leth's bemærkning om at han ikke har været en god nok forældre - det pinte ham virkelig. Og han kan jo ikke ændre det der er sket til nu - men i stedet for at opgive, så kunne han jo vælge at være der for dem intenst fra nu.

    Sørg for at få noget kvallitetstid med din far - på en positiv måde, uden at bebrejde ham for hans valg. Det er nok i virkeligheden det der vil få ham til at leve længst. Og bagefter er det for sent.

    Wayne19-08-21 11:31

  • 0

    Jeg har en pakke liggende fra DHL på fjortende dag og hvor jeg ikke er blevet kontaktet, men hvor de bare skriver held in storage. Det er så ikke første gang det er sket, så nu vil jeg grundigt tjekke om pakken bliver sendt med DHL næste gang da jeg ikke vil have pakker fra dem længere. Det er også ret besværligt at komme i kontakt med dem. 

    Sidste gang politianmeldte jeg dem for at have stjålet min pakke, da de havde beholdt den i en måned og det resulterede da også i at den blev leveret

    Kiyonji19-08-21 11:55

  • ★★★0

    Jeg vil anbefale Postnord. De har også en ret god app der er nem at bruge.

    Aranyhajú Nyárszépe19-08-21 12:15

  • ★★★★★0

    Så fik min far svar på hans kræft og det er så den værste af dem som kan komme i lungen. Han kan kun få livsforlængende behandling og vil vente helt til lørdag med at holde op med at ryge og drikke øl… suk. Mine forældre er gået i total fornægtelse og at vi jo ikke skal være bekymret. Vi kan komme forbi søndag til kaffe og kage!! 

    Det er jeg ked af at høre, Wangsgaard. Jeg håber at I når at komme på bølgelængde.

    Kruse19-08-21 12:16

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen