Anmeldelse: The Green Knight

Filmatisering af legendarisk ridderdigt er en hypnotisk indre rejse.

Ridderfortællinger er ikke blot fortællinger om riddere. Fra ridderromaner som Chétien de Troyes’ "Løveridderen" til Cervantes’ "Don Quijote", den første bog betragtes af visse litteraturteoretikere som den første egentlige moderne roman, til Wolfram von Eschenbachs "Parzival", der senere blev til Wagners opera "Parsifal". Undergenrerne er mangfoldige, og har præget både litteratur og popkultur siden Middelalderen. Netop "Parzival", og Chétien de Troyes for den sags skyld, har en forbindelse til den nutidigt mest kendte og udbredte ridderlegende af dem alle: Kong Arthur og ridderne af det runde bord. Blandt de riddere er Sir Gawain, Arthurs nevø, der er hovedpersonen i ridderdigtet "Sir Gawain og den grønne ridder". Beretningen om Sir Gawains møde med Den grønne ridder er blevet analyseret og fortolket i flere hundrede år, endda også genoversat af Tolkien, og er i sig selv omgærdet af udødelig mystik. Dén mystik er forsøgt genskabt på film en håndfuld gange uden held. Eventyrligt nok lykkedes det denne gang.

Præmissen er ellers af den slags, der kan stå på bagsiden af et frimærke. En juleaften i Camelot, inviteres Gawain (Dev Patel) til hof hos sin onkel, Kong Arthur (Sean Harris). Hyggeligt som det er, afbrydes selskabet af en mystisk rytter med en kæmpe økse: Den grønne ridder (Ralph Ineson). Det overnaturlige væsen stiller en udfordring til ridderne: vind øksen, ved at ramme ham med ét hug, mod at det skal gentages i ridderens kapel ét år senere. Gawain tager imod udfordringen og hugger hovedet af den ubudne gæst. Dog er det ikke nok til at nedlægge den grønne skabning, der tager sit hoved og rider væk, mens belønningen efterlades. Et år senere opfylder nu Sir Gawain sit løfte og begiver sig usikkert mod Det grønne kapel.   

Hvad der sker derfra er indhyllet i tåger. Bogstaveligt talt, metafysik og symbolsk. Flig af referencer og antydninger af betydninger, som måske slet ikke er det. For vores helts meditative færd er alt andet end lige en klassisk dannelsesrejse. Hvad præcis det kunne være er ikke tydeligt og forsøger aldrig at være det. Det er op til dig. "The Green Knight" indkapsler på forunderligt dragende vis originaltekstens egentlig eventyr: ens egen indre fortolkningsrejse. 

På én og samme tid sanseligt overvældende og forbandet fabulerende. Alt vendes på hovedet og hugges af, når instruktør og manuskriptforfatter David Lowery imødekommer et af litteraturhistoriens allerstørste mysterier og gør det til allemandseje. I den forstand, at "The Green Knight" gøres til ens helt egen historie, alt efter, hvilken vinkel den ses fra. Opfattelsen af noget så fortællemæssigt fundamentalt som heltens rejse forvandles til en komplet åben bog for fortolkning, når motiver og symboler muterer i alverdens retninger. Som kviksølv, der ikke er til at fastholde, men som fængsler i sælsom poesi, der ikke nødvendigvis giver mening i første omgang. Og sikkert heller ikke efter flere gensyn. 

Lyder det hipster-prætentiøst og selvoptaget? For ja, den følelse kan David Lowery også fremprovokere, som amerikaneren gjorde det med den sagte indiefilm "A Ghost Story". Svælgende og absurd, når Sir Gawain ikke opfører sig særligt ridderligt, for han leder ikke beskueren i en bestemt retning. Heller ikke, når der er optræk til kampsekvenser, skurkeopgør eller ridderromancer, der flyder over i alt andet, end det der forventes. For "The Green Knight" er en sammensat metafor. Af den slags, der kræver fordybelse og refleksion. De levende billeder skal læses som et nedskrevet folkeeventyr i ordets rette betydning, i al dens magi og flygtighed, der kan tolkes på. Gang på gang. Beundre filmen for sin altopslugende atmosfære, Andrew Droz Palermos eventyrlige billeder og David Harts drømmende underlægningsmusik. Eller måske bare lytte åbent og opmærksomt, som sad man rundt om et lejrbål og fik beretningen fortalt. For det er sådan, at man får allermest ud af en overrumplende nyfortolkning af den knapt 700 år gamle fortælling. Vel vidende, at der formentlig er andre fortolkninger ved kommende gensyn. De kvaliteter kendetegner et mesterværk eller kultklassiker i svøb. Det er præcis hvad Lowery potentielt har begået her.   

Hypnotisk og dragende kaster David Lowery sig over den umulige opgave: At filmatisere ridderdigtet "Sir Gawain og den grønne ridder" fra 1400-tallet meningsfuldt og i originalværkets ånd. Eller, meningsfuldt er måske så meget sagt, hvis der forventes en klassisk ridderfilm med masser af middelalderslag og selvbevidste genrekonventioner. "The Green Knight" er noget så unik som et indadvendt eventyr på film, hvor oplevelse og fortolkning er lagt helt over til publikum i den filmiske fortolkning af middelaldersymbolik. En metarefleksion over heltens rejse som narrativ form i vekselvirkning med publikums forståelse af den. Udfordringen hér er naturligvis, hvorvidt dén oplevelse fremstår gakket prætentiøs, gal eller genial. Nok lidt af alle tre dele.

The Green Knight

Kommentarer

The Green Knight

  • ★★★★0

    Så har jeg købt billetter til filmen i morgen, fredag. 

    Babo19-08-21 16:00

  • ★★★★★0

    Yes, det vil jeg også bare kalde det. Men hvis man skulle definere ens smag, hvis man er til film som Wind River, er man så mainstream eller? 

    Næh - Wind River er jo næppe en mainstream thriller. Men der skal vel mere til, før den kammer over i art-house territorie. 

    David Lund19-08-21 16:06

  • ★★★★0

    Anmeldelserne ligger godt nok over hele spektret: Fra fem stjerner hos Moovy, Soundvenue og Ekko til tre hos Politiken og sølle to hos Berlingske. Anmelderen i Berlingeren hælder sågar til at kalde den for "fordrukkent vrøvl"! :-D

    Den må jeg klart se!

    thomsen19-08-21 18:59

  • ★★★★★★0

    Fordrukkent vrøvl:D

    T. Nielsen19-08-21 19:33

  • ★★★0

    Art-house definition ifølge DFI:

    Arthouse-film defineres som film med markante og anerkendte kunstneriske kvaliteter, der vurderes ikke at kunne klare sig på almindelige markedsmæssige vilkår, og i denne sammenhæng: Ikke-amerikanske spillefilm.

    Dog anses amerikanske independent-film, som vurderes ikke at kunne klare sig på normale markedsmæssige vilkår, som arthouse-film.

    Danske spillefilm, der er støttet under DFIs konsulentordning eller New Danish Screen. Dog normalt undtaget film, der indgår i Biografklub Danmarks program.

    Dokumentarfilm i spillefilmslængde

    Film, som har modtaget støtte fra DFIs støtteordning ”Lancering og distribution af udenlandske arthouse-film”.

    Steffan Rasmussen19-08-21 20:02

  • ★★★0

    Han siger ikke ret meget længere :)

    Er der noget der er gået min næse forbi, har han solgt filmz, eller blevet presset ud?

    MadMartigan19-08-21 21:59

  • ★★★★1

    Er der noget der er gået min næse forbi, har han solgt filmz, eller blevet presset ud?

    Han har aldrig ejet Filmz, så han har i hvert fald ikke solgt det...

    chandler7520-08-21 12:31

  • ★★★0

    Han har aldrig ejet Filmz, så han har i hvert fald ikke solgt det...

    Ok, kan bare se hans sidste indlæg, er fra 2020..

    MadMartigan20-08-21 19:05

  • ★★★★1

    Det her er ikke en anmeldelse. For jeg ved sgu ikke helt hvad jeg skal tage ud af det her. Den var både imponerende og skuffende. Imponerende på hele den tekniske side. Jeg kunne skrive en stil om det alene. Men historien… ja, jeg ved ikke. Noget uforløst. Jeg havde måske forventet lidt mere på spil når ‘helten’ begiver sig ud på rejsen. Der sker…. Ikke meget. Man smider lidt artsy elementer ind, hvilket jeg ofte nyder, men følte også det var lidt for at dække over… et eller andet. Jeg ved det som sagt ikke. Underligt nok blev jeg ved med at tænke på den rejse som Frodo begiver sig ud på i LOTR, som er farefuld, lærerig, spændende, medrivende. Den havde det hele. Jeg var, hånden på hjertet, ikke følelsesmæssigt involveret her, men jeg vil helt afgjort give instruktøren kredit for ikke at holde nogen i hånden. Men så er det egentlig heller ikke sværere at forstå essensen i den. Starten var fremragende, mens slutningen skuffede. Karakter? Jeg ved det ærligt ikke. 7/10 måske? 

    Babo20-08-21 19:22

  • ★★★★0

    Mine biografoplevelser 2021 er ikke sådan videre fantastiske. Men krydser stadig fingre for Dúné :)

    Babo20-08-21 20:22

  • ★★★★★1

    Mine biografoplevelser 2021 er ikke sådan videre fantastiske. Men krydser stadig fingre for Dúné :)

    Dune. Dúné var et forfærdeligt dansk band. De må helst ikke sammenlignes =)

    David Lund20-08-21 20:36

  • ★★★★0

    Dune. Dúné var et forfærdeligt dansk band. De må helst ikke sammenlignes =)

    Haha jeg kan ikke stave for tiden :)

    Skal du se filmen? Altså den grønne ridder?

    Babo20-08-21 20:38

  • ★★★★★0

    Haha jeg kan ikke stave for tiden :)

    Skal du se filmen? Altså den grønne ridder?

    Jeg snupper den på tirsdag!

    David Lund20-08-21 20:57

  • ★★1

    Åh, jeg ville så gerne kunne lide den. Jeg kendte ikke til historien (I know, I'm an uncultured swine), så da jeg begyndte at følge dens udvikling på Rotten Tomatoes, plus at jeg altid har respekteret Dev Patel som spiller, så var jeg helt klar på at være glad for denne oplevelse.

    Men jeg synes, at filmen var lidt for meget "anti-konflikt" i det hele taget. Der skete for lidt. Ja, den er visuelt meget betagende, men jeg var ikke interesseret i at se karakteren overleve sine strabadser. 

    Jeg har selvfølgelig usympatiske karakterer, som jeg rigtig godt kan lide, så det er ikke det, men da "heltens rejse" generelt bliver mødt med så lidt konflikt og jeg ynder at være konsekvent med mine holdninger til karakterer, hvor karakterer går igennem en udvikling på bekostning af meget lidt (host host - udskældt sci-fi trilogi fra nyere tid), så synes jeg ikke, at filmen kan retfærdiggøre, at vi skal gå op i Sir Gawains strabadser og histories konklusion. 

    Jeg vil dog sige, at den slutning faktisk et eller andet sted er meget god og vil ikke spoile den.

    Den største overraskelse for mig i filmen, mens det nærmest øjeblikkeligt ikke var det, må være Alicia Vikanders spil. Hold kæft, hun stjal nærmest hver scene, hun var med i, men scenen hvor de sidder for sig selv, inden Sir Gawain skal ud på "farefuld færd", er indbegrebet af hendes helt særegne evne til at spille, hvad jeg kalder for "mikro skuespil", hvor der sker så meget med så utrolig lidt.

    Jeg er så brand misundelig på hendes evne til at gøre det og jeg ville prise mig lykkelig, hvis jeg en dag kunne være bare halvt så dygtig en spiller som hende. :-)

    Da jeg cyklede hjem, så følte jeg lidt... ingenting. Så filmen ender med 3 ud af 6 for mig. En stjerne per spiller (Alicia Vikander og Dev Patel) og så dens visuelle æstetik. 

    The Paki Don21-08-21 09:20

  • ★★★★0

    Enig Paki. Jeg lander nu definitivt på 7/10 altså 4/6 pga det tekniske og skrev en decideret anmeldelse nu, efter at have sovet på den. 

    Babo21-08-21 09:50

  • ★★★★0

    Jeg indrømmer det ikke er noget mesterværk som håbet, men TIL TIDER var der rent faktisk tale om visionær filmkunst. Hvor opstod problemerne så? Filmen blev aldrig spændende. Den starter egentlig godt og få tingene relativt hurtigt etableret, men det meste af udrejsen gør filmen til lidt af en ørkenvandring af metaforer. Med andre ord: Der sker ikke meget. Og her vil der givetvis også være delte holdninger hvorvidt der er mening med galskaben eller ej. Mening kan kan man ‘læse ind’ i mange ting, men udrejsen manglede for mig nogle vigtige ingredienser. Jeg må dog alligevel give instruktøren for at turde overflade flere ting til tænkehatten, men spørgsmålet er om der er ‘mere at hente’ her? Jeg ved det ikke. Men jeg var både imponeret og undervældet på samme tid. Imponeret over den world building Lowery har stablet på benene. Imponeret over de organiske effekter man har kunne trylle frem, krydret med en forunderlig underlægning. Elementerne til et helstøbt mesterværk var til stede. Men jeg var ikke helt solgt på historien og følelsesmæssigt var jeg kun lidt engageret.

    7/10, men svær at dømme.

    Babo21-08-21 09:50

  • ★★★★★0

    Jeg er glad for at læse lidt input her, så jeg ved, hvad jeg går ind til. Jeg havde måske ikke decideret forventet spænding, men godt at vide, at den er langsommelig og dvælende =)

    David Lund21-08-21 10:06

  • ★★★★0

    Jeg vil da nok også sige jeg var forberedt da jeg kender til instruktøren. Alligevel synes jeg bare selve udrejsen, for mig, aldrig blev fængende. Et andet og ligeså kunstnerisk eksempel jeg tænkte på, som for mig blev mere spændende, er Revenant. Her går Leo gennem død og helvede for sit mål. Her… jeg følte virkelig ikke meget for Patels rejse eller i det hele taget var noget på spil. Men hej, som nævnt før, folk vil se forskelligt på den del. 

    Babo21-08-21 10:20

  • ★★★★★0

    Jeg vil da nok også sige jeg var forberedt da jeg kender til instruktøren. Alligevel synes jeg bare selve udrejsen, for mig, aldrig blev fængende. Et andet og ligeså kunstnerisk eksempel jeg tænkte på, som for mig blev mere spændende, er Revenant. Her går Leo gennem død og helvede for sit mål. Her… jeg følte virkelig ikke meget for Patels rejse. Men hej, som nævnt før, folk vil se forskelligt på den del. 

    Jeg har kun set Pete’s Dragon (som jeg slet ikke synes var noget specielt) og The Old Man and the Gun (som var ganske fin) af hans. De føles ikke langsommelige eller anti-klimatiske. A Ghost Story har jeg længe gerne ville se, men endnu ikke fået nosset mig sammen til. Min kone nægter at se gys, men som jeg forstår det, er filmen så ikke nærmere en omgang art-house? Kan jeg så ikke få hende til at se den i aften måske? =)

    David Lund21-08-21 10:28

  • ★★★★0

    Jeg har kun set Pete’s Dragon (som jeg slet ikke synes var noget specielt) og The Old Man and the Gun (som var ganske fin) af hans. De føles ikke langsommelige eller anti-klimatiske. A Ghost Story har jeg længe gerne ville se, men endnu ikke fået nosset mig sammen til. Min kone nægter at se gys, men som jeg forstår det, er filmen så ikke nærmere en omgang art-house? Kan jeg så ikke få hende til at se den i aften måske? =)

    De to film du har set af Lowery, er SLET ikke i somme boldgade som A Ghost Story og Green Knight. Som jeg skrev længere oppe, har manden to sider af sig selv. Mainstream og arthouse. Uden at afsløre for meget, så er der i Ghost Story en karakter, der spiser en tærte 5 min. Uden der klippes :) Så jah, jeg var da forberedt på det langsomme. Men det langsomme som du ved, skal også helst bidrage med noget ellers er det blot, ja unødigt langsomt og dermed langtrukken :)

    Babo21-08-21 10:38

  • ★★★★★0

    De to film du har set af Lowery, er SLET ikke i somme boldgade som A Ghost Story og Green Knight. Som jeg skrev længere oppe, har manden to sider af sig selv. Mainstream og arthouse. Uden at afsløre for meget, så er der i Ghost Story en karakter, der spiser en tærte 5 min. Uden der klippes :) Så jah, jeg var da forberedt på det langsomme. Men det langsomme som du ved, skal også helst bidrage med noget ellers er det blot, ja unødigt langsomt og dermed langtrukken :)

    Jeg har set Satantango - det langsomme overlever jeg nok =)

    Og har hørt om den berygtede tærte-scene! Den glæder jeg mig til!

    David Lund21-08-21 10:48

  • ★★★★0

    Jeg har set Satantango - det langsomme overlever jeg nok =)

    Og har hørt om den berygtede tærte-scene! Den glæder jeg mig til!

    Haha, ja så burde denne være piece of cake :) Jeg kunne godt lide A Ghost Story, men det kan være svært at forklare hvorfor det langsomme aspekt virker i nogle film, mens det ikke gør i andre. Jeg elsker jo Assassination of Jesse James og mange finder den kedelig. Men sådan er der jo så meget. Det er egentlig ikke fordi udrejsen i The Green Knight dømmes lavere af mig, fordi den er langsom. Men at der ikke sker noget interessant. Så bliver det en ørkenvandring. Men døm selv :)

    Babo21-08-21 10:55

  • ★★★★★0

    Haha, ja så burde denne være piece of cake :) Jeg kunne godt lide A Ghost Story, men det kan være svært at forklare hvorfor det langsomme aspekt virker i nogle film, mens det ikke gør i andre. Jeg elsker jo Assassination of Jesse James og mange finder den kedelig. Men sådan er der jo så meget. Det er egentlig ikke fordi udrejsen i The Green Knight dømmes lavere af mig, fordi den er langsom. Men at der ikke sker noget interessant. Så bliver det en ørkenvandring. Men døm selv :)

    For mig handler meditative cinema meget om, at man er forberedt og er i stemning til det. Jeg hadede The Thin Red Line første gang, jeg så den, som var mit første møde med den slags. Anden gang elskede jeg den, og anser den i dag, som et mesterværk. 

    David Lund21-08-21 11:09

  • ★★★★0

    For mig handler meditative cinema meget om, at man er forberedt og er i stemning til det. Jeg hadede The Thin Red Line første gang, jeg så den, som var mit første møde med den slags. Anden gang elskede jeg den, og anser den i dag, som et mesterværk. 

    Jeg er grundlæggende enig. Men jeg vil da samtidig sige, at man kan være nok så forberedt, uden der gives garantier på filmoplevelser. Man kan jo stadig skuffes :)

    Jeg havde det lidt på samme måde med TTRL, omend fandt jeg den ikke dårlig første gang - men så den på et tidspunkt i livet, hvor jeg ikke var i stand til filmisk at værdsætte den slags. I dag er det faktisk min favoritfilm :) Ét er den er tungsindig, men jeg er følelsesmæssigt helt berørt og nærmest udkørt bagefter. Det er HÉR filmen hæver sig over alle de andre :) I The Green Knight følte jeg meget lidt for at sætte ord på det. 

    Babo21-08-21 11:29

  • ★★★★★★0

    Jeg er grundlæggende enig. Men jeg vil da samtidig sige, at man kan være nok så forberedt, uden der gives garantier på filmoplevelser. Man kan jo stadig skuffes :)

    Jeg havde det lidt på samme måde med TTRL, omend fandt jeg den ikke dårlig første gang - men så den på et tidspunkt i livet, hvor jeg ikke var i stand til filmisk at værdsætte den slags. I dag er det faktisk min favoritfilm :) Ét er den er tungsindig, men jeg er følelsesmæssigt helt berørt og nærmest udkørt bagefter. Det er HÉR filmen hæver sig over alle de andre :) I The Green Knight følte jeg meget lidt for at sætte ord på det. 

    Måske du værdsætter den om nogle år….og måske gør du ikke. 

    T. Nielsen21-08-21 11:46

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen