Lyder som et mesterværk! Den skal ses!
Anmeldelse: After We Fell
Sidste halve time er så ulidelig, at man har lyst til at rejse tilbage i tiden og snigmyrde Harry Styles som barn for at forhindre Anna Todd i at skrive fanfiktion om sit idol.
Populærlitteratur behøver ikke nødvendigvis at være kvalitetslitteratur for at få global succes. Og drømmende fanfiktion, skrevet i skyggerne af skrigende One Direction-fans, er dømt til at udfordre nuancerne i, hvad kvalitet reelt er. Fangirl Anna Todd er nemlig glad for bandet og i særdeleshed forsanger Harry Styles. Så glad og fangirly, at hun på under et år skrev fem bøger – tre af dem på sin mobiltelefon – med en fiktiv Styles-karakter i tankerne, målrettet teenagere. Og ligesom et andet fanfiktion-univers, "Fifty Shades"-trilogien, har Todd fået filmatiseret indtil videre tre film. Nyeste film i serien fuldender en mystisk fascinerende treenighed af friturestegt stablet bæ, der er umulig af få øjnene fra.
Teenage-kæresteparret Tessa (Josephine Langford) og Hardin (Hero Fiennes Tiffin) er stadig sammen, men står nu overfor en skillevej, og forholdet udfordres. Tessa har fået tilbudt et drømmejob i Seattle inklusiv logi og forplejning, som den forkælede provins-prinsesse er blevet vant til at tage for givet. Hardin er naturligvis ikke mindre forkælet, men derfor kan man jo godt være rebel og selvudråbt litterært geni med barnlige temperamentsproblemer. Harry Styles-kopien vil måske, måske ikke tage med til Seattle. Så naturligvis er han jaloux og vred over alt og intet. Dramaet skal jo udspringe af visse non-problemer i halvanden time, nu plottet er ikke-eksisterende. I sidste ende må Tessa og Hardin selvfølgelig beslutte sig. For er deres kærlighed værd at kæmpe for? Eller er tiden inde til at gå hver til sit, så de og verdens biografgængerne kan bruge tiden på noget fornuftigt efter?
Præcis som i de to foregående film – med de nøje udtænkte titler "After" og "After We Collided" – præsterer Tessa og Hardin at være filmhistoriens ubetinget mest øretæveindbydende og usympatiske kærestepar. Selv Anastasia og Christian Grey fra "Fifty Shades"-filmene overgås, til trods for at "After We Fell" planker E. L. James' bøger på det groveste og nemt kunne forveksles som en slags åndelig forgænger til husmorporno-sensationen. Og nej, det er ikke et kompliment.
For sex er der rigeligt af, når Hardin og Tessa eksperimenterer og knalder alle vegne. Hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene, når tjeklisten af bolle-lokaliteter skal løbes igennem. Hot skal det være, når tjeklisten af floskler som "isterninger på hud smelter", "tepotter damper" og "læber fugtes i ekstrem close up" krydses af. Sex er jo noget forbudt gris, det må ikke vises. Og et kærestepar gennem længere tid bruger da kondomer, og ikke p-piller, uanset om det sker i spa eller på sofaen. Den opdragende moralisering fremstår immervæk komisk, når fysisk vold i familien, alkoholisme, teenagedruk, aggressiv adfærd, ubehøvlet opførsel og overfald i det offentlige rum, utroskab og materiel overflod skaber rammerne om portrættet af det voksenliv, to forvirrede teenagere forsøger at bevæge sig i. Ikke just et dannelsesideal, som forældre bør sende kontrære, sukkerhøje børn i biffen for.
At Anna Todd har skrevet de tre "After"-bøger på mobiltelefon mærkes, hvis målet vel at mærke – og forhåbentlig – var at holde sig tro mod oplægget for enhver pris. Som filmatiseret fortælling er "After We Fell" bemærkelsesværdigt ringe skrevet. Trods en på papiret simpel fortælling væltes vi rundt i usammenhængende plottråde, der absolut ingen mening giver. Alt er yderpunkter af forvirringer og manglende forklaringer. Mellemregninger og opbygning af motivation bag handlinger er komplet ikke-eksisterende, når plus møder minus og ophæver sig selv i blottet meningsløshed. Tessa og Hardin kan ikke kommunikere, og fremdriften baseres udelukkende på absurd hysterisk og ufrivilligt komisk drama for at fylde tiden ud. Første time er så himmelråbende dum, at det er sjovt. Sidste halve time er så ulidelig, at man har lyst til at rejse tilbage i tiden og snigmyrde Harry Styles som barn for at forhindre Anna Todd i at skrive fanfiktion om sit idol.
Af en film, som dybest set handler om manglende kommunikation, formidler "After We Fell" forbløffende dårligt, hvordan to teenagere håndterer turbulent, ung kærlighed. Med tydelig inspiration fra "Fifty Shades"-bøgerne og -filmene skriver filmatiseringen af Anna Todds fanfiktions-bestseller sig ind i den absolutte bund af young adult-film.
