Anmeldelse: Midnight Mass – Sæson 1 (Netflix)

Mike Flanagan balancerer på mesterlig vis uhyggen og skaber sit mest modne værk til dato med livsnære karakterer og skræmmende, presserende tematikker.

Jordan Peele, Ari Aster, Robert Eggers. En treenighed, der i deres egen ret har gjort sit for at agere gyser-modgift til lavbudgets-cash-ins fra Blumhouse og Stephen King-filmatiseringer. Hvem der synes at bevæge sig i mellemlandet af kunstneriske ambitioner og mainstream-gyset er "Doctor Sleep"-instruktøren Mike Flanagan. Gennem sit samarbejde med Netflix har han fremmanet konceptfilm som "Geralds farlige leg" og "Hush" samt frygtindgydende, men dybt reflekterende skrækserier som "The Haunting of Hill House" og "The Haunting of Bly Manor". Med "Midnight Mass" ringer klokkerne dog ind til Flanagans bedste, mest dybsindige værk til dato, der bestemt ikke er uden skrækindjagende sekvenser.

Den tørlagte alkoholiker Riley Flynn vender tilbage til øsamfundet Crockett Island. Eftersom han netop er blevet løsladt fra fængslet efter dybt beruset at have kørt en ung kvinde ned, møder beboerne ham med en vis tøven. Det modsatte sker for den nyligt ankomne præst Father Paul, der med sin karismatiske og dybfølte væremåde ikke møder andet end kærkommen kærlighed. Det fattige og halvdøde øsamfund synes pludselig at blomstre med liv og mirakler – alt sammen med Fadervor som instigator.

"Midnight Mass". Lyder titlen bekendt? Den garvede Flanagan-fan erindrer nok "Hush" og "Geralds farlige leg", hvor titlen optræder som easter eggs. Det er faktisk intet mindre end ti svimlende år, Mike Flanagan har båret rundt på denne fortælling i håbet om at realisere sin personlige historie. Alkoholisme, religion og frygten for fanatisme har formet instruktøren som individ, og ideerne flyder gennem "Midnight Mass", som var det Jesu blod. Eksempelvis har Father Paul lange samtaler med Riley Finn om skyld og synder, om tilgivelse og Gud. Seriens modne håndtering af eksistentielle og filosofiske emner er så omfangsrig, imponerende og bjergtagende, at "Midnight Mass" transcenderer dens mageløse mysterie, dens monster-mytologi og dens ulmende uhygge.

Hvor "Hill House" var første trin, var "Doctor Sleep" andet trin i bearbejdelsen af afhængighed og alkoholisme. Flanagan sammenligner misbrug med religiøs fanatisme, for hvad er forskellen egentlig på stemmen i dig, der siger "Drik den øl", og stemmen, der siger "Drik den kool aid"? Som al god folk horror fremmaner vanviddet en umenneskelig uhygge, der er mere skræmmende end monstrene, som lurer i skyggerne. Noget rumsterer nemlig i udkanten af Crockett Island – et øsamfund, der har mødt så meget modstand og uretfærdighed, at mange hilser pludselige mirakler velkommen uanset deres tvivlsomme ophav.

Få er dog ikke positivt stemte over for forandringerne, og i sammenstødet fungerer serien forunderligt som et mikrokosmos af nutidens USA. Gravide Erin Greene, spillet fabelagtigt af Kate Siegel, danner et bånd til Riley og lægen Sarah Gunning, hvis videnskabelige tilgang til de mystiske hændelser bringer endnu en spændende dimension. Generelt er skuespillet enestående, men det er Hamish Linklater som Father Paul, der med sin umiddelbarhed og besnærende karisma tryllebinder selv seeren til at gøre, hvad han siger. Og så kan hans højre hånd, Beverly Keane, godt gå hen og blive den mest hadede karakter siden Dolores Umbridge.

Jeg tilgiver dig, Mike Flanagan, for de små, til tider halvsløje dialoguvekslinger. Jeg tilgiver dig for uhyggen, der ikke er så flashy som i "Hill House", og som unægteligt vil skuffe gyserfanatikerne i dit publikum. Jeg tilgiver dig for de hjerteknusende twists and turns, der rev mig rundt i manegen. Rejs dig nu som en ny mand, et nyt geni. Jeg prædiker nu, at "Midnight Mass" er instruktørens hidtil bedste, mest dybtfølte værk, og profeterer dernæst, at Mike Flanagan er mainstreamgyserens Messias. Løft jer, Flanagan-fans. Det er tid til Exodus – midnats-massevandring til Netflix.

Anmeldelsen er baseret på hele serien.

Midnight Mass – Sæson 1 (Netflix)

Kommentarer

Midnight Mass – Sæson 1 (Netflix)

  • ★★★★★0

    Det var da en herlig positiv anmeldelse som gør, at jeg glæder mig endnu mere til at gå i gang med serien, når den får premiere i morgen på Netflix.

    Jeg er kæmpe fan af Mike Flanagan og elsker hans måde at instruere på og hans evne til at skabe nuancerede karakter-portrætter, balancere komplekse tematikker, samt måde at skabe kriblende og nervepirrende uhygge på.

    Han er i mine øjne klart en af de bedste instruktører i moderne horror. 

    NightHawk23-09-21 15:00

  • ★★★★★1

    Så blev jeg færdig med serien og det var på flere måder en helt igennem fantastisk oplevelse.

    Mike Flanagan har med "Midnight Mass" kreeret et vaskeægte mesterværk der, tror jeg, efterfølgende vil blive siddende længe i krop, sjæl og tanke hos alle, der har lyst til at se dette mageløse værk udfolde sig i al sin grufulde blodige vælde og livsbekræftende optimisme, samt humanisme, hvor religionens skyggesider og dens ditto inspirerende håbefulde lyse sider bliver fremstillet på en utrolig nuanceret måde, som sjældent er set før.

    Jeg var hele følelsesregistreret igennem undervejs de 7 afsnit og sad med gåsehud på armene i de horror-prægede momenter, et lille smil på læben og en varme i hjertet når næstekærligheden kom til udtryk, og fik en hel del tårer i øjnene under de mest tragiske øjeblikke.

    Åbningsscenen alene var en af dem som ramte mig lige i solar pleksus og var svær at ryste af sig igen. Derudover var der særligt 4 scener, som jeg vil betegne som de absolutte højdepunkter og som samtidig viser, hvor eminent dygtig en forfatter Mike Flanagan er.

    Den første er scenen mellem Erin og Riley hvor de snakker om, hvad der sker med krop og sjæl efter man dør. Riley beskriver det ud fra et nøgternt ateistisk synspunkt, mens Erin filosoferer over spørgsmålet ud fra en religiøs vinkel. Det er en utrolig både trist, smuk og poetisk snak de to tidligere kærester har med hinanden her, som gik lige i hjertet på mig.

    De to næste er begge med øens sherif Hassan i centrum. Hassan er en yderst interessant karakter ved det, at han er muslim men altså befinder sig på en ø, hvor det religiøse omdrejningspunkt er kristendom - i dette tilfælde den katolske tro. Dette fører til en dybt fascinerende diskussion mellem Hassan og præstens assistent - i skikkelse af den super frelste og hæsligt selvretfærdige Beverly Kean - der omhandler indoktrinering i skolen og biblen vs koranen. 

    En anden scene med Hassan i centrum omhandler en hjerteskærende anekdote om tiden efter 9/11 og den mistro og det had der efterfølgende blev rettet mod muslimer over en bred kam, selv dem som åbenlyst kæmpede for amerikanske og demokratiske værdier. Det er en fantastisk skrevet scene, som både er dybt rørende og tankevækkende på samme tid.

    Sidst blandt mine favorit-scener er samtalen mellem den nye præst på øen - fader Paul Hill - og den svært traumatiserede Riley Finn, der i kontekst med sidstnævntes ulykke diskuterer om meningen med livet og guds betydning eller mangel på samme i det enkelte menneskes liv. Det er ligeså en meget fascinerende snak, hvor jeg hælder mest til Riley Finns synspunkter men alligevel respekterer fader Paul Hills overbevisning.

    Alt dette er så sat i kontekst med de bagvedliggende horror-elementer; der gradvist som karaktererne dekonstrueres bliver mere og mere fremtrædende på en helt igennem kriblende ubehagelig facon, som kulminerer i et brutalt vanvid, der skal ses før man tror det. 

    Der er så vidt jeg kan se ikke en finger at sætte på "Midnight Mass", der både hvad instruktion, manuskript og dialog, samt hvad det rent tekniske angår går op i en højere enhed af ren perfektion. Tilsæt så en række skuespilspræstationer i ren verdensklasse og tilbage står man med et uovertruffent mesterværk i horror-genren.

    6 store stjerner herfra.

    NightHawk25-09-21 17:08

  • ★★★★★0

    Shit, jeg glæder mig. Det bliver bare svært at finde tid til en gyserserie, når konen partout nægter den slags.

    David Lund25-09-21 17:51

  • ★★★★★0

    Shit, jeg glæder mig. Det bliver bare svært at finde tid til en gyserserie, når konen partout nægter den slags.

    Du må sende din kone på et kur/spa ophold næste weekend, så du kan få set serien. :) 

    NightHawk25-09-21 20:23

  • ★★★★0

    Jeg går i gang i aften. Ekko giver også fuldt hus. 

    Babo25-09-21 21:22

  • ★★★★★★0

    Så blev jeg færdig med serien og det var på flere måder en helt igennem fantastisk oplevelse.

    Mike Flanagan har med "Midnight Mass" kreeret et vaskeægte mesterværk der, tror jeg, efterfølgende vil blive siddende længe i krop, sjæl og tanke hos alle, der har lyst til at se dette mageløse værk udfolde sig i al sin grufulde blodige vælde og livsbekræftende optimisme, samt humanisme, hvor religionens skyggesider og dens ditto inspirerende håbefulde lyse sider bliver fremstillet på en utrolig nuanceret måde, som sjældent er set før.

    Jeg var hele følelsesregistreret igennem undervejs de 7 afsnit og sad med gåsehud på armene i de horror-prægede momenter, et lille smil på læben og en varme i hjertet når næstekærligheden kom til udtryk, og fik en hel del tårer i øjnene under de mest tragiske øjeblikke.

    Åbningsscenen alene var en af dem som ramte mig lige i solar pleksus og var svær at ryste af sig igen. Derudover var der særligt 4 scener, som jeg vil betegne som de absolutte højdepunkter og som samtidig viser, hvor eminent dygtig en forfatter Mike Flanagan er.

    Den første er scenen mellem Erin og Riley hvor de snakker om, hvad der sker med krop og sjæl efter man dør. Riley beskriver det ud fra et nøgternt ateistisk synspunkt, mens Erin filosoferer over spørgsmålet ud fra en religiøs vinkel. Det er en utrolig både trist, smuk og poetisk snak de to tidligere kærester har med hinanden her, som gik lige i hjertet på mig.

    De to næste er begge med øens sherif Hassan i centrum. Hassan er en yderst interessant karakter ved det, at han er muslim men altså befinder sig på en ø, hvor det religiøse omdrejningspunkt er kristendom - i dette tilfælde den katolske tro. Dette fører til en dybt fascinerende diskussion mellem Hassan og præstens assistent - i skikkelse af den super frelste og hæsligt selvretfærdige Beverly Kean - der omhandler indoktrinering i skolen og biblen vs koranen. 

    En anden scene med Hassan i centrum omhandler en hjerteskærende anekdote om tiden efter 9/11 og den mistro og det had der efterfølgende blev rettet mod muslimer over en bred kam, selv dem som åbenlyst kæmpede for amerikanske og demokratiske værdier. Det er en fantastisk skrevet scene, som både er dybt rørende og tankevækkende på samme tid.

    Sidst blandt mine favorit-scener er samtalen mellem den nye præst på øen - fader Paul Hill - og den svært traumatiserede Riley Finn, der i kontekst med sidstnævntes ulykke diskuterer om meningen med livet og guds betydning eller mangel på samme i det enkelte menneskes liv. Det er ligeså en meget fascinerende snak, hvor jeg hælder mest til Riley Finns synspunkter men alligevel respekterer fader Paul Hills overbevisning.

    Alt dette er så sat i kontekst med de bagvedliggende horror-elementer; der gradvist som karaktererne dekonstrueres bliver mere og mere fremtrædende på en helt igennem kriblende ubehagelig facon, som kulminerer i et brutalt vanvid, der skal ses før man tror det. 

    Der er så vidt jeg kan se ikke en finger at sætte på "Midnight Mass", der både hvad instruktion, manuskript og dialog, samt hvad det rent tekniske angår går op i en højere enhed af ren perfektion. Tilsæt så en række skuespilspræstationer i ren verdensklasse og tilbage står man med et uovertruffent mesterværk i horror-genren.

    6 store stjerner herfra.

    Godt solgt - den får et skud i nær fremtid :-)

    Wayne25-09-21 23:07

  • ★★★★0

    Første afsnit er mere end godkendt. Lader til at Flanagan har genfundet melodien igen - Bly Manor var skuffende fandt jeg. 

    Babo25-09-21 23:30

  • ★★★★★0

    Godt solgt - den får et skud i nær fremtid :-)

    Første afsnit er mere end godkendt. Lader til at Flanagan har genfundet melodien igen - Bly Manor var skuffende fandt jeg. 

    Det lyder godt. Glæder mig til at høre, hvad i synes om serien. :)

    Mht. "The Haunting of Bly Manor" så tror jeg, at flere blev skuffet fordi, man havde forventet en version 2.0 af "The Haunting of Hill House" og dermed en mere regulær horror-fortælling frem for det man i stedet fik, hvilket var en gotisk kærlighedshistorie med større fokus på romantik og drama.

    Jeg kunne nu godt lide, at "Bly Manor" var så anderledes fra "Hill House" og synes Mike Flanagan fik skabt en virkelig smuk og trist historie, der både var fortryllende romantisk og hjerteskærende tragisk på én og samme tid.

    I øvrigt skal man ikke vente længe på Mike Flanagans næste projekt/mini-serie "The Midnight Club", som han netop er blevet færdig med de sidste optagelser til. Den får allerede premiere i 2022. 

    NightHawk27-09-21 14:08

  • ★★★★★★0

    Jeg er lidt nysgerrig på serien. Men nok kun lidt. Ser jeg samlet på alt det jeg har set af Miks Flanigan, er jeg bestemt ikke fan. Jeg har så også kun set fire af hans værker (3 film og en serie). 5.5 i snit har jeg rated på en 10 skala er ikke just imponerende. 

    T. Nielsen27-09-21 14:21

  • ★★★★0

    Det lyder godt. Glæder mig til at høre, hvad i synes om serien. :)

    Mht. "The Haunting of Bly Manor" så tror jeg, at flere blev skuffet fordi, man havde forventet en version 2.0 af "The Haunting of Hill House" og dermed en mere regulær horror-fortælling frem for det man i stedet fik, hvilket var en gotisk kærlighedshistorie med større fokus på romantisk og drama.

    Jeg kunne nu godt lide, at "Bly Manor" var så anderledes fra "Hill House" og synes Mike Flanagan fik skabt en virkelig smuk og trist historie, der både var fortryllende romantisk og hjerteskærende tragisk på én og samme tid.

    I øvrigt skal man ikke vente længe på Mike Flanagans næste projekt/mini-serie "The Midnight Club", som han netop er blevet færdig med de sidste optagelser til. Den får allerede premiere i 2022. 

    Jeg ved ikke om jeg havde bestemte forventninger til hvordan det skulle gøres, udover jeg bare ikke fandt serien kvalitetsmæssigt på niveau med Hill. Gav den 6/10, så noget godt fandt jeg i den alligevel. 

    Babo27-09-21 16:04

  • ★★★★0

    Jeg skal se hans Absentia, men ellers kan han være hit and miss. Jeg synes dog han har et massivt talent og kan noget med at skabe drama og ægte mennesker i krise - samtid med han kender gysergenren. Tror han har mesterværk i ærmet, men vi får se. 

    Babo27-09-21 16:13

  • ★★★★★1

    Jeg blev færdig med Midnight Mass i går og var også ret begejstret. Måske ikke helt til seks stjerner, men rigtigt godt er det bestemt. The Haunting of Hill House er dog stadig Mike Flanagans mesterstykke.

    Kruse27-09-21 16:15

  • ★★★★★★0

    Jeg skal se hans Absentia, men ellers kan han være hit and miss. Jeg synes dog han har et massivt talent og kan noget med at skabe drama og ægte mennesker i krise - samtid med han kender gysergenren. Tror han har mesterværk i ærmet, men vi får se. 

    Og det er jeg stødt på flere der siger/skriver, mere eller mindre. Blandt andet vores don. Indimellem tænker jeg, når man laver så meget middelmådigt, så er man måske slet ikke så talentfuld igen? Men ved godt, at der kan være mange grunde til at et stort talent laver en masse lort.

    Uanset, så har jeg stadig til gode at opdage at han er så fantastisk. I hans bedste, var karakterer og dramaet da virkelig godt. Men om det var løftet op over så meget andet, ved jeg ikke. Set med Hollywood briller var det dog i den høje ende. Han brugte dog gyserkonventionerne ret godt i sit største værk, der forstod at gøre det skræmmende på den helt rette måde. Kun slutningen trak for mig lidt ned. Den kunne jeg ikke lide.

    T. Nielsen27-09-21 16:44

  • ★★★★★0
    • Absentia - 8/10
    • Oculus - 6/10
    • Hush - 7/10
    • Before I Wake - 2/10
    • Ouija: Origin of Evil - 6/10
    • Gerald’s Game - 4/10
    • The Haunting of Hill House - 10/10
    • Doctor Sleep - 7/10
    • The Haunting of Bly Manor - 5/10

    Så jeg er ret enig mht. han er ret hit and miss. Men han er i den grad en spændende instruktør, og jeg glæder mig altid til nyt fra hans hånd.

    David Lund27-09-21 16:50

  • ★★★★★★0

    Du rammer sætningen perfekt. “Han er en spændende instruktør”. Jeg forstår slet ikke hvad der skulle gøre ham så spændende som mange åbenbart mener han er. Kompetent når han er bedst. Absolut. Men synes slet ikke han har leveret noget eller nok særligt, til at jeg fanger hvad der får folk til at synes det?!?

    Nuvel, Ed Wood var jo også en spændende instruktør. Hans film skilte sig i det mindste så ud:D

    T. Nielsen27-09-21 17:01

  • ★★★★★0

    For mig er han spændende, fordi han griber tingene lidt anderledes an. Hans Ouija-film er et perfekt eksempel. Originalen var skrækkelig og alt på papiret tyder på endnu en elendig film, men han formår at instruere det med sikker hånd, og gøre fortællingen personlig. Og så har han det med at lave ret vellykkede twists - på den måde minder han en smule om Shyamalan i sine tidlige dage, selvom det er med mindre armbevægelser og budgetter.

    David Lund27-09-21 17:10

  • ★★★★★★0

    Tak for uddybning Hr. Lund. Jeg har så også kun set:

    Hush, som var ok, men vistnok lidt triviel. Ratede den 6/10. 

    Gerald’s Game, som havde gode momenter, men også blev mig lidt for fysisk pragmatisk. Ratede den 5/10.


    The Haunting Of Hill House, som indrømmet vitterlig var fremragende leveret på samtlige fronter. Slutningen fandt jeg stank. 

    Doctor Sleep, som jeg slet ikke kunne lide. Dramaet fængede mig aldrig, karaktererne kedede mig og gyset var alt for meget vrøvl og nonsens. Eller præsenteret så jeg slet ikke kunne leve mig ind i det. Ratede den 3/10. Indrømmet, lidt hårdt. Men der var næsten intet i filmen der sagde mig en skid.

    Har overvejet at se Bly Manor? Den nye her vil jeg dog se!

    T. Nielsen27-09-21 17:31

  • ★★★★★0

    Jeg er bestemt ikke enig i, at Mike Flanagan er hit or miss . Jeg synes derimod, at han er utrolig stabil og bund-solid som instruktør, hvilket vil sige at når han et par gange har lavet film der ikke er helt oppe og ringe, ja så er de stadig meget seværdige fordi, at han er en virkelig dygtig håndværker/dygtig til sin metie.

    Derudover kan han så også i mine øjne noget helt specielt ift at lege med tid og rum i sine fortællinger og i at bygge karakterer op med adskillige nuancer og lag, som gør hans fortællinger - hvor alt går op i en højere enhed - til nogle virkelig unikke  og følelsesmæssige stærke oplevelser.

    Min rangering af hans film/tv-serier:

    • Gerald's Game - 7/10
    • Absentia - 7/10
    • Hush - 7/10
    • Before I Wake - 8/10
    • Oculus - 8/10
    • The Haunting of Bly Manor - 8/10
    • Ouija : Origin of Evil - 9/10
    • Doctor Sleep : Directors Cut - 9/10
    • The Haunting of Hill House - 9/10
    • Midnight Mass - 10/10

    NightHawk27-09-21 17:37

  • ★★★★1
    • Absentia - 8/10
    • Oculus - 6/10
    • Hush - 7/10
    • Before I Wake - 2/10
    • Ouija: Origin of Evil - 6/10
    • Gerald’s Game - 4/10
    • The Haunting of Hill House - 10/10
    • Doctor Sleep - 7/10
    • The Haunting of Bly Manor - 5/10

    Så jeg er ret enig mht. han er ret hit and miss. Men han er i den grad en spændende instruktør, og jeg glæder mig altid til nyt fra hans hånd.

    Vi er tæt på hinanden her, selvom jeg rater Oculus 8/10 og Hill House 9/10, selvom den oprindeligt fik 8 pga lidt svag slutning. Mangler som sagt Absentia og jeg tror muligvis Doctor Sleep i DC skal have et skud mere. 

    Men jeg synes han kan noget med dramaet. Karakterer virker som ægte mennesker med ægte problemer kombineret med det overnaturlige. Det er ikke nemt at balancere det så godt, men han lykkedes. 

    Babo27-09-21 18:53

  • ★★★★★0

    Vi er tæt på hinanden her, selvom jeg rater Oculus 8/10 og Hill House 9/10, selvom den oprindeligt fik 8 pga lidt svag slutning. Mangler som sagt Absentia og jeg tror muligvis Doctor Sleep i DC skal have et skud mere. 

    Men jeg synes han kan noget med dramaet. Karakterer virker som ægte mennesker med ægte problemer kombineret med det overnaturlige. Det er ikke nemt at balancere det så godt, men han lykkedes. 

    Jeg har også overvejet, at give netop Oculus en chance mere. Husker den som ganske underholdende og kreativ, og husker ikke hvorfor jeg dengang gav den 6/10 og ikke mere.

    David Lund27-09-21 19:12

  • ★★★★0

    Jeg har også overvejet, at give netop Oculus en chance mere. Husker den som ganske underholdende og kreativ, og husker ikke hvorfor jeg dengang gav den 6/10 og ikke mere.

    Det var umiddelbart min favorit af hans spillefilm, men jeg vil da gense lidt her til oktober, mens jeg kører videre på Midnight Mass. 

    Babo27-09-21 19:18

  • ★★★★★0

    Men jeg synes han kan noget med dramaet. Karakterer virker som ægte mennesker med ægte problemer kombineret med det overnaturlige. Det er ikke nemt at balancere det så godt, men han lykkedes. 

    Helt enig. Det er dér Mike Flanagans allerstørste force ligger. Jeg bliver lige imponeret hver gang, når jeg ser hvor elegant han balancerer de nævnte dele i sine fortællinger. 

    NightHawk27-09-21 19:25

  • ★★★★★★1

    2 afsnit inde og er hooked!

    T. Nielsen27-09-21 22:54

  • ★★★★★0

    2 afsnit inde og er hooked!

    Det lyder godt. Er spændt på at høre din samlede vurdering. :) 

    NightHawk27-09-21 23:11

  • ★★★★0

    Det stod på gensyn med Doctor Sleep i DC. Kæresten synes også den så god ud, men vi deler den over to omgange. Det er dæleme en lang film. I morgen fortsætter jeg med serien. 

    Babo27-09-21 23:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen