★★★★0Jeg er selv stor fan af politisk ukorrekt humor. Men jeg synes desværre ikke, at det som de serverede i sæson 8 var særligt grænseoverskridende.
Det skal jo helst være sådan, at man føler sig lidt provokeret. Og vores selvbevidshed må gerne få nogle små stik. Det synes jeg bare ikke, at der var noget af her. Den smule der var, synes jeg var sådan lidt "nå-agtigt".
★★★★0The Handmaid's Tale (sæson 4)
Det var en hård sæson at komme igennem. Ikke fordi det var mere deprimerende og trøstesløst end det plejer at være. Men simpelt hen fordi jeg kedede mig og næsten ikke kunne se en ende på det.
Hvis man holder ved, er der dog en gevinst i de tre sidste afsnit. Og endda en slutning som er noget mere opløftende end i de tre foregående sæsoner. Hvis man ikke orker en sæson 5 (som lidt overraskende faktisk kommer), så er sæson 4 et fint sted at stoppe.
Første sæson tog hele verden med storm og var fremragende. Sæson 2 og 3 kunne slet ikke hamle op med den succes. Og det blev gentagelse på gentagelse af Elizabeth Moss' pinefulde ansigt i nærbilleder. Nogen må have skelet kraftigt til Jeanne d'Arcs Lidelse og Død, da man besluttede sig for, at kameraet konstant skal zoome helt ind på June, så man kan mærke alle hendes følelser og smerte. Men allerede midt i sæson 2 begyndte jeg at blive immun overfor det. Og jeg sukkede efter, at der snart skulle ske noget fremdrift i historien.
Her må man medgive, at sæson 4 adskiller sig fra de øvrige. Nu sker der faktisk noget nyt. Problemet er så bare, at det bliver langt mindre interessant, når vi begiver os væk fra det facistiske styre i Gilead. Det var den surrealistiske dagligdag i dette syge samfund, som fascinerede i sæson 1. Nu har vi set det til hudløshed, og hvad skal man så finde på?
Der introduceres flere nye lokationer: En "oprørsbase" i Gilead, et ingenmandsland i Chicago, og friheden i Canada. Men hver gang vi forlader Gilead, så er det bare ikke særligt interessant. Det er jo lidt af en gordisk knude, at man er blevet mæt af Gilead , og at det der foregår uden for Gilead er uinteressant.
Hvordan løser man så det. Tja, slutningen af sæson 4 giver trods alt en hel del forløsning. Og der lægges op til, at sæson 5 bliver noget helt andet. Jeg gætter på en "heist mission" fra Canada ind i Gilead med et helt særligt personligt sigte. Jeg ved ikke helt, om jeg orker det. Men det ender sgu' nok med, at nysgerrigheden sejrer.
★★★☆☆☆
★★★★★★1The Bad Batch (sæson 1)
Det tager ikke lang tid at lære Clone Force 99 - også kaldet The Bad Batch - at kende. For med navne som Hunter, Wrecker, Tech og Crosshair, så er det ret oplagt, hvilke egenskaber og personligheder, de hver især står for.
Det femte medlem - Echo - joinede dem ved afslutningen af The Clone Wars. Og nu her efter "Order 66" skal de finde ny mening med tilværelsen. De er opdraget til at tjene The Republic. Men The Republic er erstattet af The Empire, så hvilken side står de egentlig på?`
De første par afsnit er aldeles fremragende, og det samme er de sidste par afsnit i sæsonen. Den løbende interne konflikt med Crosshair, og den skæbne der overgår deres "barndomshjem" Kamino er klart det bedste.
Men der er desværre også en del fyldafsnit i midten, som kommer til at ligne hinanden ret meget. Det giver selvfølgelig god mening, at man også bruger tid på at se, hvordan de får en ny hverdag til at hænge sammen. Hvordan de får penge til brød på bordet osv. Men jeg kunne godt savne noget mere fremdrift i den samlede historie.
Undervejs får man bl.a. et hyggeligt besøg på Ryloth, hvor vi besøger en teenage udgave af Hera Syndulla. Måske blev Hera inspireret af The Bad Batch, da hun senere sammensatte sin egen gruppe. For det er lidt de samme typer, som hun har med i sin Star Wars Rebels gruppe: en leder/stifinder (Kanan vs. Hunter), en muskelmand (Zeb vs. Wrecker), en tech/gadget guy (Sabine vs. Tech), og en ny ung person der joiner dem i starten (Ezra vs. Omega).
Der kommer heldigvis en sæson 2, og jeg glæder mig især til at se, hvilke ting vi har i vente mht. Omegas udvikling. Hun er en interessant karakter, som vi endnu ikke har udforsket ret meget. Det kunne faktisk være ganske sjovt at se en live-action voksen udgave af hende i en senere sæson af The Mandalorian.
★★★★½☆
Jeg ventede lige med at læse din anmeldelse, til jeg selv fik den set færdig. Jeg er enig i det hele - når vi persongalleri, så er det iøvrigt påfaldende hvor meget Hunter ligner Stallones Rambo ;-)
Jeg er også på til sæson 2.
8/10
★★★★1Jeg ventede lige med at læse din anmeldelse, til jeg selv fik den set færdig. Jeg er enig i det hele - når vi persongalleri, så er det iøvrigt påfaldende hvor meget Hunter ligner Stallones Rambo ;-)
Jeg er også på til sæson 2.
8/10
Ja, og jeg tror at det er helt tilsigtet, at Hunter ligner Rambo så meget. Man kan vel nærmest sige, at Hunter er en "Rambo klon".
★★★0Har set de første par afsnit af Abekongen (netflix)
er vild med tegneserien men filmserien virker lidt so so….
nogen der har set begge sæsoner og kan give et fif om den er værd at se færdig?
★★★★★★0Ja, og jeg tror at det er helt tilsigtet, at Hunter ligner Rambo så meget. Man kan vel nærmest sige, at Hunter er en "Rambo klon".
Hæ, hæ - jeg smilede ;-)
★★★★1Enlightened (sæson 1)
Laura Dern og Mike White står bag denne lille ”glemte” 2-sæsons serie på HBO med Laura Dern i den alt-dominerende hovedrolle som karierekvinden Amy.
Efter et hysterisk breakdown, hvor hun går amok på arbejdspladsen, sendes Amy på et mentalcenter på Hawaii for at finde balance i sit liv. Hun kommer tilbage med fornyet og positiv livsenergi og tror, at hun kan fortsætte hvor hun slap i det store firma, hvor hun havde en ledende stilling. Men nej, hun sendes ned i kælderen til nogle IT-nørder, og her lærer hun ting og sager om firmaet - og ikke mindst hendes egen indstilling til samfundet.
De tre første afsnit er fremragende. Personskildringen og relationerne med Amy’s tidligere og nye kollegaer er sjove og underfundige. På hjemmefronten møder vi desuden hendes mor, som hun flytter ind hos, og vi møder hendes eksmand (spillet af Luke Wilson). Amy har et noget anstrengt forhold til både mor og eksmand, og det kommer der mange sjove episoder ud af.
Serien taber desværre pusten i takt med, at den fokuserer mere og mere på Amy’s miljøkamp mod firmaet. Plottet er simpelt hen ikke interessant nok. Måske serien kunne have vundet mere ved blot at være en hverdags komedieserie og holde sig fra alt det miljøpolitiske.
Store lyspunkter undervejs er et dedikeret afsnit til hendes mor, og hendes super nørdede kollega Tyler, der spilles af Mike White himself.
★★★★☆☆
★★★★★★1Enlightened (sæson 1)
Laura Dern og Mike White står bag denne lille ”glemte” 2-sæsons serie på HBO med Laura Dern i den alt-dominerende hovedrolle som karierekvinden Amy.
Efter et hysterisk breakdown, hvor hun går amok på arbejdspladsen, sendes Amy på et mentalcenter på Hawaii for at finde balance i sit liv. Hun kommer tilbage med fornyet og positiv livsenergi og tror, at hun kan fortsætte hvor hun slap i det store firma, hvor hun havde en ledende stilling. Men nej, hun sendes ned i kælderen til nogle IT-nørder, og her lærer hun ting og sager om firmaet - og ikke mindst hendes egen indstilling til samfundet.
De tre første afsnit er fremragende. Personskildringen og relationerne med Amy’s tidligere og nye kollegaer er sjove og underfundige. På hjemmefronten møder vi desuden hendes mor, som hun flytter ind hos, og vi møder hendes eksmand (spillet af Luke Wilson). Amy har et noget anstrengt forhold til både mor og eksmand, og det kommer der mange sjove episoder ud af.
Serien taber desværre pusten i takt med, at den fokuserer mere og mere på Amy’s miljøkamp mod firmaet. Plottet er simpelt hen ikke interessant nok. Måske serien kunne have vundet mere ved blot at være en hverdags komedieserie og holde sig fra alt det miljøpolitiske.
Store lyspunkter undervejs er et dedikeret afsnit til hendes mor, og hendes super nørdede kollega Tyler, der spilles af Mike White himself.
★★★★☆☆
Skal også til at have kigget HBO Nordic ud igen - og tænker at jeg snarrest går i krig med Doom Patrol
★★★★★★1Fik set sidste sæson af The Good Place, og det var endnu en fornøjelig omgang. Den fik endda skabt en lille smule eksistentiel angst :)
Den nyeste sæson af Sex Education var også fin, og nu med mere drama, hvilket jeg synes, klæder den fint.
★★★★0Skal også til at have kigget HBO Nordic ud igen - og tænker at jeg snarrest går i krig med Doom Patrol
Jeg opdagede også for nyligt til min store glædelige overraskelse, at der er kommet en ny sæson af Doom Patrol. Jeg vil dog vente til hele sæsonen er tilgængelig.
★★★★0Fik set sidste sæson af The Good Place, og det var endnu en fornøjelig omgang. Den fik endda skabt en lille smule eksistentiel angst :)
Den nyeste sæson af Sex Education var også fin, og nu med mere drama, hvilket jeg synes, klæder den fint.
ELSKER The Good Place. Et fantastisk cast med nogle virklige elskelige og sjove karakterer.
Sex Education var til gengæld ikke lige mig. Jeg holdt kun til ét afsnit.
★★★★★★0The Good Place minder lidt om Parks and Rec i tone. Selv antagonisterne er skrevet på en måde, så man godt kan holde lidt af dem.
★★★★★★0Jeg opdagede også for nyligt til min store glædelige overraskelse, at der er kommet en ny sæson af Doom Patrol. Jeg vil dog vente til hele sæsonen er tilgængelig.
Jeg napper dem nok om tre uger - så passer det lige til 10 gange på træningscyklen.
★1Jeg napper dem nok om tre uger - så passer det lige til 10 gange på træningscyklen.
5 gange ..... Et(ish) afsnit på cyklen og resten af/næste afsnit som cool-down. Nu må du komme ind i kampen ^^
★★★★★★15 gange ..... Et(ish) afsnit på cyklen og resten af/næste afsnit som cool-down. Nu må du komme ind i kampen ^^
Det er ikke spørgsmålet hvor om længe man sidder på cyklen - snarere hvor hårdt man presser sig selv imens ;-)
Når jeg har hamret løs med 30 km/t med stigende belastning i 30 minutter - og har fyret 1200 kalorier af. Så køler jeg ned til resten af afsnittet.
★★★★0The Good Place minder lidt om Parks and Rec i tone. Selv antagonisterne er skrevet på en måde, så man godt kan holde lidt af dem.
Det har jeg ikke tænkt på før. Men ja, det kan der helt bestemt være noget om.
At sammenligne en series persongalleri med Parks & Recreation er vel nærmest den største ros, en serie kan opnå :-)
★★★★0Enlightened (sæson 1)
Laura Dern og Mike White står bag denne lille ”glemte” 2-sæsons serie på HBO med Laura Dern i den alt-dominerende hovedrolle som karierekvinden Amy.
Efter et hysterisk breakdown, hvor hun går amok på arbejdspladsen, sendes Amy på et mentalcenter på Hawaii for at finde balance i sit liv. Hun kommer tilbage med fornyet og positiv livsenergi og tror, at hun kan fortsætte hvor hun slap i det store firma, hvor hun havde en ledende stilling. Men nej, hun sendes ned i kælderen til nogle IT-nørder, og her lærer hun ting og sager om firmaet - og ikke mindst hendes egen indstilling til samfundet.
De tre første afsnit er fremragende. Personskildringen og relationerne med Amy’s tidligere og nye kollegaer er sjove og underfundige. På hjemmefronten møder vi desuden hendes mor, som hun flytter ind hos, og vi møder hendes eksmand (spillet af Luke Wilson). Amy har et noget anstrengt forhold til både mor og eksmand, og det kommer der mange sjove episoder ud af.
Serien taber desværre pusten i takt med, at den fokuserer mere og mere på Amy’s miljøkamp mod firmaet. Plottet er simpelt hen ikke interessant nok. Måske serien kunne have vundet mere ved blot at være en hverdags komedieserie og holde sig fra alt det miljøpolitiske.
Store lyspunkter undervejs er et dedikeret afsnit til hendes mor, og hendes super nørdede kollega Tyler, der spilles af Mike White himself.
★★★★☆☆
Enlightened (sæson 2)
Der er mere plot i sæson 2, hvilket nogen sikkert vil sætte pris på. Det handler om Amy's kamp mod det store grumme firma, der lader hånt om de ansatte og miljøet. Det gode er, at vi kommer til bunds i historien, uden at det trækkes i langdrag. Det mindre gode er, at det sker på bekostning af karakterudforskning og karakterudvikling.
Der er dog enkelte afsnit, der stikker ud - på den positive måde. Et helt afsnit er dedikeret til eks-mandens (Luke Wilson) rehab ophold på Hawaii. Og i sæsonens bedste afsnit (The Ghost Is Seen) følger vi Amy's kollega - supernørden Tyler spillet fantastisk af Mike White - på nogle herligt tåkrummende forsøg på at komme i nærkontakt med en kvinde.
Hvis man kunne lide den nye serie The White Lotus, som også er skabt af Mike White, så bør man helt klart også tjekke Enlightened ud. Der er tale om korte afsnit på under en halv time. Og mange af dem er rigtig sjove. Men den er ikke helt så skarp i karaktertegningen som The White Lotus.
★★★½☆☆
★★★★0Midnight Mass (afsnit 1-4)
Er jeg virklig den eneste, der ikke bøjer mig i støvet overfor Mike Flanagans seneste værk?
Måske er det mig, der er noget galt med. Eller - også er det bare alle jer andre... :-)
Jeg havde ellers ja-hatten på fra starten, da jeg satte mig ned for at se Midnight Mass. Men hatten passede bare slet ikke til mit hovede. Og det på trods af at der er tale om et super fedt set-up med det lille lokalsamfund på Crockett Island.
Jeg var ret så positivt stemt overfor afsnit 1. Men herefter gik det bare mere og mere ned af bakke. Alle personerne er un-likeable. Enten er de religiøse fanatikere, eller også er de svagpissere. Jeg tabte eksempelvis alt for vores hovedperson Riley, da han ikke var i stand til at stå fast ved hans ateist overbevisning og lod sig trække med ind i kirken.
Den eneste fornuftige på øen er tilsyneladende sheriffen. Jeg ville ønske, at han havde fyldt meget mere, og at han havde givet alle de irriterede beboere noget modstand. Det kommer muligvis i de sidste 3 afsnit. Men eftersom hele plottet allerede er afsløret (eller gættet) efter de første fire afsnit, så kunne jeg ikke se nogen grund til at blive hængende. Især ikke fordi afsnit 4 var dræbende kedeligt. Lange, lange, intetsigende samtaler mellem personer, som jeg er totalt ligeglad med.
Jeg ville nok have foretrukket enten et rendyrket drama på øen. Altså uden overnaturlige elementer, men til gengæld med en god historie. Eller også i den modsatte grøft: full blown religiøst crazyness som det man ser i The Preacher eller i den spanske 30 Coins.
★★☆☆☆☆
★★★★★★1Mon ikke der kan findes andre, der deler din holdning:-) Jeg er ikke umiddelbart en af dem, efter de første 3 afsnit. Jeg er dog indrømmet spændt på, hvordan de kan trække den ret meget længere, da det kan virke som man allerede har gættet en del af plottet nu (den svage makeup og de lidet overbevisende præstationer af unge spillere, der skal spille langt ældre end de er, var så heller ikke med til at dække ret godt for hvad der måtte komme).
Jeg vil give dig, at der lå kimen til et fremragende drama i karaktererne, som kunne have fungeret uden de overnaturlige elementer. Indtil videre, synes jeg dog det er underholdende og karaktererne er spændende at følge. Man kan dog hurtigt stå af og finde det er noget nonsens, der ødelægger et ellers realistisk oplæg, den vej serien går. Sådan har jeg det ikke her. Men sådan havde det jeg nok med f.eks Doctor Sleep, som slet intet sagde mig og hvor det overtroiske element på intet tidspunkt kunne overbevise mig.
At afsnit 3 skulle hæve sig over de to første (har jeg ladet mig fortælle) har jeg dog svært ved at se. På et tidspunkt følte jeg den trådte vande og ikke kom nogen vegne. Der var så scener der trak op og den endte ca på linje med de første afsnit.
T. Nielsen 3-10-21 13:37
★★★★★0Afsnit 4 og 5 er favoritterne her. Synes dog det bliver bedre for hvert afsnit i starten.
David Lund 3-10-21 14:15
★★★★0Jeg mangler et afsnit. Vender tilbage senere med dommen. Og ja, noget er galt hvis man ikke synes om det her :) Men ikke overraskende Rico, synes du ikke det meste er nonsens efterhånden, hvis det blot spiller lidt på det fantasifulde? Det har jeg bemærket.
★★★★0Jeg mangler et afsnit. Vender tilbage senere med dommen. Og ja, noget er galt hvis man ikke synes om det her :) Men ikke overraskende Rico, synes du ikke det meste er nonsens efterhånden, hvis det blot spiller lidt på det fantasifulde? Det har jeg bemærket.
Preacher og 30 Coins er noget af det mest crazy fantasifulde man kan forestille sig. Og dem elsker jeg.
Doctor Sleep var jeg også ret glad for. Altså lige indtil den sidste halve time, hvor der gik alt for meget fanservice i den.
Og Oculus er suveræn god. Det bedste Flanagan har lavet.
Men du har ret i der findes mange traditionelle spøgelsesgysere, som slet ikke er mig. Hvis historien halter, og alt for meget hviler på, at man skal synes spøgelser er uhyggelige, så står jeg som regel af.
★★★★★0Ja, Preacher ligger så i den lave ende hos mig. Tegneserien er dog fantastisk.
David Lund 3-10-21 15:29
★★★★0Mener jeg så halvandet afsnit eller sådan noget. Ja, vi er vist langt fra hinanden Rico.
★★★★0Tegneserien er dog fantastisk.
Amen to that!
chandler75 3-10-21 18:11