Anmeldelse: Dune

Denis Villeneuves længe ventede sci-fi-storfilm er lige så flot og forførende som Dunes ørkenverden, men desværre langtfra lige så varm.

"Dune", Frank Herberts skelsættende science fiction-roman fra 1965, er umulig at filmatisere. Den påstand møder man i hvert fald tit. Som regel i artikler, der peger på David Lynchs filmflop fra 1984 som et bevis på, at Herberts historie kun fungerer på skrift. Det er åbenbart irrelevant, at flere computerspil og sågar en Emmy-belønnet miniserie fra 2000 allerede har fortolket "Dune" med stor succes. Men skeptikerne insisterer på, at "Dune" er for kompleks og grandios til, at den kan omdannes til levende billeder. Sludder. "Dune" skaber sin egen omfangsrige mytologi, men den er først og fremmest en gedigen pageturner. Et actionfyldt eventyr med festlige helte og skurke, gigantiske ørkenmonstre og kæmpe slag, der synes skræddersyet til det store lærred.

Denis Villeneuves spritnye filmatisering af Herberts bog (eller rettere sagt bogens første halvdel) er i lange passager et fænomenalt filmeventyr, som simpelthen skal opleves på det store lærred – og gerne omkranset af store højttalere. Både billed- og lydsiden overdænges garanteret med Oscars næste år, for filmholdet har skabt et decideret forførende filmunivers, hvis lige næppe er set (eller hørt) siden Peter Jacksons "Ringenes herre". De bedårende billeder af ørkenens kridhvide klitter står tilmed så skarpt, at jeg instinktivt famlede efter solbriller i biografmørket.

Den ørken finder vi på planeten Arrakis, bedre kendt som Dune, hvor et særligt krydderi ligger i sandet. Krydderiet muliggør rumrejser og er derfor universets mest dyrebare råstof. Den tyranniske Harkonnen-familie regerer Dune og terroriserer de indfødte, de såkaldte fremen, alt imens de dræner ørkenen for naturressourcer. Men universets kejser, Shaddam IV, beslutter pludselig at smide Harkonnen-klanen på porten og overdrage krydderihøsten til hertugen Leto Atreides. Den barmhjertige og beundrede Leto rejser til Dune sammen med sin konkubine, Jessica, og deres søn, Paul. Her håber Leto på at slutte fred med fremen-folket. Men samtidigt fornemmer hertugen, at kejserens beslutning er et led i en udspekuleret plan.

Et resumé af "Dune" kan slet ikke indkapsle alle de intriger, karakterer og underliggende budskaber om magt og overtro, som optræder i Herberts banebrydende bestseller. En filmatisering er naturligvis også nødt til at være selektiv, hvis den skal indfange fortællingens essens uden at miste momentum og slagkraft. Men her fejler Villeneuves filmatisering og giver derved ny ammunition til skeptikerne. For den ellers exceptionelle instruktør forsøger at klemme så mange begreber, steder og episoder fra kildematerialet ind på 155 minutter, at vores indtryk af filmens verden og særligt personerne i den forbliver frustrerende overfladisk.

Det er dog umuligt ikke at være tryllebundet fra start til slut, fordi "Dune" er så majestætisk i sit udtryk. Men i sidste instans er "Dune" altså en skuffende hul og kold film, fordi dens flakkende fokus spænder ben for vores indlevelse i filmens menneskelige skæbner. Det skal dog siges, at Timothée Chalamet er superb som Paul – Atreides-slægtens store håb, som måske endda er den heroiske frelser, der indgår i fremen-folkets spådomme. Chalamets på én gang skrøbelige og bestemte portræt af Paul gør ham til en tiltalende helt.

Men desværre får Rebecca Ferguson praktisk talt kun lov til at forklare plottet i rollen som Jessica. Som Leto får Oscar Isaac slet ikke tid og plads til at demonstrere den næstekærlighed, som skal sikre både fremen-folkets og publikums gunst. Og Josh Brolin er nærmest en glorificeret statist i rollen som Pauls mentor, Gurney Halleck, som undervejs skråler til sin protegé: "Du må forstå, at Harkonnen-folket ikke er mennesker, de er brutale dyr!" Det er han nødt til at sige, for vi får ikke lov til at se den brutalitet. Det er forunderligt at opleve så dårlig beslutningstagen fra Villeneuve, der i årevis har været en af de mest træfsikre filmmagere i Hollywood.

Dune

Kommentarer

Dune

  • 0

    Jeg kunne ret godt lide den. Den mindede mig om en voksen-udgave af Star Wars, og efter filmen fandt jeg så også et citat fra Villeneuve der netop havde udtalt dette om filmen. Jeg kan godt se hvad nogen mener med at den kan virke lidt følelseskold, men det virker ret meget som en stil fra Villeneuves side. Sådan oplevede jeg nemlig også store dele af både Blade Runner 2049 og Arrival, selvom Arrival selvfølgelig havde nogle scener der trak i den mere følsomme retning. Jeg tror man skal se det som hans stil, og så kan man lide det eller ej, men det virker meget bevidst. Min bedømmelse står og falder dog med om der nogensinde kommer en 2'er, for hvis ikke - føler jeg lidt at jeg har spildt både tid og penge på en halv historie, præcis som med Prometheus i sin tid. Så jeg krydser fingre, især nu når det lader til at anden halvdel er bedre end den første.

    Sichlau19-09-21 22:09

  • ★★★★★0

    Ja. Man kan godt fornemme at det bliver to lidt forskellige historier, men det føles som en halv film. Måske lidt mere ala Deathly Hallows Part 1 og 2. Der mangler en afslutning.

    Jeg så den lige og vil sammenligne slutningen med Alita: Battle Angel! Jeg ser virkelig frem til en 2'er! Også til Dune ;) 

    Lars!30-09-21 00:03

  • ★★★★★0

    Men ellers var dette fantastisk på mange måder. Jeg har ikke følt mig så overbevist af et filmunivers siden Ringenes Herre. Det var virkelig en opslugende verden af kaliber.

    Filmens største minus for mig er nok at dens klimaks kommer midt i filmen og efter det klarer den ikke rigtig at skabe noget særligt, før den pludselig er slut (eller "to be continued"). Og Zendaya når jo heller ikke at gøre nogen verdens ting. 

    Lars!30-09-21 00:08

  • ★★★★0

    Jeg nåede lige at få set den i IMAX i går, inden den blev taget af programmet til fordel for Bond.

    Vi havde egentligt billetter til Imperial først. Men vi fik pludseligt en mail om, at forestillingen var aflyst, og at vi fik pengene retur. Jeg går ud fra, at det også havde noget at gøre med aftenens gallapremiere på Bond samme sted.

    Jeg er sådan set enig i det meste af det, Johan skriver, og alligevel har jeg svært ved at får armene ned. Er det en perfekt film? Nej, på ingen måde. Men jeg tilgiver nemt. Jeg havde fx i årevis Blade Runner som min absolutte yndlingsfilm, selvom jeg altid har ment, at historien i den går i tomgang henover midten. 

    Her tog jeg mig mest i at savne elementer, jeg kendte fra Lynch' udgave, som jeg genså for nylig. Jeg har aldrig læst bogen, men jeg savnede især at se, hvorfor Harkonnen-klanen skulle være SÅ forfærdelige, som de beskrives (Lynch-udgavens scene, hvor baronen hiver en slaves hjerterprop ud for sin fornøjelses skyld kommer i hu). Jeg var egentligt heller ikke særligt vild med Chalamet.

    Jeg kan sådan set godt forstå alle klagepunkterne, men det ændrer ikke på, at jeg var fuldstændigt bjergtaget af filmens world building. 

    Selvfølgelig står vi med et problem, hvis to'eren aldrig bliver lavet. Men umiddelbart ender jeg på en klokkeklar 5/6. 

    thomsen30-09-21 16:24

  • ★★★★0

    Jeg nappede et gensyn som jeg hele tiden havde i planerne. Det blev ikke til en 10’er som håbet. Jeg er sgu begejstret for Villenouves approach og eksekvering af det, der bliver betragtet som ufilmatiserbart materiale. Det er egentlig noget af en mundfuld at skulle dømme, fordi den er så berusende på den ene side, og lidt frustrerende på den anden. Men også kun lidt det sidste. På skurkesiden skuffer den altså meget og jeg får ikke indtryk af Harkonnen klanens farlighed og magt. Særligt Rabbans karakter er spildt. Desværre. Der var ellers tid til dette. Et andet punkt jeg var interesseret i var underlægning. I nogle strækninger er Zimmers musik fremragende, men overall lidt forglemmeligt score synes jeg. Hans musik har ofte tendens til at røre mig, får hårene til at rejse sig, og i den henseende når den slet ikke Interstellar niveau. Ja, jeg havde høje forventninger til scoret :) Nuvel, det er måske i sidste ende ikke stor kritik, men af en eller anden årsag føler jeg det er på sin plads i denne sammenhæng og jeg har det bedre med mig selv at nævne det :)

    Jeg er lidt splittet om jeg holder fast i 9/10 eller 8/10. Jeg synes virkelig der er meget at nyde her. Kan kun glæde mig til 2’eren. Som stor fan af instruktøren, hvis alle film jeg har nydt, vil jeg placere denne udenfor top 3. 

    Babo30-09-21 17:41

  • 3

    Fuck, den var ringe !
    Langtrukken og kedelig.
    'Dune' fra 1984 er langt bedre.
    Desuden stopper denne nye version kun halvvejs i forhold til 1984-udgaven...
    ...resten kommer i en evt. 2'er.
    Halvdelen efter 3 timer !!!!
    LAAANGTRUKKEN !!!
    Det eneste denne film har, der taler for den, er de utroligt flotte special effect - men, er det virkelig det eneste, der giver film stjerner i vore dage?!?
    Selv skuespiller præstationerne haltede hos mange skuespillere, jeg faktisk er fan af - men, det var ligesom de blot sagde replikkerne, og gjorde, hvad de skulle, uden rigtigt, at leve sig ind i rollerne.
    Den film var en af de største skuffelser EVER!

    Pistolprinsen10-10-21 10:06

  • ★★★★★1

    Jeg synes altså den er bedre end Monster Hunter, Pistolprins!

    David Lund10-10-21 16:46

  • ★★★★0

    Jeg har en lidt epic-duel kørende i mit hoved mellem Dune og The Last Duel, som jeg først ser næste uge. Er spændt på hvem der vinder :) Jeg er sådan set bare begejstret for to herre hvis film jeg nyder rigtig meget, kommer med deres film samme år. 

    Babo10-10-21 17:37

  • ★★★0

    Jeg har en lidt epic-duel kørende i mit hoved mellem Dune og The Last Duel, som jeg først ser næste uge. Er spændt på hvem der vinder :) Jeg er sådan set bare begejstret for to herre hvis film jeg nyder rigtig meget, kommer med deres film samme år. 

    Ridley kommer med to film i år, hvis det skulle være gået din næse forbi.

    Steffan Rasmussen10-10-21 17:40

  • ★★★★0

    Ridley kommer med to film i år, hvis det skulle være gået din næse forbi.

    I know. Jeg ser dog tanden mere frem til denne end Gucci filmen. 

    Babo10-10-21 17:42

  • ★★★0

    Det er efterhånden en del uger siden jeg så den i biografen. Jeg var nysgerrig, fordi før eller siden skulle jeg se hvad al det her ståhaj var for noget. Var folk oppe at ringe over den fordi de har læst bøgerne eller er fan af tidligere filmatiseringer. Kan også være at folk bare var helt oppe at køre over en større film, endelig fik lov til at blive vist i biografen.  "I Dune no". 

    Mit kendskab til Dune, er ekstrem lille. Så David Lynch udgave som helt lille, og fattede hat. Sidenhen har jeg skaffet den på DVD og haft den liggende i et godt stykke tid, og tænkt at den skulle ses inden Dune (2021) udkom, for at se om det ville fange mig. Billetten blev købt og DVD blev liggende.

    Jeg tøvede en del, fordi Denis Villeneuve er en hit or miss for mig. Visuelt rammer han hver gang, men det er ikke altid hans film fanger mig. Og Dune fangede mig især, som jeg nok vil sige er hans bedste, og uden tvivl fortjener mindst en fortsættelse. Det setup af en historie er for lille til en film, uanset hvor lang den film end måtte være. Filmen føles lang på den gode måde, der er intet hastværk og man sidder bare og nyder historien udvikle sig, samt lade det mystiske svæve uden at komme med svar eller forklaringer på det hele. 

    Læste en der beskrev det som en blanding af Star Wars og Game of Thrones. (Kan ikke huske om det var herinde?). Og kan ikke rigtig finde en mere rammende beskrivelse end, Game of thrones der er sat ind i et Star Wars univers. Man kan mærke at man kommer ind i en historie med noget bag sig, og at der vil ske noget stort fremadrettet. Det føles meget som da man så første sæson af Game of Thrones. Derudover er det befriende at se en film der får lov til at udfolde et nyt univers, uden at "Blockbuster/action" genren skal tage over, som var det en superhelte film eller hvor en hårløs mand får lov til at uddele et flyvespark eller nikke en skalle, historien og karaktererne er i fokus. Her hjælper Hans Zimmers soundtrack også en med på rejsen, og som jeg har lyttet til utallige gange efterhånden, og kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så hooked på et Zimmer soundtrack. Dune er i hvert fald en film hvor man både får stimuleret øjne og ører. 

    Dune (2021) er vokset på mig og jeg er glad for jeg så den i biografen, og glæder mig som et lille barn til at få den hjem i 4K. Da jeg kom hjem, og var sulten efter mere Dune, satte jeg David Lynch film på. Og gudskelov at jeg ikke så den inden, jeg tog beslutningen om at skulle se Dune (2021) eller ventede til at Dune (2021) udkom på 4K. 9/10

    MOVIE100010-10-21 17:46

  • ★★★★0

    Movie1000, sjovt du nævner Zimmers musik som stor styrke. Jeg har så ikke lyttet til scoret udover filmen, så måske ville det hjælpe. Men fandt musikken fint, men også lidt forglemmeligt. Jeg synes han har lavet en del bedre, også af nyere dato som Man of Steel og Interstellar. Nyere dato er det måske ikke helt alligevel :)

    Babo10-10-21 17:51

  • ★★★0

    Movie1000, sjovt du nævner Zimmers musik som stor styrke. Jeg har så ikke lyttet til scoret udover filmen, så måske ville det hjælpe. Men fandt musikken fint, men også lidt forglemmeligt. Jeg synes han har lavet en del bedre, også af nyere dato som Man of Steel og Interstellar. Nyere dato er det måske ikke helt alligevel :)

    Jeg skal nok helt tilbage til Inception, før jeg synes at et helt soundtrack fra "hans" side, var værd at lytte til. Jeg kan godt lide Hans Zimmer og hans temaer og melodier fra flere film, men når vi snakker et helt soundtrack, track by track, så skal jeg helt tilbage til Inception.

    MOVIE100010-10-21 18:32

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen