Jeg må genlæse din tråd, for husker du ridsede en del punkter op som ikke retfærdiggjorde den karakter du gav. Jeg er enig med dig omkring skurkene i Dune. Klart et kritikpunkt. Måske er Villenouve blot ikke god her. Hovedskurken i BR-2049 var også det svage punkt i en ellers helt mesterlig film :)
Men igen, halvvejs midt i Fellowship, det er jo næsten hele Dunes spilletid, altså EE versionen som strækker sig over 208 min, der får man langt mere fordybelse, så sammenligningen er måske lidt unfair. Jeg synes spilletid er en væsentlig faktor. De første 10-15 min er i øvrigt stor exposition gennem voice over i LOTR, det har Villenouve intet med. Jeg synes den er svær, men igen, jeg synes LOTR er en bedre film overall. Om det skyldes den står mere selvstændigt end Dune, er jeg ikke helt sikker på er årsagen alene.
Jeg orker ikke lige at snuppe Blu-rayen ned fra hylden, men jeg tænker egentlig på biografudgaven af "Fellowship" og det eftertryk, netop dén efterlod :-) Efter 90 minutter (laaaaangt kortere tid end "Dune: Del 1") har Jackson introduceret sit persongalleri og deres univers langt bedre, end Villeneuve gør med markant mere spilletid.
Så kan man og bør man selvfølgelig (som jeg også gør i mit alenlange bidrag i førnævnte tråd) indvende, at det er to vidt forskellige fortællinger, og at "Dune" måske er en kende mere kompleks, men sgu ikke i så markant grad, at den med langt flere minutter slet ikke får os ind under huden på sine karakterer (måske med Paul som eneste undtagelse) eller giver os incitament til at holde med heltene eller hade skurkene.
Voiceoveren i starten af "Fellowship" er måske nok lige et par minutter længere end Zendayas i "Dune", men jeg efterspørger heller ikke mere exposition og world-building. Jeg savner flere momenter mellem de centrale spillere i fortællingen, så man får lyst til at tage dem i hånden og rejse helt ind i universet med dem. Det er egentlig lidt ligegyldigt (og jeg ved godt, det lyder sjovt, når nu jeg selv har opsat sammenligningen) at sidestille "Dune" direkte med "Fellowship" - det kunne lige så godt være en milliard andre film, der på trods af store universer og persongallerier gør os ordentligt investeret i deres universer, fordi de simpelthen (i min optik, naturligvis) er mere helstøbte, præcise og nærværende i deres historiefortælling :-)