Trailer: "Moonfall": Jorden og Månen kolliderer i ny actionfyldt trailer til Roland Emmerichs katastrofefilm

Manden bag "Independence Day" og "The Day After Tomorrow" giver os snart en helt ny form for månelanding...

Nok en gang er tyske Roland Emmerich parat til at terrorisere Jorden og planetens befolkning i en storstilet katastrofefilm – denne gang i form af den kommende "Moonfall", hvori Jorden og månen er på kollisionskurs. Javel ja.

Derfor bliver en gruppe heroiske mennesker sendt til Månens overflade for at gøre et sidste forsøg på at redde Jorden.

Se også: Afstemning: Bedste Roland Emmerich-film?

"Moonfall" lyder altså påfaldende meget som et remake af Michael Bays "Armageddon" – denne gang med en måne i stedet for en asteroide.

Emmerich har selv skrevet manuskriptet til "Moonfall" sammen med Harald Kloser ("2012") og Spenser Cohen ("Extinction"). På rollelisten finder vi navne som Halle Berry ("Die Another Day"), Patrick Wilson ("Midway"), John Bradley ("Game of Thrones") og Michael Peña ("Ant-Man and the Wasp").

"Moonfall" lander med et brag i de danske biografer den 24. februar 2022, og den nyeste trailer til filmen kan ses her:

Kommentarer

"Moonfall": Jorden og Månen kolliderer i ny actionfyldt trailer til Roland Emmerichs katastrofefilm

  • 0

    Det var en ordentlig omgang spoilerrailer.

    T'hain 2-11-21 20:43

  • 0

    Ser pænt dum ud - jeg er klar. Hvis altså Nordisk Film får lanceret deres abonnement i mit område inden da. Ellers venter jeg nok bare til den lander på en streamingtjeneste.

    steadi 2-11-21 21:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen