Trailer: Ny "Morbius"-trailer lover masser af action

Endnu en antihelt ser dagens lys i Spider-Man-universet.

Oscar-vinder Jared Leto ("Blade Runner 2049") transformerer sig til den gådefulde antihelt Michael Morbius i Sony Pictures' seneste film inden for Spider-Man-universet.

Dr. Morbius er dødeligt syg med en sjælden blodsygdom, og i et forsøg på at redde andre, der lider af samme skæbne, må han ty til drastiske midler. Hvad der i første omgang virker som en succes, viser sig senere at være meget værre end sygdommen.

Svenske Daniel Espinosa ("Snabba Cash", "Life") er instruktør, mens også Matt Smith ("Doctor Who") og Tyrese Gibson ("Fast & Furious 9") optræder foran kameraet.

Morbius er hverken den første eller sidste antihelt i Spider-Man-universet, der får lov til at optræde på det hvide lærred. "Venom" med Tom Hardy fik for to uger siden efterfølgeren "Venom: Let There Be Carnage".

"Morbius" får dansk premiere 27. januar.

Kommentarer

Ny "Morbius"-trailer lover masser af action

  • 0

    Håber, at han suger blod med sine hænder, som i 90'er spiderman-tegneserien. Et godt eksempel på censur, der bare gør det endnu mere creepy.

    ZimaBlue 3-11-21 11:32

  • 0

    Det er da en trailer, som er bedre end de seneste mange Marvel trailers.. 
    Animationen på Morbius er vildt fed. Det ville virkelig klæde at få Spiderman ind i det univers, modsat tyggegummi universet hos Marvel 24/7... 

    Gladiator 3-11-21 12:03

  • ★★★0

    Ser helt okay og intens ud - jeg er game :) 

    Gormanden 3-11-21 12:37

  • ★★0

    Googlede den lige, og noget tyder på endnu en PG-13 film.

    Måske får den en chance, når den er udkommet og faldet i pris på Blu Ray.

    Ryder666 3-11-21 13:07

  • ★★★★★2

    Jeg synes det ser enormt kønsløst ud. Virkelig uinteressant rent visuelt. Derudover er der nogle meget fjollede replikker i traileren.

    Kruse 3-11-21 13:33

  • ★★★★0

    Jeg synes det ser enormt kønsløst ud. Virkelig uinteressant rent visuelt. Derudover er der nogle meget fjollede replikker i traileren.

    +1!

    Og så har jeg det generelt enormt svært med Jared Leto!

    dyg 3-11-21 14:53

  • ★★★★0

    Hvad er modsat af en watchlist? :)

    Babo 3-11-21 16:01

  • 0

    Bliver nok endnu en tand-løs affære uden bid i, så hvis det bliver til noget kan det allerhøjest være på streaming, hvis jeg mangler at slå to timer ihjel.

    Johnny42 3-11-21 19:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen