Genså Herkules, forleden - og hold op jeg savner de tegnede animationer. Der mangler kant og sjæl i de perfekte computeranimerede billeder.
Anmeldelse: Encanto
Magien er til stede i Disneys nyeste eventyr.
Én af de vigtigste ting i livet er familien. Det har Disney slået fast i flere af deres film i mange år. Nyeste skud på stammen er "Encanto", som fører den tradition videre. Selvom moralen slås fast med syvtommersøm er rejsen dertil sød, sjov og rørende.
Mirabel bor sammen med sin store familie i en skjult dal i Columbia. Familiens overhoved, bedstemor Abuela, holder fast på alle medlemmerne med hård hånd. Alle i familien har magiske kræfter, undtagen Madrigal. Da vores bebrillede heltinde opdager, at magien er ved at forsvinde fra familien, tager den unge pige affære.
Familien på tværs af køn er et omdrejningspunkt hos Disney. Kæmpesuccesen "Frost" handlede om og man skulle finde sammen som søstre, selv i de svære stunder. "Vilde Rolf" havde mere fart over feltet og rettet til de store, stærke og små mænd. "Encanto" vil underholde begge køn, men henvender sig mest til pigerne i familien. Som altid hos Disney er animationen i top, hvor man indhyldes i universet. Samtidig er der kommet en kæmpe farvepalet i spil. Alt fra lyserød over violet til himmelblå pryder lærredet med utrolige smukke scener. Dertil bliver der tilsat ørehængende sange, skrevet af Lin Manuel Miranda, der også arbejdede med Disney på "Vaiana". Selvom sangene vækker en vis genkendelse fra tidligere film, kan man ikke andet end at svinge med foden under sædet med et smil på læben.
Stemmeskuespillerne er velvalgte og passer til hele det animerede persongalleri. Det giver noget, at der ikke er valgt kendte latinamerikanske stjerner – de tilfører en naturlig tilgang til universet. Desværre halter det på manuskript-delen. Også selvom det er samme team med Byron Howard og Jared Bush, som stod bag "Zooptropolis", der tog fat på stærke temaer som racisme og accept på en universel facon.
"Encanto" har kaster om sig med referencer til blandt andet Indiana Jones-filmene og "Nu går den vilde skattejagt". Temaet om familie sættes alt for meget i centrum af fortællingen, hvor moralen flyder over og den indre logik druknes i sødsuppe. Aldrig gøres det klart undervejs, hvordan magien er opstået. Den er der bare og giver i øvrigt ikke noget til historien.
Magien er til stede i Disneys nyeste eventyr. Sødt og sjovt leverers alt det, man forventer fra animationsstudiet. Musikken er skøn, stemmeskuespillerne er oplagte og leverer varen. Desværre halter manuskriptet og det havde været interessant med mere alvorlige temaer. Især når man ved, at teamet bag tidligere har stået bag "Zootropolis". "Encanto" er dog et sikkert bud på underholdning for hele familien, især fra lillesøster til bedstemor.