Anmeldelse: The Beatles: Get Back (Disney+)
Trods sin gigantiske længde er "The Beatles: Get Back" en flot og intim hyldest til The Fab Four, som skal ses.
The Beatles. Et band der ikke behøver nogen instruktion. John Lennon, Paul McCartney, Ringo Starr og George Harrisons band er genstand for evig indflydelse, hvor de fire briters musik for evigt ændrede det musikalske landskab. Bandets sidste huzzah, optagelserne af "Let it Be"-albummet, er genstand for Peter Jacksons seneste dokumentarserie "The Beatles: Get Back". Resultatet er en teknisk flot og imponerende indsats, med masser af guf for fans og nybegyndere. Til trods for en lang spilletid på 7 timer og 48 minutter er beatlemania nemlig tilbage.
Året er 1969. The Beatles befinder sig i Twickenham, hvor de har to uger til at indspille et nyt album, som de derefter skal spille for et live publikum. Mens de tilmed bliver fulgt af et dokumentarhold, der optager deres arbejde. Målet er, at de skal optræde i en særudsendelse på TV. En stor udfordring for de fire Liverpool-mænd, da de kæmper med refleksioner over deres ry, og presset på at leve op til at være The Beatles. I en tid, hvor bandets dage synes talte grundet interne stridigheder, da forholdet mellem de fire musikalske enere har set bedre dage.
Dokumentarserien kræver tålmodighed, da de tre afsnit samlet set varer 7 timer og 48 minutter. Fortællingen har ofte ingen retning, men det er også pointen. Publikum er som fluen på væggen, mens The Fab Four arbejder på deres næste album. Den meditative tilgang giver pote, da det giver et hidtil uset og intimt indblik i Liverpool-drengenes arbejdsproces og liv. Det er sjovt at se McCartney og Lennon fjolle under optagelserne, de forskellige besøg fra medlemmernes koner og børn mens de komponerer sange, hvilket er her seriens hjerte findes.
Men, det er også til at mærke, at The Beatles befandt sig et sted hvor enden var nær, med kreative uenigheder og følelsen af at være færdig ovenpå ufattelig succes. Såsom da Harrison midlertidigt forlader bandet i et afgørende øjeblik, der giver anledning til et af seriens bedste øjeblikke med en hemmelig mikrofon i en vase. Alligevel består dokumentaren, for det meste, af positive øjeblikke, der er smittende. Det gamle arkivmateriale viser fire venner der, trods problemerne, løste dem fordi de holder af hinanden, deres familier og deres eftermæle. Det beviser de to sidste afsnit. Især når Billy Preston tilslutter sig bandet. Her er overvældende mængder af guf for beatlemaniacs, der afslører nye, ukendte sider af bandet. Sider, som direkte omskriver historien for det største rockband nogensinde.
Den lange, men spændende oplevelse, bliver også hjulpet godt på vej af Peter Jackson. Hans redigering og restaurering af de 60 timers billeder og 150 timers lyd, som Michael Lindsay-Hogg optog i sin tid, er imponerende godt formidlet. Materialet er 52 år gammelt, men føles som noget der skete i går. Billede- og lydsiden ser og lyder ikke bare fremragende, men harmonerer i sådan en grad det føles som om at være fysisk tilstede med bandet. For slet ikke at tale om klimakset. Den famøse koncert på taget af Apple-bygningen, der aldrig har lydt eller set bedre ud. Og nemt en af de bedste sekvenser udgivet i år 2021.
"The Beatles: Get Back" kræver tålmodighed med sin længde, hvor serien ofte mangler en retning. Men den meditative tilgang giver pote, hvor seeren belønnes med interessante konflikter, hjertevarmende øjeblikke, og nok en af de bedste koncerter der nogensinde er vist i en musikdokumentar. Beatles-fans har fået en tidlig julegave, der består af mindst lige så mange diamanter, som Lucy har i himlen. Alle andre har fået et unikt og intimt indblik i det største band nogensinde. Peter Jacksons seneste dokumentarserie er et bjerg, der tager lang tid at bestige og derfor ikke falder i alles smag. Men for alle andre, er dette en sand perle af en musikdokumentar. Og en flot hyldest til The Fab Four.