Regeringen varsler ny nedlukning af landets biografer

Omikron-variantens hastige spredning får myndighederne til at anbefale en nedlukning af de danske biografsale. Igen igen.

Den danske regering afholder i skrivende stund et pressemøde, og undervejs er det bl.a. kommet frem, at man vil bede epidemiudvalget om at blåstemple en omfattende nedlukning af det danske kulturliv – heriblandt alle landets biografsale.

Årsagen er selvsagt omikron-varianten af coronavirussen, som har fået smittetallene herhjemme til at stige voldsomt den seneste måneds tid. Alene det sidste døgn er 11.194 danskere testet positive.

Regeringens forslag skal dog først igennem det førnævnte epidemiudvalg, som består af politikere fra en række danske partier – dog flest (læs: syv) fra Socialdemokratiet.

Biograferne herhjemme er tidligere blevet lukket ned på grund af pandemien – nærmere bestemt i forbindelse med den første lockdown i foråret 2020 og senere i december sidste år.

Først et halvt år efter i maj 2021 blev det muligt at gå i biografen igen herhjemme, men det er ikke utænkeligt, at denne coronapause bliver kortere, og at man i stedet snarligt genindfører restriktioner som afstandskrav, tomme sæder mellem besøgende og mundbind.

December og januar er ellers normalt en travl og indbringende tid for de danske biografer – Marvel-blockbusteren "Spider-Man: No Way Home" er netop udkommet, mens kommende store titler som "The Matrix Resurrections" (22. december), "Syng 2" (22. december), "Hvidstengruppen II - de efterladte" (25. december), "Pig" (25. december), "The King's Man" (6. januar) og "Scream" (13. januar) nu udskydes på ubestemt tid.

OPDATERING 17.30: restriktionerne er blevet vedtaget med politisk flertal, og de danske biografer lukker om morgenen søndag den 19. december og forbliver lukkede frem til (minimum) mandag den 17. januar.

Kommentarer

Regeringen varsler ny nedlukning af landets biografer

  • 1

    Altså jeg kan godt lidt forstå det, men det er da stadig møg irriterende, når man lige har bestilt billetter til to film tirsdag og onsdag 

    LennartLC17-12-21 14:26

  • ★★0

    Altså jeg kan godt lidt forstå det, men det er da stadig møg irriterende, når man lige har bestilt billetter til to film tirsdag og onsdag 

    Kan du nå at få set filmene her i weekenden?

    Jeg skal ind og se "Spider-Man: No Way Home" for anden gang i aften og har så dermed set de film, jeg gerne ville nå.

    Havde nu overvejet at se Matrix: Resurrections, hvis anmeldelserne var gode, men jeg tvivler på det. :-/ 

    The Paki Don17-12-21 14:31

  • 1

    Jeg håber da virkelig at de beslutter sig for at indføre tomme sæder mellem besøgende i første omgang, fremfor helt at lukke biograferne. Der kommer ret mange fede film det næste stykke tid, og hvis de holder lukket i en længere periode, så kommer biograferne nok til at miste rigtig mange penge.

    Sichlau17-12-21 14:36

  • ★★★★★0

    Jeg håber da virkelig at de beslutter sig for at indføre tomme sæder mellem besøgende i første omgang

    I første omgang lukker de desværre 100% ned. Men så kan man netop håbe på, at de meget hurtigt åbner op igen med netop de restriktioner.

    Savner lidt dato på, hvornår det her starter, og hvornår de satser på, at det slutter igen, selvom det selvfølgelig kan være svært. Rent selvisk er jeg at gå forunderligt meget i panik ved tanken om at misse Spidey, men mon ikke det her først starter mandag.

    The Insider17-12-21 14:39

  • ★★★★★★1

    Der kommer ret mange fede film det næste stykke tid, og hvis de holder lukket i en længere periode, så kommer biograferne nok til at miste rigtig mange penge.

    Problemet er, at så får de ikke kompensation. Hvis regeringen lukker biograferne, følger der også penge med.

    Guldager17-12-21 14:39

  • 1

    I første omgang lukker de desværre 100% ned. Men så kan man netop håbe på, at de meget hurtigt åbner op igen med netop de restriktioner.

    Savner lidt dato på, hvornår det her starter, og hvornår de satser på, at det slutter igen, selvom det selvfølgelig kan være svært. Rent selvisk er jeg at gå forunderligt meget i panik ved tanken om at misse Spidey, men mon ikke det her først starter mandag.

    Ville i hvert fald være en naturlig dag at indføre restriktionerne, men jeg er glad for ikke at være den embedsmand, der skal skrive bekendtgørelserne over weekenden :/

    Jeg er også selv landet i en Spidey-panik. Omvendt vil jeg heller ikke sidde i en biografsal, som er proppet til randen fordi, at alle skal nå det inden lukketid. Så hellere håbe på, at biograferne fortsat vil vise Spiderman, når de åbner igen. Men en tom/halv-tom sal over weekenden, åh, det er fristende.

    steadi17-12-21 15:20

  • 4

    Hele det cirkus med ned lukninger er ren til grin.
    Over 90% af de nye smittede ved ikke engang at de er syge, og får ikke engang symptomer/ligger syge. 

    Nu må folk bare indse at dette er noget som er kommet for at blive.

    Selv min gamle oldemor sagde til fødselsdagen
    " Nu må vi bare indse, at dette er den nye Influenza. Og aldrig før har man været så pivet "  

    Men hvad ..... Så kommer der fede streaming film i ferien 

    MovieDaddy17-12-21 15:26

  • ★★★★★★7

    Selv min gamle oldemor sagde til fødselsdagen
    " Nu må vi bare indse, at dette er den nye Influenza. Og aldrig før har man været så pivet "  

    Du skal da have lov til at lytte til din gamle oldemor, men jeg tænker det nok i dette tilfælde er klogere at lytte til folk der ved hvad de taler om;) 

    T. Nielsen17-12-21 15:30

  • ★★★2

    Fjernsynet er jo opfundet, så det er ikke det store tab.

    Du skal da have lov til at lytte til din gamle oldemor, men jeg tænker det nok i dette tilfælde er klogere at lytte til folk der ved hvad de taler om;) 

    Kender du hans oldemor? 

    Aranyhajú Nyárszépe17-12-21 15:50

  • ★★★★★★6

    Fjernsynet er jo opfundet, så det er ikke det store tab.

    Kender du hans oldemor? 

    Tænker han havde påpeget hvis hun arbejdede som f.eks virolog, så det var der vægten i udsagnet lå og ikke blot i at hun var gammel;) Men så langt gad du ikke selv tænke?

    Men med titel oldemor tænker jeg hun uanset ikke arbejder længere……

    T. Nielsen17-12-21 16:25

  • 0

    Men hvad ..... Så kommer der fede streaming film i ferien 

    Problemet er bare at hvis resten af verden ikke lukker ned, så kommer de planlagte biograftitler ikke pludselig som streaming pga. Danmark. 

    Sichlau17-12-21 16:46

  • ★★★★★1

    Nedlukningen starter søndag morgen og fortsætter frem til 17. januar, som det ser ud nu.

    The Insider17-12-21 17:47

  • ★★★★0

    Crap! Havde virkeligt set frem til Cinematekets to tema-søndage om folk horror i januar. Forhåbentligt bliver de programsat senere igen.

    Jeg håber også, at de lukker hurtigt op igen. Der er stumfilmsfestival samme sted i slutningen af januar, og jeg havde virkeligt set frem til at se den originale Phantom of the Opera med introduktion af Jakob Stegelmann og den første lange semi-horrorfilm, Studenten fra Prag fra 1913, med introduktion af en tysk ekspert. 

    thomsen17-12-21 18:04

  • ★★★★0

    Sune Lind Thomsen, biografdirektør for Gentofte Kino, var i nyhederne og sige, at smitten ikke spredes i biograferne, fordi alle jo sidder og ånder i samme retning og ikke snakker under filmen (hvilket måske ikke altid passer helt).

    Men når fitnesscentrene får lov til at holde åbent, virker det måske rigtig nok lidt uretfærdigt, at biograferne skal lukke helt. Man kunne måske have indført, at der kun måtte være gæster på hvert anden eller tredje sæde - og opfordre til inden filmen, at der ikke blev hujet, snakket og råbt...?

    chandler7517-12-21 19:34

  • ★★★★★★0

    Jeg har også læst, at det siges at virussen ikke udgør det store problem i forhold til biografen. Om det så også gælder den nye og langt mere smitsomme variant, ved jeg ikke. Ved heller ikke om fagfolkene helt ved det endnu? 

    Tænker træningscentre holdes fri fordi det er noget med sundhed at gøre, altså fysisk at få rørt sig. 

    T. Nielsen17-12-21 19:47

  • ★★★★0

    Tænker træningscentre holdes fri fordi det er noget med sundhed at gøre, altså fysisk at få rørt sig. 

    Men folk er ret tætte på hinanden indendørs, stønner og sprutter og er vist ikke altid lige gode til at spritte af efter hver eneste gang.

    Og man kan vel få samme træning ved at løbe eller cykle en tur eller løfte et par mælkekantoner...

    chandler7517-12-21 20:12

    Jamen jeg er slet ikke uenig. Tænker bare at dette er grunden? Men ved det da ikke. Har ikke fulgt nok med, til at høre de forskellige grunde, hvis de er meldt ud.

    T. Nielsen17-12-21 20:26

  • 1

    Igen skal et af de steder med mindst smitterisiko, som en ny undersøgelse endnu engang bekræfter, lukke ned. Det giver ingen mening. I samme omgang bliver Zoologiske haver også beordret lukket, hvilket giver endnu mindre mening.

    The Matrix Resurrections kommer dog inden længe på HBO Max, og det kan da være at jeg også ser den i biografen, hvis de rykker biografpremieren til efter nedlukningen.

    Johnny4217-12-21 21:56

  • ★★★★★★4

    I samme omgang bliver Zoologiske haver også beordret lukket, hvilket giver endnu mindre mening.

    Det forklarede de sidste gang: hvis alt lukker undtagen f.eks. zoologiske haver, vil der blive megarun på de åbne steder, og derfor vil det blive til smittesteder. Det samme kan ske i en biograf, som der nok også vil komme mere run på.

    Vi var i zoo i går, og der var fuldstændig proppet.

    Guldager18-12-21 06:45

  • 1

    Det forklarede de sidste gang: hvis alt lukker undtagen f.eks. zoologiske haver, vil der blive megarun på de åbne steder, og derfor vil det blive til smittesteder. Det samme kan ske i en biograf, som der nok også vil komme mere run på.

    Det kunne man så løse ved at have en simpel deltagerbegrænsning. Sundhedsfagligt giver det ingen mening. I stedet for kan folk så flokkes i Bilka.

    Johnny4218-12-21 10:26

  • ★★★★★★2

    Det kunne man så løse ved at have en simpel deltagerbegrænsning. Sundhedsfagligt giver det ingen mening. I stedet for kan folk så flokkes i Bilka.

    Sammenligningen med Bilka er altid lidt fjollet, fordi at de jo sælger dagligvarer og de er umiddelbart mere nødvendige end at se på pingviner i zoo:) Men du har da en fin pointe med begrænset antal gæster. Ved dog ikke om det ville gavne zoo, for så kan de vel ikke få kompensation? 

    T. Nielsen18-12-21 10:37

  • ★★★★1

    Det kunne man så løse ved at have en simpel deltagerbegrænsning. Sundhedsfagligt giver det ingen mening. I stedet for kan folk så flokkes i Bilka.

    Enig! Jeg spørger bare, men negativ test burde da kunne række tænker jeg uden at lukke skidtet. 

    Babo18-12-21 10:37

  • ★★★★★★2

    Enig! Jeg spørger bare, men negativ test burde da kunne række tænker jeg uden at lukke skidtet. 

    Er det ikke det de vurderer, sådan mere generelt (her tænker jeg ikke kun zoo) at det ikke rækker længere, til at bremse smitten så meget op, at den risikerer ikke at blive et problem. 

    Noget andet, så tror jeg folk undervurderer hvor slemt det står til med vores sundhedsvæsen pt. Det er der flere grunde til, som der burde have været gjort noget ved. Men lige nu og her, løser vi ikke det akutte behov der er opstået desværre. 

    Regeringen burde så heller ikke have pisset så meget på sygeplejerskerne ifølge mig. Men det er selvfølgelig en politisk diskussion.

    T. Nielsen18-12-21 10:44

    Jeg kan undre mig, men hvis det ikke rækker og vacciner heller ikke, så er nedlukninger bare kommet for at blive uanset. 

    Babo18-12-21 10:50

  • ★★★★★★0

    Jeg kan undre mig, men hvis det ikke rækker og vacciner heller ikke, så er nedlukninger bare kommet for at blive uanset. 

    Måske, men tror dog det er mere nuanceret end blot det. Så helt så entydigt tror jeg ikke man kan sige det. Men næste vinter kan nok også give lidt udfordringer. 

    T. Nielsen18-12-21 11:04

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen