"Pokemon"-filmen, som fokuserer på Detective Pikachu, har fundet sine manuskriptforfattere

Legendary er i fuld gang med deres live-action "Pokemon"-film og er opsatte på at lukrere på kæmpesuccessen Pokémon GO. De har nu taget næste skridt og fundet deres manuskriptforfattere til filmen. 

Den ene forfatter er Nicole Perlman, som har været med til at skrive flere Marvel-film, herunder "Guardians of the Galaxy" og "Thor". Hun skal også skrive den kommende "Captain Marvel"-film, der har fået Brie Larsson i titelrollen.

Alex Hirsch, som skal skrive "Pokemon"-filmen sammen Perlman, er mest kendt for at være skaberen bag den animerede Disney XD-serie "Gravity Falls".

Vi ved stadig ikke, hvad denne live-action "Pokemon"-film går ud på, andet end at den vil fokusere på karakteren Detective Pikachu. I videospillet, som filmen baseres på, er karakteren en ung Pikachu, der ikke er lige så stærk som andre Pikachu, men derimod er en dygtig detektiv. Han møder en ung dreng, og sammen løser de mysterier.

Kommentarer

"Pokemon"-filmen, som fokuserer på Detective Pikachu, har fundet sine manuskriptforfattere

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen