Trailer: Første fulde trailer til sci-fi-filmen "Arrival" med Amy Adams og Jeremy Renner

Denis Villeneuves nye sci-fi-film "Arrival", som oprindeligt havde titlen "Story of Your Life", har fået den første fulde trailer, som kan ses herunder.

Filmens hovedrolleindehavere er Amy Adams og Jeremy Renner, og filmen baserer sig på en novelle af Ted Chiang. Adams og Renner udgør et team af forskere, der er sat sammen for at undersøge et fremmed fartøjs mystiske landing på Jorden. Adams spiller en sprogekspert ved navn Louise Banks, mens Renner skildrer matematikeren Ian Donnelly.

Renner har tidligere beskrevet "Arrival" som en blanding af Stanley Kubrick og Steven Spielberg.

"Arrival" har verdenspremiere på Venedig Film Festival i næste måned og kan ses i Danmark 10. november.

 

 

Kommentarer

Første fulde trailer til sci-fi-filmen "Arrival" med Amy Adams og Jeremy Renner

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen