Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • ★★★★0

    Det bliver forhåbentlig en stille og rolig nytårsaften her. 

    Jeg har ikke været til fest i en del år efterhånden. Jeg er lidt begrænset af at have en lille hund, der er vældigt bange for fyrværkeri. Så for det meste spiser vi bare sammen nogle stykker, og det er så det.

    I år havde jeg egentlig regnet med, at jeg blot skulle spise herhjemme med kæresten og så se nogle film. Men hendes søster og svoger spurgte forleden, om vi ikke havde lyst til at komme forbi, så ville de lave mad. De er begge kokkeuddannede, så det bliver garanteret godt. Og heldigvis bor de kun et par opgange længere henne, så vi skal ikke så langt. 

    Fik lige taget en PCR-test i går for en sikkerheds skyld. Begge mine forældre hostede og var snottede i julen, og jeg har også haft et par dage med en lille smule hosten. Men testen var heldigvis negativ. 

    Ellers forsøger jeg at komme i gang med at træne igen her ovenpå julen. Der røg helt sikkert et par kilo tilbage på maven, mens jeg var hjemme i Sønderborg. Jeg glæder mig til at kunne starte op på kampsport igen i næste uge. 

    thomsen31-12-21 12:51

  • ★★★0

    @thomsen: Hvilken re-shipper bruger du? Jeg har aldrig fået det prøvet.

    gi-jones31-12-21 13:18

  • ★★★★0

    Vi tager nytåret herhjemme. Har bestilt sushi for 1000kr, og smidt lidt gode sure øl i køleren. Bilen har et lille læs fyrværkeri, som min 3årige  har tigget om længe, så det skal fyres af inden dronningens nytårstale.

    dyg31-12-21 13:37

  • ★★★★★★2

    Lige en lille hilsen med ønsket om, at i alle må få en god aften, komme godt ind i det nye år og forhåbentlig alle gå en god tid imøde:)

    T. Nielsen31-12-21 13:38

  • ★★★★★★1

    Det er i hvert fald ikke min skyld, hvis nogen brokker sig over, at fysiske medier er på vej ud. :-)

    :)

    Det tror jeg heller ikke, de er.

    Jeg ser lidt samme fremtid som med vinyl. Samlere vil stadig købe nogle high-end bokse. Men de der enkelte, "normale" udgivelser til 100 kr. i Bilka, de lever på lånt tid.

    Guldager31-12-21 13:39

  • ★★★★★★0

    Vi tager nytåret herhjemme. Har bestilt sushi for 1000kr, og smidt lidt gode sure øl i køleren. Bilen har et lille læs fyrværkeri, som min 3årige  har tigget om længe, så det skal fyres af inden dronningens nytårstale.

    Sådan har vi også gjort en del år. Inklusiv sushi et par af dem ligeså:)

    T. Nielsen31-12-21 13:39

  • ★★★★★2

    Jeg holder nytårsaften helt alene og har barikeret mig i min lejlighed på sikker afstand fra fulde starutter og folk der synes, at det er afsindigt morsomt at kaste rundt med kanonslag og sejlgarns-bomber m.m. Og så kan jeg stå herinde og se på raketter på himlen.

    Ellers så bliver det bare en stille og rolig dag/aften, hvor jeg skal sidde i sofaen og hygge mig med nogle gode film m.m. Jeg har købt rigeligt med guf, kransekage og chips, og så har jeg også købt ind til en omgang smørebrød med en masse lækkert pålæg og tilbehør, og så mikser jeg også en drink eller to. Det bliver sån lidt en blanding af den svenske kok fra Muppet Show og Tom Cruise fra "Cocktail", når jeg går i køkkenet senere på dagen.

    Som underholdning skal jeg se det følgende. :)

    • The Florida Project 
    • Cobra Kai - sæson 4 (3-4 afsnit)
    • Mr. Beans Nytårs-special
    • Some Like It Hot 

    ---

    "Some Like It Hot" er en fast nytårsaften-tradition og for mit vedkommende en super hyggelig måde at slutte året af på. Man går aldrig galt i byen med Jack Lemmon, Tony Curtis og Marylin Monroe, samt en god omgang jazz. :)

    Håber i alle sammen får en hyggelig aften og godt nytår herfra. :) 

    NightHawk31-12-21 13:42

  • ★★★★★★0

    :)

    Det tror jeg heller ikke, de er.

    Jeg ser lidt samme fremtid som med vinyl. Samlere vil stadig købe nogle high-end bokse. Men de der enkelte, "normale" udgivelser til 100 kr. i Bilka, de lever på lånt tid.

    Det tror jeg du har ret i. Jeg køber også mindre nye titler og mere særudgivelser og titler der ikke ellers kan ses så nemt. Køber en del Arrow og MoC udgivelser f.eks.

    T. Nielsen31-12-21 13:41

  • 0

    Jeg eller rettere vi har gjort os klar og er på vej til nytårsaften. Jeg skal arbejde i morgen, så det bliver stille og roligt. Nytårsaften og fyrværkeri har fyrværkeri, da der er rigeligt at se på der hvor jeg boraldrig sagt mig det store, så det passer mig fint. Vi har heller ikke købt fyr

    Kiyonji31-12-21 13:50

  • ★★★★★★1

    Godt Nytår til alle

    De seneste år har vi fejret det i sommerhus i nordvest Jylland - men vores 14 år gamle Toller skranter så meget at han ikke kan holde til den køretur længere.

    Derfor bliver vi fire som holder en stille og rolig aften - med god mad, godt drikkelse - og brætspil.

    Fyrværkeri har jeg ikke købt de seneste 10 år - og savner det ikke. Men nyder at andre sender til vejrs.

    Tænker jeg vil forsøge at hive de andre med op i mit udsigtstårn kl 24.

    Håber at I alle får en god aften og kommer godt ind i det nye år.

    Wayne31-12-21 14:00

  • ★★★★★★0

    Tænker jeg vil forsøge at hive de andre med op i mit udsigtstårn kl 24.

    Skal de op og se “kikkerten”:)

    T. Nielsen31-12-21 14:18

  • ★★★★1

    @thomsen: Hvilken re-shipper bruger du? Jeg har aldrig fået det prøvet.

    Jeg har brugt shipito.com i flere år, og de har fungeret upåklageligt for mig. 

    Jeg har aldrig brugt den der funktion, hvor man får dem til at bestille ting og  videresende det til dig. Jeg nøjes med at bruge dem som en ren postboks, så jeg kan købe ting fra amerikanske forhandlere og sælgere på fx eBay, der ikke vil sende ud af landet.

    Efter bagatelgrænsen faldt væk her i sommer, så er jeg dog gået over til at få mine forskellige ordrer samlet i én æske, før jeg får dem sendt videre. Det har del fordel, at man selv står for at udfylde toldpapirerne, så man bestemmer jo selv, hvor ærlig man har lyst til at være. Og så slipper man med at betale importgebyret én gang. 

    Her er det også en fordel, at Shipito tilbyder 60-90 dages gratis opbevaring i deres varehus. Så jeg kan nå at få samlet ting nok sammen til, at det kan betale sig at sende dem videre.

    Ulempen er så, at for deres "gratis" løsning, dvs. uden et fast abonnement, så ligger varehuset i Californien, og så kommer man ofte til at betale den lokale sales tax oveni, når man bestiller til levering på den adresse. 

    Jeg skal derfor have undersøgt markedet igen. Jeg læste for nylig om en anden re-shipper, som folk anbefalede, men jeg har glemt navnet igen. Shipito har også sat gebyrerne op for deres forskellige ekstraydelser (fx at pakke flere ordrer sammen i én æske, eller at putte ekstra bobbleplast rundt omkring dine ting). Så jeg er interesseret i at se, om jeg kan finde andre med et godt omdømme, som måske har nogle lidt billigere priser og et varehus i en stat uden sales tax. Sidst jeg undersøgte det, valgte jeg dog at blive hos Shipito, fordi de var dem, der tilbød længst gratis opbevaringstid i deres varehus, før man var nød til at sende pakken videre. 

    thomsen31-12-21 14:42

  • ★★★★★★0

    Skal de op og se “kikkerten”:)

    Er det en lokal egnsting hos jer? ;-D

    Wayne31-12-21 14:26

  • ★★★★★★0

    Er det en lokal egnsting hos jer? ;-D

    Nej, her har vi mest flagstænger;) 

    T. Nielsen31-12-21 14:35

  • ★★★★★★1

    Læste lige en artikel i lokalsprøjten (Folketidende) på fjæsen om manglende ladere til biler på Marielyst. Bagefter fik jeg tjekket kommentarsporet. Det er ret vildt så meget splittelse der er omkring for/imod elbiler. Men ved også at min svigerfar, der jo er sygt optaget af motorer og især motorcykler er ved at stejle ved tanken om elbiler og finder/har alle mulige argumentet for at de er langt mindre miljøvenlige en diesel og benzinbiler. Altså, jeg har aldrig sat mig ind i det, men jeg har svært ved at tro at mange af disse argumenter er sande? Uanset, så det vildt som folk kastet had omkring sig i sådanne debatter. 

    T. Nielsen31-12-21 14:40

  • ★★★★1

    :)

    Det tror jeg heller ikke, de er.

    Jeg ser lidt samme fremtid som med vinyl. Samlere vil stadig købe nogle high-end bokse. Men de der enkelte, "normale" udgivelser til 100 kr. i Bilka, de lever på lånt tid.

    Det tror jeg, at du har helt ret i. 

    Hvis vi ser bort fra de største, nye mainstream-titler, så sælger både blu-ray- og UHD-udgivelser jo ofte langt mindre, end man gjorde på laserdisk. 

    Ifølge nogle tal for det amerikanske marked, jeg så tidligere på året, så sidder dvd stadigvæk på langt den største del af salget af fysiske medier, og det kommer de sikkert til at blive ved med til at gøre, indtil man stopper med at producere dem.

    Jeg ved også, at mange af de små labels, som fx Indicator, arbejder med små oplag på omkring 3000 for de fleste af deres titler. Og selv studio-labels som Warner Archive sælger sjældent mere end et par tusinde af deres titler fra bagkataloget.

    Det skal så sættes op mod, at da en film som fx Night of the Living Dead i sin tid udkom på laserdisc, så solgte Elite Entertainment i omegnen af 100.000 eksemplarer. Og det var vel og mærke en boks, der kostede op mod 1000 kr. i midt-90'er-penge. 

    Blu-ray og endnu mere UHD er i dag, hvad laserdisk var i 1990'erne - medier for samlere og kendere. De fleste andre nøjes med streaming. Derfor tror jeg heller ikke, at fysiske medier forsvinder i en overskuelig fremtid. Så længe, der er et marked, vil der formentligt være nogen, som vil forsøge at mætte det. Det eneste, jeg kan se, som vil gøre en ende på det, er hvis hardwareproducenterne på et tidspunkt helt dropper at fremstille maskiner. 

    thomsen31-12-21 14:40

  • ★★★★★★0

    Nej, her har vi mest flagstænger;) 

    Altid rart at rejse flaget ;-)

    Wayne31-12-21 15:14

  • ★★★★2

    Sidste år den 31. gik meget af dagen, aftenen og natten med at være chauffør for mine to døtre, som skulle køres frem og tilbage til diverse fester. Det betød, at jeg ikke kunne drikke alkohol, og at jeg skulle sidde oppe hele natten og vente på at blive ringet op. Jeg endte med at komme mega træt i seng ved 6-tiden efter en kedelig Nytårsnat.

    I år er der andre boller på suppen. Fruen og jeg er kørt op til sommerhuset i Blokhus. Så må tøserne selv finde ud af at komme frem og tilbage til deres arrangementer, mens vi hygger med en lækker 3-retters hjemmelavet menu :-)

    Desserten ender vi nok med at tage til aftenens film, der skal være Don't Look Up.

    S. Rico31-12-21 18:41

  • ★★★★0

    Endte med sushi fra et nyt sted, da vores normale sted åbenbart har lukket i dag.. Det kom en time for sent og var virkeligt ringe. Godt nytår!

    dyg31-12-21 19:14

  • ★★★★★★1

    Sidste år den 31. gik meget af dagen, aftenen og natten med at være chauffør for mine to døtre, som skulle køres frem og tilbage til diverse fester. Det betød, at jeg ikke kunne drikke alkohol, og at jeg skulle sidde oppe hele natten og vente på at blive ringet op. Jeg endte med at komme mega træt i seng ved 6-tiden efter en kedelig Nytårsnat.

    Lige den del har jeg altid overladt til fruen og hendes søster nytårsaften - til gengæld har jeg taget alle de andre ture.

    Wayne31-12-21 19:54

  • ★★★★0

    Lige den del har jeg altid overladt til fruen og hendes søster nytårsaften - til gengæld har jeg taget alle de andre ture.

    Lyder som en god deal. Men jeg havde ikke noget valg. Fruen skulle på vagt næste morgen og havde brug for en ordentlig nattesøvn.

    Selv arbejder jeg stort set kun hjemmefra. Og så gør det jo ikke noget, om man er fuld eller træt. Eller begge dele...

    S. Rico31-12-21 20:13

  • ★★★★2

    2021 skulle lige slutte af med endnu mere øv.. RIP Betty White <3

    dyg31-12-21 20:38

  • ★★★★★0

    To uger før hun fyldte 100. Åh… :’(

    The Insider31-12-21 21:31

  • ★★0

    Jeg er ved at se Cobra Kai S4:E2, som pt ikke rigtig fænger på samme måde som de foregående sæsoner. Har høje forventninger til Thomas Ian Griffith, og håber at de i dén grad bliver indfriet

    Ryder66631-12-21 21:48

  • ★★0

    Skal i traditionens tro se 90 års fødselsdagen om lidt

    "Same procedure as last year?!"

    Ryder66631-12-21 23:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen