Jeg stemte på Fences som er en af de bedste teaterstykker omsat til film, jeg længe har set. Selvom handlingen kun foregår nogle ganske få lokationer og primært i familiens hus, så er historien om den knarvorne patriarks storhed og fald yderst gribende og intens fra start til slut. Det er en af Denzel Washingtons bedste præstationer - hvis ikke den bedste i karrieren - og hans skuespil og ikke mindst måde at levere sine replikker på er en sand fornøjelse at overvære.
Det bliver ikke mindre imponerende af at han selv har instrueret :-)