Leonardo DiCaprio får ny træsort opkaldt efter sig

Hvis Ed Wood stadig havde været i live, var han formentlig død af misundelse.

Det er ikke unormalt, at lufthavne, gader eller kulturinstitutioner bliver navngivet efter celebre personligheder. Men kendisser, der lægger navn til høje planter, hænger ikke ligefrem på, øh... træerne.

Men USA Today rapporterer, at en nyopdaget trætype netop er blevet navngivet efter selveste Leonardo DiCaprio ("Don't Look Up").

Det er britiske videnskabsfolk ved de royale botaniske haver i London-bydelen Kew, som har truffet den iøjnefaldende beslutning.

Læs også: "Druk" skal genindspilles med Leonardo DiCaprio

Og selvom nogle kulturentusiaster måske vil mene, at det havde givet bedre mening at navngive en ny træsort efter Eva Green, Richard Roundtree, Paul Oakenfold, James Woods eller Chris Pine, så er der altså en særlig grund til, at DiCaprio hyldes under træets dåbsceremoni.

DiCaprio er nemlig en passioneret miljøaktivist, som ofte har brugt sin stemme til at gøre omverdenen opmærksom på klimaforandringernes katastrofale følger.

Derfor kan man fremover støde på Uvariopsis dicaprio i Cameroons skove. Det yderst sjældne træ er faktisk en truet træsort, som udelukkende kan findes i det centrale Afrika. Under nylige protester spillede DiCaprio en afgørende rolle i bremsningen af overdreven skovning i netop det område.

Det er derudover ekstremt påfaldende, at DiCaprio debuterede som filmskuespiller i netop en træer: "Critters III". Det vides desværre ikke, om det faktum også spillede en rolle i videnskabsfolkenes beslutningsproces.

Kommentarer

Leonardo DiCaprio får ny træsort opkaldt efter sig

  • ★★★★★★0

    Åh nej, nu skal vi belemres med utallige puns om Leo og træer og så stor en træmand er han jo slet ikke;-)

    T. Nielsen14-01-22 10:08

  • ★★★★★1

    Åh nej, nu skal vi belemres med utallige puns om Leo og træer og så stor en træmand er han jo slet ikke;-)

    Ja, det kan hurtigt gå hen og blive en sløjd og trættende omgang.

    The Insider14-01-22 10:21

  • ★★★★★★0

    Hvad har Eastwood og Douglas gjort siden de ikke bliver nævnt?

    Wayne14-01-22 10:24

  • ★★★★★★1

    Ja, det kan hurtigt gå hen og blive en sløjd og trættende omgang.

    T. Nielsen14-01-22 10:27

  • ★★★★★2

    Hvad har Eastwood og Douglas gjort siden de ikke bliver nævnt?

    Eastwood skyder det stykke træ, som Tuco hænger fra i "The Good, the Bad and the Ugly". Jeg tænker, at det fuldt forståeligt har diskvalificeret ham totalt.

    The Insider14-01-22 10:38

  • ★★★★★★1

    Eastwood skyder det stykke træ, som Tuco hænger fra i "The Good, the Bad and the Ugly". Jeg tænker, at det fuldt forståeligt har diskvalificeret ham totalt.

    Indrømmet - det var et uheldigt træ(f) -  Trouble with the Curve? 

    Synes dog du er lidt Unforgiven - det var jo ikke nogen True Crime...

    Wayne14-01-22 10:57

  • ★★★★★★1

    Eastwood skyder det stykke træ, som Tuco hænger fra i "The Good, the Bad and the Ugly". Jeg tænker, at det fuldt forståeligt har diskvalificeret ham totalt.

    Jeg tror også det havde hjulpet havde han heddet Westwood i stedet for Eastwood. 

    T. Nielsen14-01-22 10:58

  • 3

    I'm Grooth ...  alt, hvad der er at sige til dette ... :)

    Ronni Pedersen14-01-22 12:34

  • ★★★★1

    Wood ≠ Rejsning?  ..jamen: ASK me an' I WO*uldn't know.  

    *STOP!

    Gasivodo15-01-22 23:58

  • ★★★1

    Når man først har set træsorten, forstår man godt de valgte det navn. imgur.com/a/bvlEe2U

    MOVIE100016-01-22 00:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen