Underdeveloped = underudviklede? :)
Tja, men er det ikke mere karakter af et mentalt handikap?
What we saw - tv serier
★★★★★★0
★★★★0Succession (sæson 3)
Med den enorme ros som sæson 3 har fået, så var mine forventninger skyhøje. Det medfører selvfølgelig stor risiko for skuffelser. Og jeg må desværre sige, at jeg ikke var specielt imponeret over de første fire afsnit.
Sæsonen fortsætter direkte, hvor sæson 2 sluttede. Dvs. lige efter at Kendall offentligt har meddelt, at hans far fra starten havde kendskab til alle skandalerne i firmaet. Men hvis man ikke kan huske præcist hvad der skete, så er der ingen hjælp at hente. For man bliver på ingen måde holdt i hånden i Succession. Eksempelvis bliver to meget vigtige spillere i baggrunden - Sandy and Stewy - nævnt utallige gange, men uden at man ser dem, og uden at det bliver forklaret, hvem de er. Jeg kan faktisk ret godt lide, at serien på den måde tager sit publikum seriøst og forventer, at man har læst på lektien på forhånd.
Men jeg mindre begejstret for, at der bruges hele fire afsnit på, at de ”bare” sidder og diskuterer planer for, hvad deres næste træk nu bør være – uden at der er nogen form for fremskred i handlingen. Jeg synes heller ikke, at der er ret meget udvikling hos de enkelte personer i den første halvdel af sæsonen. Det hele står ligesom i stampe.
Man kan dog stadig nyde den geniale dialog og de eminente skuespilpræstationer. De er alle super interessante som karakterstudie i sig selv. Der er dog skruet ned for satiren i forhold til de to første sæsoner. Dvs. at det nu er blevet mere rendyrket drama - og ikke helt så morsomt og komisk som før.
Fra afsnit 5 - og især i det allersidste afsnit - begynder der endelig at ske noget sådan rent handlingsmæssigt. Man får - mere eller mindre - svaret på, hvem der skal overtage ledelsesstolen efter den gamle Logan Roy. Men der er godt nok stadig mange ubesvarede spørgsmål. Jeg håber så bare, at sæson 4 vil byde på mere handlingsmæssig udvikling fra starten af.
Nu lyder det måske som om, at jeg er temmelig kritisk. De få negative ting bliver dog mere end rigeligt opvejet af alt det positive: skuespil, dialog, kvivskarp satire, mega interessante personligheder – og den måske bedste serieintro sekvens/melodi (Main Title Theme) i de seneste 10 år.
★★★★★☆
★★★0
Tja, men er det ikke mere karakter af et mentalt handikap?
Det kan vel bruges i begge beskrivelser tænker jeg
- ★★★★★★0
Jeg ser kun After Life færdig af høflighed og for nogle gode momenter af og til, men:
- Jeg forstår slet ikke, hvad karakteren Sandy laver i serien. Det er nok en af de mest underviklede karakterer jeg har set længe.
- Hold nu kæft, hvor er det træls, at der er så meget ordinært livsfilosofi, der konstant bliver skubbet ned i halsen på en. Alle mennesker har åbenbart en konstant trang til at fortælle, hvordan livet er.
- Jeg er helt på linje med Ricky Gervais' holdning til religion, men selv i de scener, hvor det diskuteres er det også alt for prædikende.
- Det er ofte ikke særlig god humor - så sjovt er det heller ikke, når en gammel mand eller dame siger cunt.
- Jeg er med på, at den skal vise, hvor svært det er at komme over et dødsfald - men der er så mange scener, som prøver at være rørende, men som bare repetetive. Ja, du er et røvhul, ja, du er trist, ja, du har lært noget. We fucking get it! 
★★★0Jeg ser kun After Life færdig af høflighed og for nogle gode momenter af og til, men:
Jeg er enig i stor set alt, hvad du skriver.
Samtidigt er det som om, at sæson 3 er lidt af en … regression? Havde Tony ikke allerede hørt og lært alle de ting én gang, som sæsonen bruges på? Hvor blev udviklingen fra de to første sæsoner af?
Samtidigt er der stort set intet interessant i sidehistorierne i 3. sæson.
En langgaber, som jeg kun så færdig, fordi det var så overskueligt med de få afsnit.
HonoDelLoce18-01-22 21:19
- ★★★★★★0
Meget af det omkringliggende persongalleri er nok det, der får mig til at se det fortsat, fordi der er mange sjove og skæve karakterer også.
Og jeg kan godt lide blanding af komedie og drama generelt, men i After Life er det på ingen måde balanceret særlig godt.
- ★★★0
Meget af det omkringliggende persongalleri er nok det, der får mig til at se det fortsat, fordi der er mange sjove og skæve karakterer også.
Og jeg kan godt lide blanding af komedie og drama generelt, men i After Life er det på ingen måde balanceret særlig godt.
Persongalleriet var netop det, der fik mig til at se de første to sæsoner (flere gange).
Men jeg kunne ikke finde ét interessant træk ved dem her i 3. sæson.
Selvfølgelig var der stadig sjove momenter. Men netop balancen mellem komedie og drama fungerede slet ikke denne gang, som du er inde på.
HonoDelLoce18-01-22 21:34
- ★★★★0
After Life er ikke lige mig. Til gengæld kan jeg anbefale Another Life (også på Netflix). Ikke heeeeelt den samme genre, men jeg kommer nogle gange til at blande de to ensklingende titler sammen.
- ★★★★0
Cobra Kai (sæson 1-3)
Som optakt til den nye sæson skulle jeg lige varme op og hygge mig med Johnny, Miguel, Tory og alle de andre fede karakterer. Det var faktisk næsten lige så sjovt ved gensyn som første gang.
Især første sæson er helt forrygende morsom. Sæson 2 er også fyldt med et hav af underholdende optrin. Til gengæld falder tempoet og satireelementet i sæson 3, hvor Daniel er i Okinawa.
Sæson 1: ★★★★★★
Sæson 2: ★★★★★½
Sæson 3: ★★★★★☆
★★★★★★1Alex Rider - sæson 1 og 2.
Man kan egentlig sammenligne figuren lidt med den seneste udgave af Spiderman - vi har en forældreløs teenager, som opfostres hos familien - i dette tilfælde en onkel. Han har særlige evner (ikke på superhelteniveau) og har uvidende modtaget en form for agenttræning af onklen, som er en del af det engelske efterretningsvæsen MI 6, præcist som James Bond. Præcist som i Stranger Things har vi nogle teenagere som rodes ind i noget som egentlig er alt for stort for dem - i dette tilfælde en mystisk organanisation kaldet SCORPIA (selvfølgelig stærkt inspireret af Bonds SPECTRE) - og sørme om ikke man bliver overrasket af at der er dansk deltagelse af Thomas Levin, som spiller den iskolde russiske lejemorder Yassen Gregorovitch.
Teenagere og MI 6 - kunne godt lugte lidt af Spy Kids - men det er slet ikke tilfældet - med serien laver man mere en slags teen-age James Bond, og der er absolut intet børnevenligt over den for folk bliver slået ihjel.
Sæson 1 bringer Alex Rider ind i agentverdenen, da han på grund af sin alder er perfekt til at kunne undersøge en mystisk skole for besværlige teenagere - hvor deres forældre dør under mystiske omstændigheder, efter at børnene vender hjem. Der ligger selvfølgelig en uhyggelig plan bag..
Sæson 2 blandes Alex Rider & Co under en ferie ind i et attentat, som har med hackere og udviklere af spil at gøre, på overfladen - naturligvis er det igen verdensfreden som står på spil.
Generelt er vi ikke oppe i MI/007 niveau - men det er et fint setup og castet er godt. Alt i alt god og spændende underholdning.
Samlet for de to sæsonner er jeg på 7/10 - og tænker jeg er med hvis der kommer en 3 sæson. Hvis den kommer - som med Stranger Things er der jo en udløbsdato, når vi har med teenagere at gøre, de vokser sig på et tidspunkt for gamle til rollerne. Der er foreløbigt skrevet 13 bøger i serien - og det er svært at forstille sig at Otto Farrant (som er 25 år nu) kan blive ved med at spille samme alder. På den andes side kan man vel også forestille sig at man lader ham udvikle sig til en "voksen" agent.
- ★★★★1
Den har jeg slet ikke hørt om før nu. Men det lyder da ganske fornøjeligt.
Kan det passe, at begge sæsoner ligger på Viaplay?
- ★★★★★★0
Den har jeg slet ikke hørt om før nu. Men det lyder da ganske fornøjeligt.
Kan det passe, at begge sæsoner ligger på Viaplay?
Det er en serie som startede op i 2020 - og sæson 2 kom på i december, og er altså ikke meget mere end en måned gammel.
Viaplay er der jeg så den. :-)
- ★★★★★★0
Alex Rider - sæson 1 og 2.
Man kan egentlig sammenligne figuren lidt med den seneste udgave af Spiderman - vi har en forældreløs teenager, som opfostres hos familien - i dette tilfælde en onkel. Han har særlige evner (ikke på superhelteniveau) og har uvidende modtaget en form for agenttræning af onklen, som er en del af det engelske efterretningsvæsen MI 6, præcist som James Bond. Præcist som i Stranger Things har vi nogle teenagere som rodes ind i noget som egentlig er alt for stort for dem - i dette tilfælde en mystisk organanisation kaldet SCORPIA (selvfølgelig stærkt inspireret af Bonds SPECTRE) - og sørme om ikke man bliver overrasket af at der er dansk deltagelse af Thomas Levin, som spiller den iskolde russiske lejemorder Yassen Gregorovitch.
Teenagere og MI 6 - kunne godt lugte lidt af Spy Kids - men det er slet ikke tilfældet - med serien laver man mere en slags teen-age James Bond, og der er absolut intet børnevenligt over den for folk bliver slået ihjel.
Sæson 1 bringer Alex Rider ind i agentverdenen, da han på grund af sin alder er perfekt til at kunne undersøge en mystisk skole for besværlige teenagere - hvor deres forældre dør under mystiske omstændigheder, efter at børnene vender hjem. Der ligger selvfølgelig en uhyggelig plan bag..
Sæson 2 blandes Alex Rider & Co under en ferie ind i et attentat, som har med hackere og udviklere af spil at gøre, på overfladen - naturligvis er det igen verdensfreden som står på spil.
Generelt er vi ikke oppe i MI/007 niveau - men det er et fint setup og castet er godt. Alt i alt god og spændende underholdning.
Samlet for de to sæsonner er jeg på 7/10 - og tænker jeg er med hvis der kommer en 3 sæson. Hvis den kommer - som med Stranger Things er der jo en udløbsdato, når vi har med teenagere at gøre, de vokser sig på et tidspunkt for gamle til rollerne. Der er foreløbigt skrevet 13 bøger i serien - og det er svært at forstille sig at Otto Farrant (som er 25 år nu) kan blive ved med at spille samme alder. På den andes side kan man vel også forestille sig at man lader ham udvikle sig til en "voksen" agent.
Der kom en film, Stormbreaker, baseret på karakteren også tilbage i 2006. Den var dog ret svag.
T. Nielsen25-01-22 14:58
- ★★★★★★0
Der kom en film, Stormbreaker, baseret på karakteren også tilbage i 2006. Den var dog ret svag.
Også min oplevelse af filmen.
Jeg vil ikke tale denne op - IMDb siger 7,6/10 - jeg holder mig til 7/10. Men serien er bestemt bedre end filmen.
- ★★★★0
Cobra Kai (sæson 4)
Terry Silver er tilbage. Det vidste vi allerede, da sæson 3 sluttede. Men i hvilken form ville han komme tilbage? I samme over-the-top tegneseriestil som hans skurkerolle i Karate Kid 3 - eller hvad?
Uanset hvad, så er han en hel del anderledes, end jeg havde forestillet mig. På den gode måde vel at mærke. Han er en virklig fed karakter og en super god udvidelse af Cobra Kai universet.
Den anden udvidelse, Kenny, er jeg mindre begejstret for. Jeg erkender, at han er vigtig for plottet (især til sidst), men han er ikke super interessant og mangler karisma.
Til gengæld er der masser af andre karakterer med overflod af karisma. Jeg er især vild med Tory, Eli (Hawk), Kreese - og selvfølgelig Johnny og Silver. De er fantastiske at være i selskab med.
Der er mindre 80'er nostalgi og kitch i sæson 4. Noget af det fedeste ved sæson 1 og 2 var ellers, at Johnny er total old-school og intet ved om moderne teknologi, feminisme, non-binær kønsidentitet osv. Og at han er total ligeglad med, hvad der er politisk korrekt. Det gav nogle vanvittige morsomme scener. Man har måske tænkt, at der er blevet malket nok på den form for humor, så nu er det blevet en smule mere alvorligt. Desværre.
Heldigvis er historien god. Tre rivaliserende karateskoler med hver deres stilarter og et par forrygende finaleafsnit, der bestemt ikke skuffer.
Men er der ikke et alvorligt plothul? Johnny fik kun lov til at deltage i All Valley turneringen med Cobra Kai i sæson 1, fordi han overbeviste rådet om, at han står for nogle andre værdier end Kreese og Silver, der er bandlyst "for life". Alligevel får Kreese og Silver nu lov til at deltage i turneringen med Cobra Kai året efter. Hmm - det skal man nok ikke tænke nærmere over...
★★★★★☆
- ★★★★0
Yellowjackets (Sæson 1)
På engelsk er en yellowjacket en lille aggressiv hveps. Det er samtidig navnet på det high school soccer team, som er omdrejningspunktet i serien.
De unge piger fra fodboldholdet styrter ned med et fly i et meget øde område i Canada i slutningen af 90'erne. For at overleve må de ty til drastiske midler, og samtidig sker der mystiske ting omkring dem. Det lyder jo temmelig meget som en blanding af "Vi Lever" og "Lost". Men i stedet for at se flashbacks til tiden før flystyrtet, så er der her en parallelhistorie, der foregår 25 år senere.
De første 2-3 afsnit er ganske glimrende. Scenen bliver sat, og det bliver kraftigt antydet, at der både foregik kannibalisme og det der er værre under deres ophold i den canadiske udørk. 25 år senere følger vi fire af pigerne, som bliver tvunget til at finde sammen igen som følge af, at de modtager nogle mystiske breve fra en person, der tilsyneladende kender deres hemmeligheder, og som nu afpresser dem for penge.
Alle skuespillere gør det overbevisende. Særligt fremhæves må Christina Ricci, der spiller pigen Misty som voksen. Misty er nok den mest interessante karakter og noget af en "skør bitch". Og så er der Juliette Lewis, der spiller Natalie som voksen. Hun er verdensmester i at spille white trash med "bid". Når de to er på, så keder man sig ikke.
Desværre kedede jeg mig temmelig meget i selskab med pigerne som unge. Al det mystik og "drastiske midler" for at overleve, som man fik lovet i starten, kommer slet ikke. Der sker kun bitte små ting, og det meste sker først de sidste 10 minutter af sidste afsnit. Så på den front lever serien overhovedet ikke op til dens egen præmis. Det tyder på, at tingene skal trækkes så meget i langdrag som muligt. Jeg kunne dog forestille mig, at der er mange, der vil blive utålmodige og allerede stå af i løbet af sæson 1.
Men hvad får man så i løbet af de 10 timelange afsnit?
Ja, man får primært en masse "teenage fnidder" med hvad der nu hører til af trekantsdramaer og intriger. Det kunne måske have været interessant nok, hvis ellers personerne var mere karismatiske. Men bortset fra Misty og Natalie kommer man desværre ikke ind under huden på nogen af dem. Så alle deres intriger blev hurtigt kedelige at følge.
I nutiden (25 år senere) viser plottet sig desværrre også til at være lidt af en storm i et glas vand. Det der afsløres i de sidste par afsnit er i hvert fald meget antiklimatisk.
Serien begynder godt og har et udmærket potentiale. Men den bliver ærgerligt nok ringere og ringere, som den skrider frem.
★★½☆☆☆
★★0Yellowjackets (Sæson 1)
På engelsk er en yellowjacket en lille aggressiv hveps. Det er samtidig navnet på det high school soccer team, som er omdrejningspunktet i serien.
De unge piger fra fodboldholdet styrter ned med et fly i et meget øde område i Canada i slutningen af 90'erne. For at overleve må de ty til drastiske midler, og samtidig sker der mystiske ting omkring dem. Det lyder jo temmelig meget som en blanding af "Vi Lever" og "Lost". Men i stedet for at se flashbacks til tiden før flystyrtet, så er der her en parallelhistorie, der foregår 25 år senere.
De første 2-3 afsnit er ganske glimrende. Scenen bliver sat, og det bliver kraftigt antydet, at der både foregik kannibalisme og det der er værre under deres ophold i den canadiske udørk. 25 år senere følger vi fire af pigerne, som bliver tvunget til at finde sammen igen som følge af, at de modtager nogle mystiske breve fra en person, der tilsyneladende kender deres hemmeligheder, og som nu afpresser dem for penge.
Alle skuespillere gør det overbevisende. Særligt fremhæves må Christina Ricci, der spiller pigen Misty som voksen. Misty er nok den mest interessante karakter og noget af en "skør bitch". Og så er der Juliette Lewis, der spiller Natalie som voksen. Hun er verdensmester i at spille white trash med "bid". Når de to er på, så keder man sig ikke.
Desværre kedede jeg mig temmelig meget i selskab med pigerne som unge. Al det mystik og "drastiske midler" for at overleve, som man fik lovet i starten, kommer slet ikke. Der sker kun bitte små ting, og det meste sker først de sidste 10 minutter af sidste afsnit. Så på den front lever serien overhovedet ikke op til dens egen præmis. Det tyder på, at tingene skal trækkes så meget i langdrag som muligt. Jeg kunne dog forestille mig, at der er mange, der vil blive utålmodige og allerede stå af i løbet af sæson 1.
Men hvad får man så i løbet af de 10 timelange afsnit?
Ja, man får primært en masse "teenage fnidder" med hvad der nu hører til af trekantsdramaer og intriger. Det kunne måske have været interessant nok, hvis ellers personerne var mere karismatiske. Men bortset fra Misty og Natalie kommer man desværre ikke ind under huden på nogen af dem. Så alle deres intriger blev hurtigt kedelige at følge.
I nutiden (25 år senere) viser plottet sig desværrre også til at være lidt af en storm i et glas vand. Det der afsløres i de sidste par afsnit er i hvert fald meget antiklimatisk.
Serien begynder godt og har et udmærket potentiale. Men den bliver ærgerligt nok ringere og ringere, som den skrider frem.
★★½☆☆☆
Hvor stor er Juliette Lewis rolle i den?
- ★★★★0
Serien er delt ca. 50/50 mellem at foregå i nutiden med de fire voksne kvinder (Melanie Lynskey, Christina Ricci, Juliette Lewis, og Tawny Cypress), og så 25 år før i ødemarken med de mange unge teenagere.
Juliette Lewis har en meget stor birolle i de 50% der foregår i nutiden. Med lidt god vilje kan man endda sige, at hun har en delt hovedrolle med de andre tre voksne kvinder i nutiden.
- ★★0
Serien er delt ca. 50/50 mellem at foregå i nutiden med de fire voksne kvinder (Melanie Lynskey, Christina Ricci, Juliette Lewis, og Tawny Cypress), og så 25 år før i ødemarken med de mange unge teenagere.
Juliette Lewis har en meget stor birolle i de 50% der foregår i nutiden. Med lidt god vilje kan man endda sige, at hun har en delt hovedrolle med de andre tre voksne kvinder i nutiden.
Okay, ku' være man skulle give den en chance....var skuffet over i know this much is true, hvor hun vist kun medvirkede i to afsnit, i en forholdsvis beskeden rolle. Plus det understregede, at jeg nok aldrig bliver stor fan af Mark Ruffalo.
Men tak for svaret
- ★★★★1
Arcane (Sæson 1)
Første gang jeg satte mig ned for at se denne hypede serie, gik jeg død i den efter kun ét afsnit. Der er så godt som intet, der forklarer, hvad det er for en verden vi befinder os i. Så for en udenforstående kan det godt føles som en lukket (League of Legends) klub, som man ikke er inviteret med til.
Genremæssigt kan Arcane sammenlignes lidt med Shadow and Bone, der også er worldbuilding fantasy (Netflix 2021). Jeg vidste heller intet om Shadow and Bone på forhånd, men den inviterede mig mere indenfor med en tilpas mængde exposition.
Derfor havde jeg egentlig afskrevet Arcane - dvs. indtil min yngste datter insisterede på, at jeg skulle se den, fordi den bare er så god.
Og jeg må da sige, at den vandt anden gang. Jeg slugte de 9 afsnit på et par dage. Det er primært den vanvittige flotte animation og den meget filmiske tilgang, som jeg er imponeret over. Der bruges et hav af kreative "kamera" bevægelser og stilistiske virkemidler, som gør oplevelsen meget underholdende og varieret.
Historien er ret kompleks, men det drejer sig i sagens kerne om to søstre, som bliver adskilt under en slags bandekrige i en by, der er delt mellem det rige Piltover og det fattige Zaun. Da de mødes flere år senere, er meget ændret, og en lykkelig genforening synes umulig.
Man følger dog også en masse andre spændende karakterer. Faktisk så mange at det er svært at pege på en enkelt eller to hovedpersoner. Der er mindst 5-6 hovedpersoner, som får lige meget screentime - hvilket er både godt og skidt.
Det er selvfølge godt, fordi man får et nuanceret billede af begge sider af konflikten. Og man er i selskab med en masse herlige personligheder. Ulempen er, at der hverken er en egentlig helt, man kan heppe på, eller en rigtig bad guy skurk som man kan hade. Faktisk har jeg mere sympati med "skurken" end med "helten". Antagonisten Silco og hans højre hånd Sevika er simpelt hen mere interessante som personer, og de har langt mere karisma end den lidt intetsigende "helt" VI.
Jeg er ikke helt oppe at ringe, men det er en klar anbefaling, og jeg skal helt sikkert også følge med i sæson 2.
★★★★☆☆
- ★★★★★★1
Arcane (Sæson 1)
Første gang jeg satte mig ned for at se denne hypede serie, gik jeg død i den efter kun ét afsnit. Der er så godt som intet, der forklarer, hvad det er for en verden vi befinder os i. Så for en udenforstående kan det godt føles som en lukket (League of Legends) klub, som man ikke er inviteret med til.
Genremæssigt kan Arcane sammenlignes lidt med Shadow and Bone, der også er worldbuilding fantasy (Netflix 2021). Jeg vidste heller intet om Shadow and Bone på forhånd, men den inviterede mig mere indenfor med en tilpas mængde exposition.
Derfor havde jeg egentlig afskrevet Arcane - dvs. indtil min yngste datter insisterede på, at jeg skulle se den, fordi den bare er så god.
Og jeg må da sige, at den vandt anden gang. Jeg slugte de 9 afsnit på et par dage. Det er primært den vanvittige flotte animation og den meget filmiske tilgang, som jeg er imponeret over. Der bruges et hav af kreative "kamera" bevægelser og stilistiske virkemidler, som gør oplevelsen meget underholdende og varieret.
Historien er ret kompleks, men det drejer sig i sagens kerne om to søstre, som bliver adskilt under en slags bandekrige i en by, der er delt mellem det rige Piltover og det fattige Zaun. Da de mødes flere år senere, er meget ændret, og en lykkelig genforening synes umulig.
Man følger dog også en masse andre spændende karakterer. Faktisk så mange at det er svært at pege på en enkelt eller to hovedpersoner. Der er mindst 5-6 hovedpersoner, som får lige meget screentime - hvilket er både godt og skidt.
Det er selvfølge godt, fordi man får et nuanceret billede af begge sider af konflikten. Og man er i selskab med en masse herlige personligheder. Ulempen er, at der hverken er en egentlig helt, man kan heppe på, eller en rigtig bad guy skurk som man kan hade. Faktisk har jeg mere sympati med "skurken" end med "helten". Antagonisten Silco og hans højre hånd Sevika er simpelt hen mere interessante som personer, og de har langt mere karisma end den lidt intetsigende "helt" VI.
Jeg er ikke helt oppe at ringe, men det er en klar anbefaling, og jeg skal helt sikkert også følge med i sæson 2.
★★★★☆☆
Meget enig, jeg skulle også et stykke ind, inden jeg for alvor blev fanget af historierne. Billedsiden er ret suveræn og nok den del der optager mig mest. Men jeg skal klart også se sæson 2.
- ★★★★★★0
Har set halvdelen af Cobra Kai sæson 4 nu. Jeg elsker ungdomsfilm, jeg elsker martial arts og jeg elsker nostalgi. Meeen - jeg kan også godt lide forandring, og det føles lidt ensformigt. Det er ikke nok bare at bringe en ny karakter ind, der viser tilbage til de gamle film.
Men det virker stadig fint og er god uforpligtende underholdning. Den balancerer på et knivsæg mellem cheesy og dramatisk, og det må helst ikke tippes meget mere mod cheesy.
Anyway - den er stadig til en 8'er for nu, men der skal noget nyt på bordet i sæson 5.
- ★★★★0
Har set halvdelen af Cobra Kai sæson 4 nu. Jeg elsker ungdomsfilm, jeg elsker martial arts og jeg elsker nostalgi. Meeen - jeg kan også godt lide forandring, og det føles lidt ensformigt. Det er ikke nok bare at bringe en ny karakter ind, der viser tilbage til de gamle film.
Men det virker stadig fint og er god uforpligtende underholdning. Den balancerer på et knivsæg mellem cheesy og dramatisk, og det må helst ikke tippes meget mere mod cheesy.
Anyway - den er stadig til en 8'er for nu, men der skal noget nyt på bordet i sæson 5.
Jeg kan sagtens følge kritikken. Men jeg vælger lige som dig at se gennem fingre med det og honorere topunderholdningen med en meget høj karakter (dine 8/10 svarer jo til mine 5/6).
- ★★★★★★0
Er pt igang med 8. Sæson af The Blacklist - var egentlig træt af det evindelige hovedplot med Liz’s ophav, men skal på den anden side også have det afsluttet.
Synes ikke kvaliteten er i nærheden af da det var bedst - men satser på at vi nærmer os en afslutning
Det er flere af jer der har set “The umbrella academy”. Jeg er nået til afsnit 3, sæson 1 og synes den er jævnt kedelig og langtrukken. Speeder/stepper den snart op eller er det bare mig det ikke bryder mig om stilen? Håber på svar så jeg måske sparer værdifuld film tid… :)