Cold War (2018)
Paweł Pawlikowski's sanseberusende opfølger til den stemningsfulde, hypnotiske og rebelske "Ida" fra 2013 er en mindst lige så betagende og følelsesmæssig stærk oplevelse som forrige værk fra den polske instruktør, der atter søger efter at dissekere sit hjemlands historik, samt menneskets natur på godt og ondt.
Dette afspejles sensuelt berigende og musikalsk forførende i "Cold War" som i særdeleshed - via beskrivelsen af den nationale folkesjæls dekonstruktion og genrejsning under hhv. nazisternes og kommunisternes rædselsregimer - får en ekstra emotionel slagside, der fornemt forstærker filmens centrale omdrejningspunkt - en episk og tumultarisk romance mellem den sofistikerede dirigent Wictor og hans unge rebelske sanger og danse-elev Zuzanna i efterkrigstidens Polen og Europa.
Historien og den store voldsomme forelskelse der strækker sig over 15 år fra 1949 til 1964 i flere forskellige lande og som til tider tangerer en musical-struktur er genialt udtænkt og eksekveret af Pawlikowski, der detaljeret sætter parrets ambivalente følelser og hjerteskærende had/kærlighedsforhold op imod de to hovedkarakteres ambivalente forhold til deres hjemland Polen, som de begge ligeledes både hader og elsker på samme tid.
Dette bliver alt sammen mesterligt orkesteret af Pawlikowski i særligt to fænomenale scener, hvor den første udstiller kommunist-styrets undertrykkelse af den polske folkesjæls forsøg på genrejsning, da Wictors nationale og uskyldsrene kor-ensemble bliver dikteret til at skulle agere Russisk propaganda-apparat for proletariatet med et tilhørende banner og portræt af den store leder Stalin som baggrundskulisse mens, at både Wictor, Zuzanna m.f. må holde tårer og frustrationer indenbords.
Den anden scene er senere i filmen, da parret befinder sig i det fredsommelige, moderne og mere progressive Paris, hvor der modsat hjemlandet Polen er væsentligt højere til loftet på alle parametre - særligt hvad det kunstneriske udtryk og den menneskelige frihed angår. I denne scene fremfører Zuzanna i en natklub en utrolig sensuel jazzet udgave af en polsk sang, som elegant understreger en følelsesmæssig stærk kontrast mellem længslen efter frihed og samtidig den stærke kærlighed til hjemlandet.
"Cold War" er en dybt fascinerende film med fantastiske præstationer - Joanna Kulig og Tomasz Kot er begge fremragende i deres roller som det hårdt prøvede par - der fuldt ud matcher de utroligt smukke sort/hvide billedkompositioner og den dertilhørende episk romantiske historie, der parallelt også giver et historisk perspektiv på efterkrigstidens Polen. Ja, "Cold War" er kort sagt et vaskeægte mesterværk.
10/10