Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    At være i mindretallet er nu heller ikke det værste det kan ske, om ikke andet, kan man altid pleje sine hipster-gener, hvis det viser sig at man kan lide noget som ingen andre kan.

    Jeg støder ofte selv ind i folk, der nærmest har lyst til at korsfæste mig, når jeg fortæller at jeg ikke er til Tarantino efter Jackie Brown og at jeg kun kan lide fire af Nolans film. Den slags får i hvert fald en del downvotes på Reddit.

    Zero Cool22-09-15 21:52

  • ★★★★★0

    Forskellen på denne og Jupiter Ascending er, at JA har en ironisk distance til sig selv. JA kan med rette betragtes som en  sci-fi komedie. Det er derfor Mila Kunis blev castet til den, hun har den helt perfekte sarkasme til rollen og kommer med ironiske kommentarer til alt, hele filmen igennem. Snowpiercer er tilsvarende fjollet, men tager sig selv dybt alvorligt. Der er intet glimt i øjet, der kan frelse den.

    Lars!22-09-15 21:52

  • ★★★0

    Baba: Enig i at de kære søskende bør tæmmes mere. Jeg har virkeligt en svaghed for det svulstige og skødesløst fantasifulde smadder-univers i JA, et eller andet rammer rent ind hos mig - men jeg er absolut ikke blind for at jeg (og Christian Monggaard som de eneste, sikkert) tilhører et mindretal. 

    Det kunne være fedt at se dem lave en rendyrket cyberpunk-film, som de havde nok respekt for til ikke at gå helt bananas. Såsom en William Gibson filmatisering, eller noget i den stil.

    Dolphinfriendly22-09-15 21:53

  • ★★★★0

    Riqon

    Se instruktørens øvrige film. Vær dog forberedt på, at tonen i hans film ofte kan være komisk.

    Moraler i filmen var eksplicitte. Jeg er nu ikke enig i filmen taler ned til en, tværtimod synes jeg det er et forsøg på det modsatte, uden det lykkes helt. Den er ok udført taget konceptet i betragtning. 

    Babo22-09-15 21:54

  • ★★★★★0

    Jeg er glad for endelig at have fundet hadefilmen, der gør mig til en film-hipster :)

    Lars!22-09-15 21:56

  • ★★★★★★2

    2 Guns (2013)

    Denzel, Marky Mark, Edward James Olmos og Bill Paxton i en omgang action hvor alle forsøger at tage røven på hinanden. Baseret på en tegneserie og så bliver jeg jo nødt til at se den, fordi sådan er reglerne.

    Det er der faktisk kommet en habil film ud af, måske lidt for overkompliceret plot og måske er filmen en tand for harmløs, men spas. Denzel og Marky Mark har en god kemi og det bærer sgu en film ret langt. Det værste jeg nok kan sige om den er, at Marky Mark måske skulle snakke med sin frisør, fordi vedkommende der farvede hans hår, gjorde ikke et specielt godt stykke arbejde.

    Men alt i alt - er man logget ind på Netflix CA og savner lidt action, er der bestemt langt værre valg end 2 Guns.

    Zero Cool22-09-15 22:08

  • ★★★★★1

    Marky Mark

    Der var nogen der sagde The Magic Words!

    Elwood22-09-15 23:18

  • ★★★★★★1

    Fast & Furious 7 (2015)


    7'ende del af F&F serien forsætter den uhæmmet overdrevne actionstil den for alvor begyndte på med den voldsomt underholdende del 5 og det gør den egentlig godt. Historien er indrømmet en omgang halvdum tynd pladder og filmens efterhånden mange karakterer er forsat så firkantet og ensidigt beskrevet, at jeg kan undre mig over at de filmisk har formået at bære så mange film. Det kan dog ikke nægtes at man vel efterhånden er kommet til at holde lidt af dem trods alt alligevel. Det ændrer dog ikke på at filmens, heldigvis få stille scener kan forekomme tiltagende kedelige. Til gengæld fungerer ramasjangen hamrende godt og der er nok af den. Den er godt nok mere overdrevent end samtlige James Bond film tilsammen, men vildt sjovt, teknisk perfekt og har en naturlighed i deres udførelse, så man sluger selv de mest latterligt langt ude scener. Der er så meget morsom smadder på at det er svært ikke at sidde med et smørret drengerøvsgrin på det meste af filmen. Det er ren legestue. Filmen spilletid trækkes måske lidt for langt dog og mod slut er man mere actionmæt end godt er. En trimning på 25-30 minutter havde vitterligt intet gjort. Mod slutningen får vi i øvrigt en overraskende neddæmpet (lidt banal, som den skal være!), men fin hyldest til Walker, der som mange måske ved, døde inden filmen var færdig. Den er godt i tråd og øjenhøjde med seriens fans. 

    Bedømmelse: 7/10

    Sendt fra min iPhone

    T. Nielsen23-09-15 19:40

  • ★★★★★0

    Jeg har fundet ud af, at mit lokale bibliotek har en ganske omfattende filmsamling, så det har givet mig mulighed for at se lidt forskelligt, som jeg har på min "list of shame", og som jeg ikke finder på den norske netflix og ikke selv gider betale for... fx.:

    Thelma & Louise

    Som viste sig at være en herlig lille film om to kvinders rejse, og selv om alt bliver værre og værre, så efterlader den en med følelsen af to kvinder, som slipper fri af en form for undertrykkelse, der synes at komme fra alle retninger - og giver verden fingeren. Jeg var helt med på den og må sige, at titlen også pynter på Ridley Scott's CV, selv om det måske ikke er, hvad man først og fremmest forbinder med manden. Der var spænding, humor og stærke karakterer, og så var den jo smukt filmet med sans for detaljer, som alle Scotts film er. 5/6. 

    Lars!23-09-15 20:44

  • 0

    The Imposter (2012)

    Jeg har ikke set en helvedes masse dokumentarer, så jeg er slet ikke ekspert på området. Dog må jeg sige, at denne perle er et must-watch. Historien er helt vild, og den bliver ved med at udvikle sig hele vejen igennem. Derudover, så er den rigtig lækkert fortalt, og de re-konstruerede scener er velproduceret, og hiver ikke én ud af handlingen. Tværtimod, så er de med til at skabe en rigtig god, dynamisk og spændende dokumentar. Jeg tør i hvert fald godt at sige, at det er en af de bedste jeg har set af sin slags. 

    9/10

    Laksegaffel23-09-15 20:56

  • ★★★★★★1

    Fruitvale Station, 2013

    9. august 2014: Michael Brown bliver skudt i Ferguson.

    17. juli 2014: Eric Garner bliver kvalt i et ualmindeligt hårdt chokehold af politiet.

    22. oktober 2013: Den 13-årige Andy Lopez bliver skudt og dræbt, fordi han leger med en softgun.

    26. februar 2012: Treyvor Martin bliver skudt i Florida af George Zimmerman, og Zimmerman går fri på grund af en afsindig "stand your ground"-lov.

    1. januar 2009: Oscar Grant bliver ubevæbnet skudt på Fruitvale Station i Oakland, Californien.

    De ovennævnte eksempler fortæller ikke hele sandheden: hvorfor skød betjenten? Hvor truende var ofrende? Er det tilfældigt, at det er sorte unge mænd?

    Fruitvale Station virker som en film, der prøver at fortælle historien som den skete. Den starter med rigtige mobiloptagelser fra stationen(der findes flere forskellige), og herefter cutter den til starten på nytårsaftensdag, hvor man følger Oscar Grant. Man lærer, at han har en datter, har været i fængsel og generelt følger man en dag i hans liv i bedste cinema verite-stil. Det er ret godt lavet af den debuterende instruktør, Ryan Coogler. Den analyserer ikke på begivenheden, og det er nok meget godt - den bevæger sig ikke ud i anklager eller en diskussion om race. Begivenheden kan også snildt stå for sig selv, og med meget få (og lettere manipulerende) midler får Ryan Coogler fortalt en tragisk historie.

    Efter at have læst artikler om episoden, kan jeg godt se, at filmen absolut ikke fortæller det hele. Virkeligheden er ikke så simpel, som Ryan Coogler fremstiller den. Det vil jeg heller ikke kræve af filmen, og alt i alt er Fruitvale Station en yderst seværdig film, som jeg vil anbefale alle med hang til dokudramaer.

    8/10

    Guldager24-09-15 21:47

  • ★★★★★★0

    Efter at have haft den på hylderne i evigheder: Spetters (1980) af Paul Verhoeven.

    En kort beskrivelse af filmen kunne være:

    "I ain't sayin' she a gold digger But she ain't messin' with no broke nigga" .. kombineret med motorcykler, bryster og lidt voldtægt.

    Filmen er ikke skidt overhovedet, men man kan godt mærke at den er af en anden tid og det gør lejlighedsvis de tre hovedroller usympatiske. Historien er også interessant nok og Verhoeven er sluppet godt afsted med at filme motorcykelscenerne, inkl. nogle af de uheld der sker, hvor man bliver lidt i tvivl om hvorvidt stuntfolkene faktisk kom alvorligt til skade. Man kunne dog godt have skruet lidt ned for bryster for brysternes skyld og kunne sagtens have klippet 20-30 min. af filmen.

    Men hey, i det mindste er jeg endelig kommet i gang med Verhoeven før Hollywood og det er ret let at se, hvorfor han fik deres opmærksomhed. Og så er det pænt mærkeligt at se Jeroen Krabbé og især Rutger Hauer være forholdsvis små biroller.

    Zero Cool26-09-15 13:10

  • ★★★★★★1

    Sphere (1998)

    Jeg har set titlen på Netflix et par gange og er selvfølgelig stødt ind i den i videobiksen engang i 90'erne, men havde aldrig set den. Stone, Hoffman, Jackson og endda Schreiber lyder umiddelbart som en god kombination. Queen Latifah not so much, men hun siger heldigvis ikke så meget, selvom de er meget opmærksomme på at putte hende i så mange shots som overhovedet muligt.

    Manuskriptet kunne ligeså godt være til The Abyss, DeepStar Six eller Leviathan (den gode), da den følger stort set de samme story beats. Den føles som om, at den er cirka 8-10 år for sent på den og i modsætning til de tre førnævnte film, er den faktisk pænt kedelig og har en virkelig dum slutning.

    Så den kan ikke anbefales.

    Zero Cool27-09-15 08:53

  • ★★★2

    Bruno - du skulle læse bogen af Michael Crichton. Den er faktisk rigtig interessant og formår at fange en langt mere nervepirrende stemning og nogle fede vinkler på hele aspektet med menneskelig frygt.

    HonoDelLoce27-09-15 15:38

  • ★★★★★0

    Jeg kunne lide den :)

    Lars!27-09-15 19:45

  • ★★★★0

    #Bruno: Gå udfra - at ud af de 3 slutfirser undervands film, er THE ABYSS den der holder? 

    (Eller håber jeg for meget;-)

    Mht: Snowpiercer:
    Den gik fint ind hos mig...??  Dog måske mest grundet min efterhånden presserende træthed af Superhelter og/eller robotter og lign.

    PS. YUP! Enig Jackie Brown er sgu' nok også min yndlings til dags dato!
    Hvis altså vi taler HELE film? QT kan altså stadig lave scener, der efterlader mig fuldstændig mundlam. (SS er med i en del af dem f.eks.) Eller måske bare lidt for glad - gældende ham den der altdominerende tysk-østriger!? (der styrer selv i det vild vest) 

    Gasivodo27-09-15 20:36

  • ★★★★★★1

    Driven To Kill (Ruslan) (2009)

    For en Steven Seagal film at være, har den en overraskende god historie. Den hænger nemlig næsten sammen og giver mening, selv om den er en anelse tynd måske. Gamle Seagal overrasker også med positivt spil. For eksempel synes jeg at jeg så en trækning i hans kornfede ansigt i en af kampscenerne. Ellers spiller han den rolle han altid gør, utrætteligt og usvedig fighter, der uhæmmet slagter diverse skurke. Er det så underholdende? Jo lidt såmænd, om end lettere ensidigt til tider. Men som en nobrainer fungerede den trods alt bedre end de fleste af mandens film. Nå ja og så har den jo verdensklasse dialoger som "Fuck you and fuck your story, now you're going to die"!

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen27-09-15 21:37

  • ★★★★★0

    En kongelig affære

    Først og fremmest var jeg bare imponeret over, at Danmark kunne lave en sådan film. Men efterhånden som jeg kom mig over, hvor flot det hele var, så begyndte det at slå mig, at den også var lidt naiv.

    Jeg har skrevet lidt om den på min blog.

    Lars!29-09-15 09:38

  • ★★★★★1

    The Crazies

    Ikke uden sine små lyspunkter her og der, men overordnet desværre jævnt kedelig med mange ineffektive scarejumps. 2/6.

    Lars!29-09-15 16:43

  • ★★★★★★0

    Riqon, hvilken en af udgaverne så du? :)

    Zero Cool29-09-15 17:46

  • ★★★★★0

    Den på (norsk) netflix. Jeg var ikke klar over, at den fandtes i flere udgaver. 

    Lars!29-09-15 18:02

  • ★★★★★0

    Åh ja, 2010, hvis det er det, du mener? 

    Lars!29-09-15 18:03

  • ★★★★★★0

    Jep, jeg tænkte om det var Romeros eller remaket. :)

    Zero Cool29-09-15 18:08

  • ★★★★★0

    Jeg gætter på, at der ikke var omnisciente satellitter i Romeros. 

    Lars!29-09-15 18:14

  • ★★★★★★0

    Sandt at sige, kan jeg ikke huske meget fra Romeros, bortset fra at jeg dårligt kunne forstå hvad folk sagde. Lyden er ikke specielt god i den. :)

    Zero Cool29-09-15 18:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen