Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Macbeth (2015)

    God film, en anelse for lidt Cotillard, men en stærk præstation af Fassbender. Der var en stor del af dialogen jeg ikke fattede, men heldigvis er handlingen forholdsvis simpel, så det ikke gør alverden og for hulen, nogle flotte billeder og flot musik.

    Zero Cool23-08-16 20:40

  • ★★★★★★1

    Sunset Boulevard (1950)

    Så fik jeg endelig set ovenstående, efter jeg har haft den stående på hylden i evigheder. Spøjst nok, kom inspirationen til endelig at få den set, fordi jeg netop er blevet færdig med The Disaster Artist, bogen om filmen The Room, hvor Sunset Boulevard citeres igen og igen.

    Det er sgu en rigtig god film, det er ikke så meget mere at sige og jo mere jeg tænker over den, jo bedre bliver den.

    Zero Cool24-08-16 21:39

  • ★★★★0

    Fremragende film :)

    chandler7524-08-16 22:01

  • ★★★★★0

    Fantastisk film! Vil formentligt få en plads i min top 10 over bedste film nogensinde, hvis jeg formulerede sådan en liste :)

    Kruse24-08-16 23:07

  • ★★★★★★0

    Jeg er netop blevet færdig med anden sæson af The Clone Wars. Det lader til, at de har lært af deres fejl fra første sæson og anden sæson er en del bedre, selvom første sæson er ret habil.

    For det første har serien valgt den mere voksne tone og har skåret de småbørnsvenlige og særdeles fjollede afsnit fra. Det betyder ikke, at der ikke er gjort plads til afsnit, hvor tonen er lidt lettere, men den bliver bare aldrig Jar-Jar-agtig og han optræder heldigvis slet ikke i anden sæson. Der bliver også i højere grad givet plads til andre figurer end blot Anakin og man kommer lidt mere ind under huden på Obi-Wan, samt en del af de andre figurer.

    Samtidig begynder serien at vise den mørke del af Anakin og vise det, som vi aldrig rigtigt har fået vist i filmene, men som Obi-Wan fortæller i Episode 4, nemlig at Anakin faktisk er en ven og at der er kærlighed mellem Anakin og Padmé. Det er lidt spøjst, at man bliver nødt til at se 5-6 sæsoner af en animeret serie, for at få vist alt det, som kun siges (dårligt) med ord i prequel-trilogien.

    Nå ja, så udvider de også stille og roligt Star Wars-universet og det ser ud til, at der sker mere af den slags i de kommende sæsoner.

    Zero Cool27-08-16 11:32

  • ★★★0

    Kan nu også godt lide clone wars, desværre efterhånden som man når længere ligner nogle episoder lidt for meget hinanden der er bare skiftet race og planet, også bliver det lidt for langtrukken til tider, synes også at nogle karakterer ikke fik en ordentlig afslutning og savnede især i sidste sæson noget mere nostalgi og sammenhæng med episode 3.

    MOVIE100027-08-16 12:10

  • ★★★★★★0

    Jeg er kun to sæsoner inde, men der er jo også Clone Wars-serien, den der kom før The Clone Wars, som slutter præcis hvor Episode 3 starter. Det kan jo være, at man valgte at lade være med at "genbruge" fra den serie.

    Men det er selvfølgelig bare spekulation, fordi jeg ikke har set serien færdig endnu.

    Zero Cool27-08-16 12:16

  • ★★★★★★0

    Nu siger jeg det...

    Save the Last Dance er en ret god film, og den er undervurderet...jeg vil faktisk gerne give den 8/10. Den er ret kliche, men nogen gange virker det, og det gør det her.

    Guldager28-08-16 22:29

  • ★★★★★★0

    Og i dag blev jeg færdig med tredje sæson af The Clone Wars. Der er et enkelt afsnit, der skæmmer helhedsindtrykket, åbenbart fordi Lucas trak lidt i snorene stadigvæk og insisterede på et afsnit med Jar-Jar. Det opvejes heldigvis af en række afsnit om Nightsister-klanen, der stammer fra samme planet som Darth Maul - virkelig cool afsnit.

    Nå ja, så blev jeg en kende forvirret fordi der er 2-3 afsnit i sæsonen, som lader til at høre til i de tidligere sæsoner. En bruger herinde linkede til den rette rækkefølge, man skal se serien i og det viser sig også at være tilfældet med sæson 2. Det er lidt fjollet, at man ikke har smidt dem i rigtig rækkefølge på skiverne, i stedet for at man skal opsøge den slags information selv.

    Uanset hvad, er det stadig en virkelig fornøjelig serie.

    Zero Cool28-08-16 22:34

  • ★★★★★0

    Nu siger jeg det...

    Save the Last Dance er en ret god film, og den er undervurderet...jeg vil faktisk gerne give den 8/10. Den er ret kliche, men nogen gange virker det, og det gør det her.

    Den er sgu ikke nogen Step Up 3D!

    David Lund29-08-16 07:50

  • ★★★★★0

    Twilight-sagaen (alle 5 film)

    Nu er jeg så nået gennem hele Twilight, og jeg synes bestemt, den sidste halvdel af sagaen er den første overlegen, hvis man kan sige det sådan. Den nåede definitivt bunden i New Moon, mens det til gengæld gik meget bedre i Eclipse (i hvert fald føltes det sådan, da jeg netop havde set New Moon). Jeg mærkede mig især ved, at actionscenerne blev langt mere intense og velorkestrerede i Eclipse end i New Moon, hvor intensiteten nærmest blev pillet ud af hvert sammenstød ved at fylde det med slo-mo og mute lyden (fatter ikke hva de der prøvede på). 

    Breaking Dawn-filmene er ikke så dårlige som deres rygte, selv om Part 1 føltes ret lang. Det har egentlig karakteriseret serien som helhed, at jeg blev træt af alle de små diskussioner mellem Bella, Edward og Jacob, om hvem der skal være med hvem, om hvem der elsker hvem, om hvem der skal forlade hvem for at frelse hvem, osv.. Det er for meget drama uden indhold, især når man alligevel godt kan regne ud, hvad det ender med. Det var også skuffende, at Bella aldrig rigtig kom til at lide på nogen måde under at blive en vampyr - hun føler sig mere i live end nogensinde. Det er bare helt forkert på alle måder, at det på ingen måde føltes som et tab at blive forvandlet, og at hun heller ikke rigtig mærkede plagen ved at være en tørstig "newborn". Ingen af de ting, som historien havde lagt op til kunne blive problematisk, blev det - i stedet blev al fokus flyttet over på en ekstern fjende.. Jeg kedede mig dog ikke. 

    Hva ellers... Kristen Stewarts knagende fortællerstemme irriterer mig grænseløst. Generelt har filmene været visuelt appellerende, og her snakker jeg ikke bare om Taylor Lautners abs ;) men også effekterne og naturbillederne, osv..  

    Twilight-sagaen er nok ikke det værste fra young adult-genren de seneste år, men den er heller ikke noget særligt på nogen måde. Skulle jeg rate det hele samlet, så ligger jeg nok på en meget ustabil 3/6. 

    Lars!29-08-16 09:10

  • ★★★★★0

    Brav kamp, Riqon. Og du er ganske gavmild. Synes selv Breaking Dawn Part 1 er seriens værste film med en rungende 1/10, imens de andre film står til 2-4/10. 

    David Lund29-08-16 09:16

  • ★★★★★0

    Første time af Breaking Dawn Part 1 er jo optakt til crazy sex. Det kunne jeg sagtens relatere til ;) 

    Lars!29-08-16 09:23

  • ★★★★★★0

    Jeg er sgu lidt i tvivl om jeg har set Eclipse, jeg var ellers helt overbevist om, at jeg havde set hele serien, men traileren er så fanden generisk, at det slet ikke vækker nogle minder.

    Er det New Moon, hvor en stor del af filmen går med, at Bella kigger ud af vinduet? Jeg husker generelt ikke filmene specielt godt, men husker at det var pissekedeligt.

    Bortset fra det, synes jeg at Kristen Stewart har fået et uheldigt ry som en dårlige skuespillerinde pga. Twilight-filmene. Jeg har set en del af hendes andre film og generelt set, gør hun det faktisk ret fornuftigt, men jeg tror at mange har misset, at hun faktisk ikke har vanvittigt meget at arbejde med i Twilight, andet end at skulle være en sur teenager.

    Robert Pattinson hader til gengæld Twilight af et godt hjerte, lader det til.

    Zero Cool29-08-16 09:30

  • ★★★★★0

    Hverken Kristen Stewart eller Robert Pattinson får ret meget at arbejde med. Det er vanskeligt helt at se, hvorfor de er forelskede. Jeg kan godt se, de stirrer længselsfuldt og liderligt mod hinanden, og det er meget lidenskabeligt, men der er ikke nogen personlighedsrelateret kemi i form af at have fælles interesser eller ha' det sjovt. De flirter jo ikke. Der er nul latter og nul leg. Alt det, som karakteriserer rigtige parforhold, synes at være mærkeligt fraværende. Det er næsten som om det er skrevet af en melankolsk pubertetstøs, som forestiller sig hvordan det må være at have en kæreste. 

    Lars!29-08-16 10:00

  • ★★★★★★0

    Men alle ved da, at et kontrollerende forhold med et stænk af stalkeri, hvor man bryder ind for at kigge på sin elskede sove, er den bedste slags forhold! Ikke underligt, at Fifty Shades of Grey er så fucked up, når bøgerne er baseret på Twilight fanfic. :D

    Zero Cool29-08-16 10:04

  • ★★★★★0

    Eclipse er den, hvor ulvene og vampyrerne kommer op at slås, fordi... husker ikke. De er sure. 

    Lars!29-08-16 10:06

  • ★★★★★0

    Er der ikke også en af filmene, hvor de efter en voldsomt og kostbart slag, lige trykker på "rewind" knappen og afslører at det hele bare var en vision? Fungerede det ligeså dumt som det lyder?

    Kruse29-08-16 12:08

  • ★★★★★★0

    Efter at lave læst om Eclipse, tror jeg sgu, at jeg endte med at springe den over, hvorfor ved jeg ikke.

    Kruse, jo, jeg tror det er den sidste film og jep, det er pænt fjollet.

    Zero Cool29-08-16 12:23

  • ★★★★★★0

    Skam - sæson 1

    Den norske web-TV og webfænomen Skam fungerer rigtig godt. Det er et super ungdomsdrama i et norskt gymnasium. I denne sæson følger man Eva, og i sæson 2 følger man en anden pige, Noorah. Afsnittene er mellem 20 og 35 minutter, og således egner de sig ikke så godt til TV. Skuespillet er overraskende godt.

    Se den, hvis man godt kan lide ungdomsfilm- og serier.

    Man kan også følge karaktererne på fiktive instagram-profiler, hvilket jeg nu ikke har tjekket ud.

    8/10

    Guldager29-08-16 12:36

  • ★★★★★0

    Fungerede det ligeså dumt som det lyder?

    Jeg synes faktisk, det fungerede okay. Det er ikke helt deus ex machina ud fra hvad man ved om Alice og Aro (eller Aros?). 

    Lars!29-08-16 12:48

  • ★★★★★0

    Er der ikke også en af filmene, hvor de efter en voldsomt og kostbart slag, lige trykker på "rewind" knappen og afslører at det hele bare var en vision? Fungerede det ligeså dumt som det lyder?

    Jeg nåede lige at tænke "fedt, nu sker der endeligt noget!" - men det gjorde der så ikke alligevel =l

    David Lund29-08-16 16:06

  • ★★★0

    Jeg nåede lige at tænke "fedt, nu sker der endeligt noget!" - men det gjorde der så ikke alligevel =l

    Jeg synes fandme det var den sjoveste lussing jeg har fået af en film.

    MOVIE100029-08-16 17:27

  • ★★★★★0

    Jeg synes fandme det var den sjoveste lussing jeg har fået af en film.

    Set i bakspejlet, givet jeg dig ret. Men jeg blev satme både sur og skuffet da det skete - havde lige håbet på, at serien prøvede på noget nyt og modigt. Det endte så ligeså kedeligt, som da det startede.

    David Lund29-08-16 18:03

  • ★★★★★★0

    Nu spørger jeg måske dumt, men hvorfor har i set alle disse mere eller mindre. Jeg så den første frivilligt, men dog gratis hjemme da den kom ud på hjemmemarked. Tror jeg så en eller to mere via mit arbejde med unge mennesker. Men ligefrem sidde mig og se hele serien i min fritid tvivler jeg stærkt på jeg ville give mig i kast med. V

    T. Nielsen29-08-16 18:43

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen