Sådan! Danske "Flugt" skriver Oscar-historie med tre Oscar-nomineringer

Den danske kortfilm "On My Mind" og filmfotografen Dan Laustsen er også blevet Oscar-nomineret.

Det kommer ærlig talt ikke som den store overraskelse, fordi "Flugt" er en fuldkommen fænomenal film, og flere nationale og internationale medier havde allerede spået det, men det er selvfølgelig alligevel en stor nyhed, at den danske dokumentar netop er blevet Oscar-nomineret.

Og så er "Flugt" tilmed den første film nogensinde, der samme år nomineres til både Bedste animationsfilm, Bedste dokumentar og Bedste internationale spillefilm.

Tilbage i oktober blev "Flugt" udvalgt som årets danske Oscar-kandidat, og både inden da og sidenhen har filmen vundet flere prestigefyldte priser – herunder Årets dokumentar til Gotham Awards.

Se også: "At være flygtning er ikke en identitet, det er et livsvilkår" - interview med instruktøren bag "Flugt"

I dokumentarkategorien dyster Jonas Poher Rasmussens animerede dokumentar bl.a. mod den amerikanske musikdokumentar "Summer of Soul (...Or, When the Revolution Could Not Be Televised)", som er flere bookmakeres favorit.

I animationskategorien er "Flugt" i konkurrence med Pixars "Luca", Disney-filmene "Encanto" og "Raya and the Last Dragon" samt den kritikerroste Netflix-film "The Mitchells vs. the Machines".

Og i feltet med internationale spillefilm dyster "Flugt" bl.a. mod Joachim Triers norske "Verdens værste menneske" samt den japanske prissluger "Drive My Car", som stensikkert bliver den danske films største konkurrent i kampen om guldet.

Tre andre danske film var stadig med i Oscar-kapløbet op til dagens offentliggørelse af de nominerede: dokumentaren "President" samt kortfilmene "Stenofonen" og "On My Mind", som begge er produceret af Kim Magnusson, der længe har været en kendt herre i Hollywood med – indtil i dag – seks Oscar-nomineringer og to Oscar-sejre på CV'et.

Og nu kan Magnusson altså potentielt føje en tredje Oscars-vinder til sit repertoire, idet "On My Mind" kom igennem nåleøjet og blev Oscar-nomineret. Filmens instruktør, Martin Strange-Hansen, vandt faktisk en Oscar tilbage i 2003 for sin kortfilm "Der er en yndig mand".

Desuden snuppede vores danske mesterfotograf, Dan Laustsen, karrierens anden Oscar-nominering for sit arbejde bag kameraet på Guillermo del Toros "Nightmare Alley", som desuden blev Oscar-nomineret til bl.a. Årets bedste film.

Se også: "Nightmare Alley"-interviews med Guillermo del Toro og Dan Laustsen

Laustsens fænomenale arbejde konkurrerer mod de blændende billedsider i "Dune", "The Power of the Dog", "West Side Story" og "The Tragedy of Macbeth".

Hvis vi ser bort fra Oscar-festens danske deltagere, så blev bl.a. Steven Spielbergs "West Side Story", Denis Villeneuves "Dune" og Jane Campions "The Power of the Dog" nomineret til adskillige priser. Du kan læse meget mere om årets Oscar-nominerede præstationer og titler på det amerikanske filmakademis hjemmeside.

Sidste år sejrede Thomas Vinterbergs "Druk" i kategorien Bedste internationale spillefilm, og den 27. marts 2022 finder vi ud af, om vores bitte kongerige atter hiver guldet hjem i Hollywood.

Herunder kan du (gen)se den komplette nomineringsvideo:

Kommentarer

Sådan! Danske "Flugt" skriver Oscar-historie med tre Oscar-nomineringer

  • ★★★★★0

    Det er vel kun i dokumentar-kategorien, at “Flugt” har en reel chance for at vinde. Der har den til gengæld også en god chance for at vinde, selvom at jeg ved at Summer of Soul også er højt elsket. “Drive My Car” snupper nok bedste internationale og i animationskategorien er det aldrig de smalle film der vinder.

    Kruse 8-02-22 14:52

  • 0

    Gigantisk dansk succes! Vi har danskere nomineret i hele 5 kategorier!! Det er fuldstændig vanvittigt flot. Super fedt at Dan Laustsen sneg sig med i cinematography. 

    Foxxander 8-02-22 14:58

  • ★★★★★★0

    Det er jo helt vildt - uanset hvad der sker.

    Dokumentar kategorien er selvfølgelig oplagt, som Kruse skriver - men hvor ville det være rart hvis man kiggede i en ny retning i animationskategorien, også.

    Wayne 8-02-22 14:59

  • ★★★★★0

    Dokumentar kategorien er selvfølgelig oplagt, som Kruse skriver - men hvor ville det være rart hvis man kiggede i en ny retning i animationskategorien, også.

    Det bliver formentligt enten “Encanto” eller “Luca” der vinder. Det er altid de store film der vinder, oftest Pixar eller Disney. Når nu “Flugt” er urealistisk, så håber jeg på at “The Mitchells vs. the Machines” overrasker.

    Kruse 8-02-22 15:06

  • 0

    Det er vel kun i dokumentar-kategorien, at “Flugt” har en reel chance for at vinde. Der har den til gengæld også en god chance for at vinde, selvom at jeg ved at Summer of Soul også er højt elsket. “Drive My Car” snupper nok bedste internationale og i animationskategorien er det aldrig de smalle film der vinder.

    Jeg tror ikke den har de bedste chancer for at vinde i nogen af de tre kategorier, men håber selvfølgelig på det bedste - og ja dokumentar-kategorien er nok det mest sandsynlige sted den kan vinde.

    Og så er Joachim Trier, der jo har en dansk far, i øvrigt også nomineret i to kategorier.

    Sichlau 8-02-22 15:12

  • ★★★★★★0

    Det bliver formentligt enten “Encanto” eller “Luca” der vinder. Det er altid de store film der vinder, oftest Pixar eller Disney. Når nu “Flugt” er urealistisk, så håber jeg på at “The Mitchells vs. the Machines” overrasker.

    Ja - tror som sagt du har helt ret - The Mitchells vs. the Machines er heller ikke dårlig....

    Wayne 8-02-22 15:17

  • ★★1

    Flugt kan vist streames via DR på tv-boks. Den ligger i hvert fald på arkivet

    Ryder666 8-02-22 15:39

  • ★★★★★★1

    Flugt kan vist streames via DR på tv-boks. Den ligger i hvert fald på arkivet

    Eller via dr.dk

    www.dr.dk/drtv/program/flugt_297321

    Wayne 8-02-22 15:45

  • 0

    Det er i øvrigt sjovt at der i år er 2x par nomineret i skuespiller kategorierne. Javier Bardem og Penelope Cruz samt Jesse Plimons og Kirsten Dunst.

    Sichlau 8-02-22 16:02

  • 0

    Bundsolide nomineringer ellers. Fedt at se den stigende internationalisering af medlemskabet begynde at rodfæste sig i nomineringerne. En ekstra stor tak til Akademiet for at forbigå den hæslige House of Gucci i alle kategorier på nær Makeup. Thank God.

    Foxxander 8-02-22 16:59

  • 0

    Jeg vil ikke blive overrasket hvis Drive My Car vinder bedste film. Det er sådan en fornemmelse jeg har. Du kan ikke længere bruge hvilke film der er nomineret og vundet dga, pga, bafta og critic´s choice til ligeså meget længere, når det kommer til bedste film. Datoerne er flyttet de seneste år og konsensus har ændret sig. Det er noget andet hvad angår skuespilspriserne, hvor du stadigvæk kan bruge statistikker. Til bedste film handler det mere om hvem der har momentum på det rette tidspunkt og så bare fornemmelsen.

    Ellers vil det være The Power of the Dog der ligger ret godt til og nok den som anses som favoritten.

    Kiyonji 8-02-22 17:00

  • ★★★★★0

    Stort tillykke til "Flugt" og hele holdet bag, samt Dan Lausten og holder bag "On My Mind". Det er sgu godt gået.

    Jeg har ikke fået set "Flugt" endnu, men vil se den i morgen på DR. :) 

    NightHawk 8-02-22 17:00

  • ★★★★★1

    Og apropos makeup - fedt at Coming 2 America nu, ligesom Norbit, kan kalde sig Oscar-nomineret :D

    The Insider 8-02-22 17:00

  • 0

    Den internationale kategori er som sædvanlig stærkt besat. Der blev ikke engang plads til A Hero fra Iran. Så vidt jeg kan erindre er det også Bhutans første nominering.

    Kiyonji 8-02-22 17:06

  • ★★★★★★0

    Martin Strange-Hansen og Jonas Poher Rasmussen er lige nu i Go Morgen Danmark på Tv 2 omkring Oscarnomineringerne

    Wayne 9-02-22 09:18

  • 0

    Jeg kunne sagtens se Flugt snuppe prisen for bedste dokumentar. De andre kategorier klarer den nok ikke. Det er i øvrigt en skam at The Summit of the Gods ikke har fået en nominering som bedste animationsfilm. Det var sidste års store overraskelse for mit vedkommende og et lille mesterværk af en film.

    Sluppermand 9-02-22 17:03

  • ★★★★★1

    Jeg er åbenbart den eneste, der tænker, at den har bedste odds i animationskategorien. Ingen “A-Level” Disney eller Pixar og en kritikerrost Netflix-film, som nok ikke voooldsomt mange har set. Jeg kan forestille mig, at de andre film måske “kannibaliserer” hinanden, så “Flugt” kan nappe statuetten. De to andre kategorier ser langt sværere ud i min optik. 

    The Insider 9-02-22 17:05

    Det lyder ikke helt usandsynligt :-)

    Wayne 9-02-22 17:06

  • ★★★★★0

    Jeg er åbenbart den eneste, der tænker, at den har bedste odds i animationskategorien. Ingen “A-Level” Disney eller Pixar og en kritikerrost Netflix-film, som nok ikke voooldsomt mange har set. Jeg kan forestille mig, at de andre film måske “kannibaliserer” hinanden, så “Flugt” kan nappe statuetten. De to andre kategorier ser langt sværere ud i min optik. 

    Men det er bare aldrig de små film, der vinder i den kategori. Selv når buddet fra Disney eller Pixar er en meh film. Det skulle da kun lige være fordi, at “Encanto” og “Luca” kannibaliserer hinanden. Det tror jeg dog bare ikke bliver tilfældet, da “Luca” nærmest virker glemt efterhånden og “Encanto” har stor medvind for tiden.

    Kruse 9-02-22 17:33

    Sandt! Men de år har der bare altid været én markant bedre/mere velanset Pixar-/Disney-film med i feltet (måske med undtagelse af dengang Big Hero 6 vandt i '14), så igen: jeg tror på, at de andre kan snuble over hinanden, mens "Flugt" så liiiige sniger sig hen til målstregen. Altså, jo, Bruno-sangen er blevet et hit, men Encanto har klaret sig relativt skidt ved billetlugerne, og indtil for få uger siden vidste Disney ikke engang selv, hvad de havde i hænderne, jvf. den manglende indstilling af netop Bruno-sangen til en potentiel Oscar-nominering...

    The Insider 9-02-22 17:41

  • ★★★★★0

    Det rimelig crazy den er gået hen og overgå Let it go, så vidt jeg har forstået, og Damm jeg husker da den var overalt.

    Bruno er dog også irreterne Damm catchy må jeg indrømme.

    Elwood 9-02-22 19:37

  • 0

    Jeg er åbenbart den eneste, der tænker, at den har bedste odds i animationskategorien. Ingen “A-Level” Disney eller Pixar og en kritikerrost Netflix-film, som nok ikke voooldsomt mange har set. Jeg kan forestille mig, at de andre film måske “kannibaliserer” hinanden, så “Flugt” kan nappe statuetten. De to andre kategorier ser langt sværere ud i min optik. 

    Men kan de rent faktisk kannibalisere hinanden? Stemmesystemet er vidst lidt forskelligt fra kategori til kategori (måske jeg tager fejl), men hvis Encanto og Luca er nr. 1 og nr. 2, så giver det vel ikke nogen fordel til nr. 3 ved mindre man putter den ene først og den anden sidst på stemmekortet? Til gengæld tror jeg at Mitchells vs. the Machines er langt mere populær end man umiddelbart skulle tro. Jeg tror valget står mellem den og Encanto.

    Set med danske briller er da fedt at Flugt er med, men ret beset er den vel ikke nomineret her pga. dens animation. Og hvis ikke kvaliteten af animation skulle have noget at sige, så er det jo bare en genre kategori, og der vil jeg jo så mene at animation slet ikke er en genre - men det er en helt anden snak.

    Sichlau 9-02-22 23:41

  • 0

    Det rimelig crazy den er gået hen og overgå Let it go, så vidt jeg har forstået, og Damm jeg husker da den var overalt.

    Bruno er dog også irreterne Damm catchy må jeg indrømme.

    Mon ikke det er fordi den henvender sig til en mere voksen (og dermed større) målgruppe end Frozen?

    Sichlau 9-02-22 23:43

  • ★★★★★1

    Mon ikke det er fordi den henvender sig til en mere voksen (og dermed større) målgruppe end Frozen?

    Der findes voksen visninger af Frozen Sing along, hvor børn ikke har adgang, I rest my case :)

    Elwood10-02-22 02:47

  • 0

    Der findes voksen visninger af Frozen Sing along, hvor børn ikke har adgang, I rest my case :)

    Den har efterhånden også 9 år på bagen, så en del af de børn må vel være voksne nu :)

    Sichlau10-02-22 12:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen