Fra zavvi.co:
Weird Wisconsin - The Bill Rebane Collection (Arrow) - limited edition box
Cold War Creatures - Four Films From Sam Katzman (Arrow) - limited edition box
Dem har jeg været ude efter, lige siden de udkom sidste år.
Jeg ville egentlig helst have købt dem hos Amazon. For selvom deres indpakning kan være lidt hit-and-miss, så er der aldrig problemer med deres kundeservice med at få byttet.
Desværre dukkede de aldrig op til bestilling hos Amazon. De havde simpelthen lukket af for køb fra EU.
Jeg har gået længe og ventet på, at de skulle komme til salg der, men uden held.
Jeg ville helst undgå at bestille direkte hos Arrow. Dels er der alle momsproblemerne, hvor man skal ligge og bøvle med deres kunderservice for at refusion, hvis man bliver snuppet i tolden. Jeg har venner, der simpelthen har opgivet undervejs og ladet alle bestillingerne gå retur, fordi de ikke kunne få noget klart svar. Dels har de ry for at være dårlige til at pakke tingene ind, og endeligt har jeg tidligere haft nogle meget dårlige oplevelser med deres kundeservice.
Zavvi var lidt en nødløsning. De har ganske vist lige så dårligt et ry som Arrow hvad angår indpakning (det bruger vist oven i købet samme firma til at håndtere det), men i det mindste garanterer de direkte på hjemmesiden, at de refunderer alle omkostninger, hvis man bliver snuppet i tolden.
Det hjalp også på beslutningen, at Zavvi havde begge bokse til £20-25 under normalprisen hos Arrow.
Det viser sig så, at Zavvi i mellemtiden, siden jeg sidst bestilte fra dem, nu er kommet med i IOSS-systemet. Så man betaler moms ved bestillingen, og så glider pakken lige igennem. Det fungerede fint i mit tilfælde.
Indpakningen var lidt blandet. Boksene kom i en solid papkasse, og den ene af boksene var sågar pakket ind i en ekstra papkasse inden i den store. Men resten lå løst og var kun beskyttet af nogle enkelte af de her plasticluftpuder. Jeg tror, at de kun slap for skrammer, fordi de lå i spænd i kassen op mod hinanden, og jeg var heldig, at kassen ikke lige havde fået slag på den side. Noget bobleplast ville have gjort underværker.
Men altså, som sagt, de ankom i fin stand, så jeg føler mig heldig.
Der var også en tredje boks med i kassen: Years of Lead - Five Classic Italien Crime Thrillers (Arrow).
Det var en fejlbestilling, og jeg prøvede at afbestille den allerede kort efter. Jeg troede nemlig i første omgang, at der var tale om den limited edition. Det gik først op for mig dagen efter, at der er udkommet en standardudgave, og at det var den, jeg havde bestilt.
Zavvi svarede tilbage, at bestillingen allerede var sendt til pakning, og at de derfor ikke kunne afbestille. Men jeg var velkommen til at returnere den. Det tog dog en hel uge, før de sendte tingene, så det virkede ikke helt gennemtænkt. I det mindste har jeg fået lovning fra kundeservice på, at de gerne vil betale returporto til UK, fordi jeg afbestilte den, inden den blev sendt.
Alt i alt tror jeg dog, at jeg så vidt som muligt vil undlade at anvende Zavvi til bokse fremover. Det virker som lidt af et lotteri, om hvor godt de bliver pakket.
I stedet vil jeg gå over til at bestille hos Sound/ Accord-kæden her i København.
Jeg fik faktisk nogle priser på begge bokse fra min ven, der arbejder der. De kunne skaffe dem til henholdvis 650 og 690 kr., altså Arrows normalpris ganget med ti.
Det kunne selvfælgelig ikke betale sig i dette tilfælde, hvor jeg var heldig at få dem begge både meget billigt og i god stand. Men det er værd at have med i betragtning, hvis man vil bestille nye udgivelser hjem. Pundet er jo tæt på de ni kroner, og så synes jeg ikke, at det er en voldsom ekstra udgift, at gange med ti i stedet, når man slipper for at betale porto, evt. bøvle med tolden og er garanteret at få dem i god stand.
Jeg tænker, at jeg vil forudbestille Arrows 4K UHD limited edition af Henry: Portrait of a Serial Killer som den først ting derinde.