Se Tom Hanks som Gepetto i første kig på Disneys "Pinocchio"-remake

"Når du ser et stjerneskuuuuud!"

"Pinocchio" er en af Disneys mest elskede og hyldede animationsklassikere, og som tidligere rapporteret har studiet længe haft et live-action-remake i støbeskeen.

Nu har vi så endelig fået det første officielle billede fra den kommende genindspilning, og her optræder selveste Tom Hanks i rollen som dukkemageren Gepetto. Han er i færd med at betragte sit seneste vidunder: Trædukken Pinocchio, der må så grueligt meget igennem for at blive en rigtig dreng. Billedet kan ses herunder.

Læs også: "Aristocats" bliver Disneys næste live-action-remake

Det er "Tilbage til fremtiden"-instruktøren Robert Zemeckis, som står bag det kommende remake, der ud over Hanks også har bl.a. Joseph Gordon-Levitt ("Snowden"), Benjamin Evan Ainsworth ("The Haunting of Bly Manor") og Luke Evans ("Skønheden & udyret") på rollelisten som hhv. Jesper Fårekylling, Pinocchio og Kusken. 

"Pinocchio" får efter planen premiere på Disney+ til september.

Kommentarer

Se Tom Hanks som Gepetto i første kig på Disneys "Pinocchio"-remake

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen