Den anden pakke var fra New Zealand og indeholdt tre bokse og en enkelt løs film fra det australske label Imprint:
Silver Screams Cinema, 1944-1957 - limited edition-boks med filmene The Phantom Speaks (1945), The Vampire's Ghost (1945), Return of the Apeman (1944), Valley of the Zombies (1946), She Devil (1957), The Unknown Terror (1957) samt bonusfilmen Lady & the Monster (1944). Den sidste skulle ifølge Imprint være i SD, men nogle siger, at den er i HD. Jeg tænker, at det muligvis er en upscale.
Hammer - House of Horror: The Complete Series (1980) - limited edition-boks med Hammers kendte tv-serie, nyrestaureret fra de originale negativer.
Hammer Horror: Four Gothic Horror Films (1971-1972) - limited edition boks med Hammer-filmene Countess Dracula (1971), Hands of the Ripper (1971), Twins of Evil (1971), Vampire Circus (1972) samt en bonusdisk med en HD-upscale af den fine dokumentar Flesh & Blood: The Heritage of Hammer Heritage of Horror.
Let's Scare Jessica to Death (1971) - limited edition m. slip
Jeg var så heldig at få hjælp af en meget venlig newzealænder på blu-ray.com
Jeg skrev på det australske forum derinde og klagede min nød over at været gået glip af Silver Screams Cinema og over Imprints kundeservice. Tilbage i november havde de nemlig lovet mig, at de ville få boksen hjem igen, så jeg gik ikke på jagt hos andre forhandlere, da den pludseligt stod som out of stock hos dem. Men da jeg skrev til dem igen i januar og forhørte mig, så svarede de nu, at den da forlængst var udgået.
Heldigvis tilbød den fornævnte newzealænder at tjekke sine lokale butikker, og det lykkedes ham hurtigt at finde en. Og ikke nok med det, der var oven i købet 20% rabat på alle titler i den uge, så han var så venlig at købe de andre ting med til mig også.
Det hele blev pakket super godt ind og sendt som gave. Han lagde endda et lille julekort med, hvos tolderne nu skulle finde på at åbne pakken.
Der var lidt småproblemer undervejs, for PostNord ville i første omgang alligevelgerne have penge for at udlevere pakken. Jeg troede, at han måske havde glemt at markere den som gave. Men det viste sig, at de af en eller anden årsag mente, at han var en virksomhed, på trods af at han havde sendt det hele fra sin privatadresse.
Jeg overvejede kort, om jeg blot skulle betale, for det ville trods alt være billigere, end hvis de begyndte at åbne pakken og pludseligt forlangte en faktura på indholdet. Men jeg endte med at klage alligevel. Og efter en uge gav de sig og frigav det hele uden betaling.
Så takket være en tilfældig, meget venlig sjæl fik jeg ikke alene det hele 20% billigere, jeg slap også for dansk moms og importgebyr. Jeg overførte naturligvis lidt ekstra, så han kunne købe et par kolde øl på min regning som tak.