What we saw

• ★★★★★★0

  The Raven (1963)

   

  Der er mere humor end horror, over Roger Corman’s filmatisering af Edgar Allan Poe’s digt, om en magiker der opsøges af en talende ravn, der beder om hjælp til atter at bliver menneske.

  Uhyggeligt bliver det aldrig og det føles ikke, som man på noget tidspunkt har tiltænkt gyset meget plads, andet som ramme om den fantasifulde fortælling, der præsenteres med indtil flere fjollede påfund.

  Desværre er det ikke al humoren der er lige vellykket og særligt lagkage- og falde-på-halen komikken kan i dag virke yderst dateret.

  På effektsiden er filmen også særdeles dateret, men det generer mig dog mindre. Selv for deres tid, har filmen dog ikke haft et budget der har kunne imponere på dette om råde og det er synd, for der er mange effekter til at understøtte historien.

  Til gengæld bydes der på en flot kulørt billedside og et endnu mere imponerende cast, med ikoniske skuespillere som Boris Karloff, Peter Lorre, Jack Nicholson og ikke mindste Vincent Prince. De var muligvis ikke A-liste skuespillere på dette tidspunkt, men ikke desto mindre var de en nydelse at se sammen og med til at gøre filmen underholdende nok, trods alt. 

  Havde filmen ikke haft så travlt med at levere noget, som budgettet ikke kunne levere, havde den muligvis også fået en 7/10 rating. Den er tæt på som det er nu.

  Bedømmelse: 6/10

  T. Nielsen22-03-22 08:31

• ★★★★★★0

  Elvis: That's the Way It Is (1970)

   

  Er dette verdens bedste dokumentarfilm? Nok ikke nej og er man ikke engang Elvis fan, så kan man måske diskutere hvad man præcist får ud af den.

  Det er en koncert- og musikfilm, hvis fokus er Elvis som sanger og performer, hvor fantastisk han er. Fantastisk det er han også. Han er i noget nær sit livs form, stemmen har aldrig været bedre og hans karisma og udstråling fornægter sig ikke, som når han på scenen bevæger sig rundt som en tiger.

  For mig som gammel fan, fårs det ganske enkelt ikke bedre og mere underholdende. Det er forrygende, fedt og fabelagtigt.

  Denne her udgave jeg lige har genset er den der blev restaurerede og klippet om tilbage i 2001, hvor man fjernede en del med diverse fans, Elvis-conventions  og trimmede den ned, men tilsatte mere Elvis og musik. Den blev kortere, men fokusset blev holdt stramt på Kongen og hans kærlighed til musik.

  Man oplever en passion for at omfavne nærmest hele spekteret af amerikansk musik, hvor Elvis ubesværet glider fra rock til pop, gospel, evergreens, blues, country, store ballader og mere tempofyldte numre og får det alt sammen, uanset hvem det kom fra eller hvordan det har lydt, til at lyde som havde det altid været mandens selv. Alt sammen en del af Elvis musikalske habitus.

  Elvis var uden tvivl larger than life som myte og sanger, det piller filmen ikke meget ved. Men den viser dog også et menneske der emmer af musikalitet som få andre.

   

  Bedømmelse: 10/10

  T. Nielsen22-03-22 09:41

• ★★★★0

  For mig som gammel fan, fårs det ganske enkelt ikke bedre og mere underholdende. Det er forrygende, fedt og fabelagtigt.

  Så ville det nok have gjort ondt i dit fanhjerte at se, hvad min yngste datter gjorde for et par weekender siden.

  Hun købte et gammelt Elvis album på et loppemarked. Ikke fordi hun vil høre musikken. Men fordi hun godt kunne lide farven på coveret og vinylpladen. Så nu bliver det brugt som vægdekoration med tegnestifter der penetrerer både cover og vinyl.

  Jeg er ikke Elvisfan, men synes dog alligevel ikke, at man bare skal ødelægge en plade på den måde.

  S. Rico22-03-22 10:51

• ★★★★0

  Jeg er ikke Elvisfan, men synes dog alligevel ikke, at man bare skal ødelægge en plade på den måde.

  I har undersøgt, at det ikke er en af de supersjældne til mange tusinde kroner?

  

  chandler7522-03-22 11:07

• 0

  Letterkenny

  Letterkenny er en canadisk komedieserie sat en en lille by der bærer navnet på tv-serien. Det er på mange måder en "romantisering" af livet en småbyer og serien er overraskende universel, da der er mange aspekter og personligheder, som også kan finde i små byer i Danmark.

  Serien følger primært Wayne (spillet at Jared Keeso, som også er en af skaberne af serien), Daryl, Katy (Waynes søster) og Dan. De er selv hicks (læs: bonderøve) og er omgivet af andre hicks, skids (byens misfits og meth-brugere), ishockey-spillere og diverse varianter af kristne.

  Til at starte med, kan det være virkelig svært at følge samtalerne, selv hvis man er god til engelsk, da der bruges utroligt meget canadisk slang og ikke mindst ishockey-slang, til en grad, at selv andre folk fra Canada kan have svært ved at følge dialogen til tider.

  Det lyder måske ikke som et ret godt udgangspunkt for en serie og første sæson er også en lidt bumpy affære, hvor man nok bør springe afsnittet "Fartbook" over. Men fanges man af den fast-paced komedie, den velskrevne dialog og de herlige personligheder, er der 10 sæsoner og diverse specials at gå i gang med. Det lyder af meget, men hvert afsnit er cirka 25 min. og der er kun 6 afsnit pr. sæson, da man følger det britiske serieformat. Det vil også sige, at der ofte kommer to sæsoner i løbet af et år.

  Jeg faldt selv over serien, fordi jeg stødte på klip fra den online, samt at folk blev ved med at komme med referencer til den. Jeg fandt klip fra serien på YouTube og var nærmest omgående så fanget af serien, at jeg pløjede igennem de 9 sæsoner der var til rådighed på daværende tidspunkt og genså de 9 sæsoner igen, få dage efter jeg var færdig med første gennemsyn (denne gang med undertekster på). Nu har jeg hele serien liggende på min telefon, så jeg kan se et afsnit fra tid til anden, hvis jeg venter på et tog eller småkeder mig et eller andet sted.

  Til at starte med, kunne jeg ikke helt finde ud af hvorfor serien talte så meget til mig, men jeg fandt frem til, at det sikkert er fordi jeg selv er opvokset i små byer og Letterkenny på mange måder er den ideelle udgave af livet i disse småbyer, hvor slagsmål afsluttes med at man giver hinanden hånden, at alle er venner på et eller andet plan, at der er de lokale "skønhedsdronninger" osv. osv.

  Her er seriens første cold open, som ret meget giver et indtryk af hvad serien har at byde på.

  Nå ja, så gør seriens to skabere et ret stort stykke arbejde for, når det kommer til repræsentation, ikke blot når det kommer til personer, men også når det kommer til musik - størstedelen af musikken stammer fra canadiske kunstnere. Eksempelvis spilles alle first nation-karakterer af first nation-skuespillere og det er så stor en del af serien, at det føles totalt organisk.

  9/10

  Hvor ser man det så? Tjaaa.. man skal nok være lidt pirat.

  Lord Nikon22-03-22 11:10

• ★★★★0

  I har undersøgt, at det ikke er en af de supersjældne til mange tusinde kroner?

  

  Øh, nej - og nu hvor det er for sent, så vil jeg helst heller ikke vide det :-)

  S. Rico22-03-22 14:42

• ★★★★0

  The House of The Devil, 2009

  Rigtig god okkult gyser, der læner sig op ad film som Rosemarys Baby og The Changeling. Instruktøren skulle eftersigende også være fan af disse. Den har et fint flow og opbygning samt en godt spillende Jocelin Donahue i hovedrollen. 
  
  

  8/10

  Babo22-03-22 21:52

• ★★★★★★0

  Hour of the Gun (1967)

   

  Instruktør John Sturges leverer en hæderlig og solid western og uofficiel efterfølger, til sin egen fremragende ”Gunfight At The O. K. Corral”. Sturges måtte ikke bruge de samme skuespillere, i nogen af rollerne, da filmselskabet ville have at filmen skulle stå uafhængigt.

  Det er også lykkes. Denne her starter med en af det amerikanske vesten mest berygtede opgør, for så at følge de begivenheder der fulgte efter.

  Det er håndfast iscenesat uden at skabe noget nyt eller gå overraskende veje. Det er western-genren klassisk, uden at gå dybere ind i det persongalleri der lever i det.

  Jeg kan personligt så synes at James Garner er lidt tør og kedelig i rollen som Wyatt Earp. Selv om rollen ikke er krævende og Wyatt ofte beskrives som lidt stoisk, have jeg gerne set en der havde lidt mere kulørt karisma.

  Til gengæld er Jason Robards god som den tidligere tandlæge, nu tuberkulose-syge gambler og revolvermand Doc Holliday, om end han er lidt vel gammel til rollen.

   

  Bedømmelse: 7/10

  T. Nielsen24-03-22 12:53

• ★★★★★★0

  Il grande attacco (1978)

   

  Der findes dårlige film og så findes der dårlige film. Førstnævnte er film der kan levere et grin, noget underholdende eller andet måske netop på grund af kvaliteten.

  En sådan er denne italienske krigsfilm, der har smidt lidt kendte ansigter ind i mindre roller, så absolut ikke. Man skal lede længe for at finde mage til uskøn og usammenhængende film.

  Filmen byder på et utal af handlingstråde, der aldrig helt forbindes til en helhed, men og mere fremstår som tørre brudstykker fra andre film og ikke film af større kvalitet.

  Dette krydres med diverse krigsscener, for at ende i et større slag, som man på dette tidspunkt ikke længere har nogen interesse i at vide hvad går ud på.

  Teknisk er filmen såmænd ikke helt igennem ringe. Den byder undervejs på scener, der i en bedre fortalt produktion, ville fremstå næsten hæderlige.

   

  Bedømmelse: 2/10

  T. Nielsen24-03-22 13:02

• ★★★★★★0

  West Side Story, 2021

  Efter 135 minutter kom der en interessant scene, men ellers var den tam. Sangene var kedelige, koreografi var jeg ligeglad med (men det er jeg generelt. Er lidt musical-skeptisk), og historien en gigantisk kliché. Flot at se på, uengarende at følge med i. Den skal nok rive nogle Oscars hos et forældet Oscarakademi, der får stiv pik af denne pæne og ufarlige produktion.

  4-5/10

  Og fuck den her sætning, der viser filmens middelmådighed (teknikken er dog på ingen måde middelmådig):

  I can kill now because I hate now. - jeg blev så irriteret over, at filmens pointe kunne nedkoges til sådan en naiv sætning

  Guldager24-03-22 20:18

• ★★★★★0

  Yikes, men jeg, ved også godt du ikke dyrker musicals så meget og det at folk bryder ud i spontan sang og dans, mener heller ikke det første gang jeg har set reaktioner som denne fra dig, så det overrasker mig nu ikke :)
  
  Har du egentlig set Reefer Madness The Movie Musicals, en af mine egne farvoritter også, den bryder en del med den normale setup, eller laver ikke grin med det, men har en hvis anden tilgang til det.
  
  Kristen Bell og resten af castet er så godt i den :)

  Elwood24-03-22 20:23

• ★★★★2

  Har lidt svært ved at se, der længere kan være tale om ‘forældet oscarakademi’ da de langsomt men sikkert er blevet udskiftet med woke kulturen. 

  Derudover handler filmen netop om drømmende naivitet, eskapisme i sangene og at kalde den ‘ufarlig’ med tanke på den ender i dyb tragedie og løser på ingen måde de racemæssige spændinger, der ligger i fortællingen, er ikke det rette ord at bruge her, synes jeg. 

  Babo24-03-22 21:03

• ★★★★★★0

  Yikes, men jeg, ved også godt du ikke dyrker musicals så meget

  Der er flere live action  musicals, jeg kan lide.

  Beauty and the Beast,  La La Land, Labyrinten, tick tick boom, Dancer in the Dark, Sound of Music, Yankie Doodle Dandy, Wizard of Oz,White Christmas, My Fair Lady og Les Miserables (2012).

  Men ja, den klassiske musical er jeg er ikke så vild med. Og den originale West Side Story kunne jeg heller ikke lide.

  Guldager25-03-22 06:23

• ★★★★0

  Yankie Doodle Dandy

  Fantastisk film med en fantastisk James Cagney, der synger og danser!

  Jeg er nok mest til musicals, hvor sangene (som i denne) er integreret som en naturlig del af handlingen, i stedet for at folk bare pludselig begynder at synge. Jeg kan dog rigtig godt lide "Grease".

  chandler7525-03-22 10:52

• ★★★★★0

  Der er flere live action  musicals, jeg kan lide.

  Beauty and the Beast,  La La Land, Labyrinten, tick tick boom, Dancer in the Dark, Sound of Music, Yankie Doodle Dandy, Wizard of Oz,White Christmas, My Fair Lady og Les Miserables (2012).

  Men ja, den klassiske musical er jeg er ikke så vild med. Og den originale West Side Story kunne jeg heller ikke lide.

  Det minder mig om, at jeg stadig mangler at se “My Fair Lady” færdig. Jeg droppede den allerede efter 30 minutter, da den var enormt kedelig og uinteressant :)

  Kruse25-03-22 12:04

• ★★★★0

  Nitram (2021) 

  Den gav mig sgu en mavepuster. Nitram er en uafrystelig skildring af eskalerende vanvid. For de uvidende, handler den om et masseskyderi i Australien midt 90’erne. Hvordan griber man i det hele taget an sådan en grum historie, som er baseret på virkelighed? Instruktør Justin Kurzel antyder forskelllige medvirkende forhold til skyderiet, men giver ikke entydigt et svar. For kan det overhovedet forklares? Jeg tror det ikke. Men jeg synes Kurzel har en sober og respektfuld indgangsvinkel, som klæder en fortælling som denne. Filmens titel er gerningsmandens (øge)navn, stavet bagfra. Hans rigtige navn er aldrig sagt i filmen. Formentlig for ikke at menneskeliggøre ham, men også for at fortælle bredt om ungdomskultur og hvad der definerer den. Caleb Landry Jones i hovedrollen er enestående og den eneste amerikaner, som jeg tolker som et bevidst valg af instruktøren for at sparke til den amerikanske våbenlovgivning. Hans australske accent er så også blændende, ud fra hvad jeg har hørt i utallige film efterhånden. Med disse ord forestiller I jer garanteret et sandt blodbad, men her kommer overraskelsen: der er ikke en dråbe blod her. Tror heller ikke der var et eneste bandeord. Og sjældent har jeg set en mere rystende film. Så kan man sgu tænke lidt over den. 
  
  

  9/10

  Babo25-03-22 20:54

• ★★★★★★0

  BoJack Horseman - Sæson 6

  Sæson 6 af BoJack Horseman er måske den bedste sæson nogensinde af en TV-serie. Det er fuldstændig vanvittigt, så god den sæson er. Der er et lille skift i tone fra tidligere - humoren er nærmest væk nu - men for satan, den er intelligent og afsindig velskrevet. Der er så mange mindeværdige episoder, karakterudvikling, historieskrivning. Og så har den en scene, der gav mig fuldstændig gåsehud, sådan på en lidt eksistentialistisk måde. Det har jeg prøvet en gang før i The Good Place (uden den er blandt mine favoritserier). Slutningen er en af bedste slutninger nogensinde også. Den kommer i en spoiler - selvom jeg ikke spoiler en decideret handling.

  Når den sidste scene er færdig, er man stadig i gang med at tænke over BoJacks skæbne og hans forhold til sine venner og bekendte gennem serien. Den ender bittersød. Ikke sørgeligt, ikke forløst, ikke håbefuld - den ender sådan set bare.

  Der er egentlig ikke så meget mere, jeg kan sige. Genial.

  Det er selvfølgelig stadig 10/10

  Og generelt får serien selvfølgelig også 10/10. Efter gensynet her har jeg opdaget et par ting om serien:

  • Den er rykket op som min all-time favoritserie
  • Den er langt mere intelligent end jeg opdagede første gang
  • Den er faktisk ikke helt så depressiv, som jeg huskede. Den er stadig mørk og dyster til tider, selvfølgelig.

  Guldager25-03-22 21:28

• 0

  The Allnighter (1987)

  En ret typisk "sidste dag før graduation"-film skrevet og instrueret af Tamar Simon Hoffs, der er far til hovedrolleindehaveren: Susanna Hoffs, som var forsangeren i Bangles.

  Historien følger en vennegruppe bestående af tre piger og to fyre, der skal til den sidste fest før skolen er overstået og den nat, de har hver for sig og sammen. Der er ikke de store overraskelser undervejs, bortset fra at Pam Grier dukker op i en lille rolle som betjent.

  Overall en fin, lille film, der dog har enkelte scener, der får den lidt til føles som "Susanna-spoitation", forstået på den måde, at jeg sad lidt og overvejede om de scener kun var med i filmen, så evt. fans af Susanna havde noget at wanke til. Det blev lidt mere mærkeligt, da jeg fandt ud af bagefter, at filmen er instrueret af Susannas far.

  6/10

  Lord Nikon25-03-22 22:26

• ★★★★0

  In a Valley of Violence 

  
  Ti West bringer absolut intet nyt til bordet her, men filmen har et glimt af ironi og humor, som føjede lidt til, uden at lægge filmen op i et nyt niveau. Filmen vader dog en del rundt i genrens klicheer, men man kan ikke tage fra Ti West alligevel formår at underholde med en fin spænding til sidst. Hawke i rollen havde jeg det desværre lidt stramt med. Jeg var egentlig aldrig solgt på hans fortid som en hård hund. Selv når tingene eskalerer synes jeg bare ikke han træder i karakter. Clinten havde en indbygget råhed og det skal Hawke spille, hvilket han ikke helt formår. I den henseende anbefaler jeg også “Old Henry”, som havde det jeg efterlyste her. Bedst var egentlig Travolta, jeg kunne faktisk godt lide præstationen og karakteren, som var vendt lidt på hovedet end hvad man ellers forventer af en Marshal i byen. Det bedste ved filmen var underlægningen. Det virkede som var det komponeret til en langt bedre film, det var fucking godt score. 

  7/10

  Babo26-03-22 07:38

• ★★★★★★0

  In a Valley of Violence 

  
  Ti West bringer absolut intet nyt til bordet her, men filmen har et glimt af ironi og humor, som føjede lidt til, uden at lægge filmen op i et nyt niveau. Filmen vader dog en del rundt i genrens klicheer, men man kan ikke tage fra Ti West alligevel formår at underholde med en fin spænding til sidst. Hawke i rollen havde jeg det desværre lidt stramt med. Jeg var egentlig aldrig solgt på hans fortid som en hård hund. Selv når tingene eskalerer synes jeg bare ikke han træder i karakter. Clinten havde en indbygget råhed og det skal Hawke spille, hvilket han ikke helt formår. I den henseende anbefaler jeg også “Old Henry”, som havde det jeg efterlyste her. Bedst var egentlig Travolta, jeg kunne faktisk godt lide præstationen og karakteren, som var vendt lidt på hovedet end hvad man ellers forventer af en Marshal i byen. Det bedste ved filmen var underlægningen. Det virkede som var det komponeret til en langt bedre film, det var fucking godt score. 

  7/10

  Sjovt at se så mange af de samme ting vi omtaler. Dog lidt med hver sin tilgang:

  In a Valley of Violence (2016)

   

  Jeg blev voldsomt overrasket, til den positive side, over instruktør Ty West’s hårdkogte og ofte lettere karikeret, sine steder måske nærmest pasticheagtige westernfilm. Historien og hele setuppet er enkelt a la Clint Eastwood’s mytiske ”High Plains Drifter”. En fremmede rider igennem en støvet lille by ude vestpå, kommer i problemer med den lokale bølle og ret meget længere er den egentlig ikke. Til gengæld præsenteres historien og dens fixpunkter, tilsat fed nærmest horroragtig westernmusik, som man vil kunne huske det, fra nogle af de bedre italienske westernfilm med stilsikker hånd, tilsat lidt galgenhumor og blodig alvor. Ethan Hawke er ganske vist ingen Eastwood, men leverer så en mere følsom antihelt og som en af filmens skurke er Travolta morsomt overspillende. Jeg var virkelig godt underholdt. Men jeg skal også gerne erkende, at mine forventninger lå en del lavere, så jeg vil ikke udelukke at min rating måske er en anelse til den rundhåndet side.

   

  Bedømmelse: 8/10

  T. Nielsen26-03-22 07:52

• ★★★★0

  Sjovt at se så mange af de samme ting vi omtaler. Dog lidt med hver sin tilgang:

  In a Valley of Violence (2016)

   

  Jeg blev voldsomt overrasket, til den positive side, over instruktør Ty West’s hårdkogte og ofte lettere karikeret, sine steder måske nærmest pasticheagtige westernfilm. Historien og hele setuppet er enkelt a la Clint Eastwood’s mytiske ”High Plains Drifter”. En fremmede rider igennem en støvet lille by ude vestpå, kommer i problemer med den lokale bølle og ret meget længere er den egentlig ikke. Til gengæld præsenteres historien og dens fixpunkter, tilsat fed nærmest horroragtig westernmusik, som man vil kunne huske det, fra nogle af de bedre italienske westernfilm med stilsikker hånd, tilsat lidt galgenhumor og blodig alvor. Ethan Hawke er ganske vist ingen Eastwood, men leverer så en mere følsom antihelt og som en af filmens skurke er Travolta morsomt overspillende. Jeg var virkelig godt underholdt. Men jeg skal også gerne erkende, at mine forventninger lå en del lavere, så jeg vil ikke udelukke at min rating måske er en anelse til den rundhåndet side.

   

  Bedømmelse: 8/10

  Ja :) 

  Babo26-03-22 08:19

• ★★★★1

  The Card Counter (4K)

  Ikke så meget en handlingsfilm som et karakterstudie, men det er som vi kender Instruktør/forfatter Paul Schrader. Han synes at have fascination for de her loners, der tilgodeser det maskuline. Et underliggende tema om soning, som en dyster fortid altid kræver. Blændende spillet i front af Oscar Isaac, som jeg i den grad blødte for. En fænomenal skuespiller med så meget dybde. 
  
  

  9/10

  Babo26-03-22 23:10

• ★★★1

  The Card Counter (4K)

  Ikke så meget en handlingsfilm som et karakterstudie, men det er som vi kender Instruktør/forfatter Paul Schrader. Han synes at have fascination for de her loners, der tilgodeser det maskuline. Et underliggende tema om soning, som en dyster fortid altid kræver. Blændende spillet i front af Oscar Isaac, som jeg i den grad blødte for. En fænomenal skuespiller med så meget dybde. 
  
  

  9/10

  Tak for vurderingen - og enig I Issac, glæder mig også til at se ham som moon knight om snart :)

  Gormanden26-03-22 23:26

• ★★★★★★0

  Fik lige saw’et vores gamle væltede æbletræ

  10/10

  Wayne27-03-22 00:10

• ★★★★0

  Tak for vurderingen - og enig I Issac, glæder mig også til at se ham som moon knight om snart :)

  Så lidt.

  Den var bedre end forventet :)

  Babo27-03-22 08:41