Fik lavet noget torsk med za'atar, ris og en grapefrugtsalat. Torsk og za'atar går virkelig godt sammen, men grapefrugtsalaten var lidt kedelig. Når jeg laver det næste gang, så tror jeg det bliver ris vendt med nødder, rosiner samt stegt aubergine og squash til.
Når jeg løber tør for za'atar, så tror jeg egentlig bare, jeg laver min egen blanding. Har altid ingredienserne alligevel (sesamfrø, sumac, spidskommen, peber, salt og så ens foretrukne blanding af oregano, timian eller merian. Og jeg tror, det vi være billigere, for det koster 54 kr for 50 g za'atar.
Har også overvejet at blande min egen Ras el Hanout, men ved ikke helt, om det kan betale sig. Der skal en del krydderier i. Blander dog min egen five spice og cajun.
Så har jeg også endelig fået mine tagine-opskriftsbøger. En "normal" og en vegetarisk af samme forfatter. Glæder mig til at få brugt den meget mere. Problemet er dog, at retterne ofte skal stå i 2 timer eller mere, og det har jeg kun tid til 1-2 dage om ugen.