Øv! Ingen Oscars til Danmark, da "CODA" vandt Bedste film – og Will Smith gav Chris Rock en chokerende lussing

På trods af hele fem flotte Oscar-nomineringer måtte Danmark gå tomhændet hjem fra Hollywoods største award show.

Den danske, animerede dokumentar "Flugt" vil for evigt stå i historiebøgerne som den første film, der blev Oscar-nomineret samtidigt i kategorierne Bedste internationale film, Bedste animationsfilm og Bedste dokumentarfilm.

Men her i nat, amerikansk tid, blev Jonas Poher Rasmussens allerede prisbelønnede film altså overhalet i netop de tre kategorier af hhv. forhåndsfavoritterne "Drive My Car", "Encanto" og "Summer of Soul (...Or, When the Revolution Could Not Be Televised)".

Se også: "At være flygtning er ikke en identitet, det er et livsvilkår" - interview med instruktøren bag "Flugt"

Derudover tabte den danske kortfilm "On My Mind" – nøjagtigt som bookmakerne og undertegnede spåede – til "The Long Goodbye", som er forfattet og produceret af "Sound of Metal"-stjernen Riz Ahmed.

Og den danske filmfotograf Dan Laustsen ("The Shape of Water") fik desværre heller ikke en af de prestigefyldte statuetter med hjem – i stedet blev "Dune" hædret for sin billedside. Laustsen var nomineret for sin indsats bag kameraet på Guillermo del Toros "Nightmare Alley".

Netop "Dune" blev årets helt store Oscar-sluger med hele seks priser på samvittigheden: Bedste fotografering, Bedste lyd, Bedste musik, Bedste filmklipning, Bedste scenografi og Bedste visuelle effekter.

"Dune" blev dog ikke kåret til Årets film – hovedprisen gik til det følelsesladede drama "CODA", som op til showet lå side om side med "The Power of the Dog" i Oscar-kapløbet. Således har en streaming-titel for første gang nogensinde vundet den helt store Oscar-pris.

Den nymodens western "The Power of the Dog" måtte nøjes med en sejr i kategorien Bedste instruktør: Jane Campion ("The Piano") blev således filmhistoriens blot tredje kvindelige Oscar-belønnede instruktør og i øvrigt den anden i streg ovenpå "Nomadland"-instruktøren Chloé Zhaos sejr sidste år.

Og det lykkedes søreme Zack Snyders talstærke fans at sikre, at instruktørens actionfyldte zombiefilm, "Army of the Dead", endte som den første vinder af Oscar-showets nye og såkaldte Fan-Favorite Award.

Læs også: Zack Snyder kæmper for at få "Army of the Dead" Oscar-nomineret

Derudover vandt superstjernen Will Smith sin første Oscar (ovenpå to tidligere nomineringer) for sin indsats som Williams-søstrenes far, Richard Williams, i det autentiske sportsdrama "King Richard".

Smith var også involveret i showets – og nok et af hele Oscar-historiens – mest ubehagelige, uventede øjeblikke, da komikeren Chris Rock leverede en joke om Smiths hustru, Jada Pinkett Smith – nærmere bestemt en joke om hendes korte hår, som Pinkett Smith selv har trimmet ned, fordi hun lider af pletskaldethed. Derefter gik Smith op på scenen og slog Rock i ansigtet, før Smith skrålede "hold min kones fucking navn ud af din mund!" Få minutter senere røg tv-signalet i et kort stykke tid – muligvis mens en form for fredspibe blev fundet frem i Dolby Theatre.

I sin lange, stærke takketale undskyldte en tårevædet Smith også for sit udbrud – dog uden at undskylde personligt til Chris Rock.

Og tredje gang var også lykkens gang for Jessica Chastain, der blev hyldet for sin præstation i "The Eyes of Tammy Faye".

Årets birolle-vindere var hhv. Ariana DeBose ("West Side Story") og Troy Kotsur ("CODA").

Herunder kan I se en komplet liste over årets Oscar-vindere i samtlige kategorier – vinderne er markeret med fed og kursiv:

Bedste lyd

  • "Dune," Mac Ruth, Mark Mangini, Theo Green, Doug Hemphill og Ron Bartlett
  • "Belfast," Denise Yarde, Simon Chase, James Mather og Niv Adiri
  • "No Time to Die," Simon Hayes, Oliver Tarney, James Harrison, Paul Massey og Mark Taylor
  • "The Power of the Dog," Richard Flynn, Robert Mackenzie og Tara Webb
  • "West Side Story," Tod A. Maitland, Gary Rydstrom, Brian Chumney, Andy Nelson og Shawn Murphy

Bedste korte dokumentar

  • "The Queen of Basketball," Ben Proudfoot
  • "Audible," Matt Ogens og Geoff McLean
  • "Lead Me Home," Pedro Kos og Jon Shenk
  • "Three Songs for Benazir," Elizabeth Mirzaei og Gulistan Mirzaei
  • "When We Were Bullies," Jay Rosenblatt

Bedste animerede kortfilm

  • "The Windshield Wiper," Alberto Mielgo og Leo Sanchez
  • "Affairs of the Art," Joanna Quinn og Les Mills
  • "Bestia," Hugo Covarrubias og Tevo Díaz
  • "Boxballet," Anton Dyakov
  • "Robin Robin," Dan Ojari og Mikey Please

Bedste live-action-kortfilm

  • "The Long Goodbye," Aneil Karia og Riz Ahmed
  • "Ala Kachuu – Take and Run," Maria Brendle og Nadine Lüchinger
  • "The Dress," Tadeusz Łysiak og Maciej Ślesicki
  • "On My Mind," Martin Strange-Hansen og Kim Magnusson
  • "Please Hold," K.D. Dávila og Levin Menekse

Bedste musik

  • "Dune," Hans Zimmer
  • "Don’t Look Up," Nicholas Britell
  • "Encanto," Germaine Franco
  • "Parallel Mothers," Alberto Iglesias
  • "The Power of the Dog," Jonny Greenwood

Bedste filmklipning

  • "Dune," Joe Walker
  • "Don’t Look Up," Hank Corwin
  • "King Richard", Pamela Martin
  • "The Power of the Dog," Peter Sciberras
  • "Tick, Tick…Boom!" Myron Kerstein og Andrew Weisblum

Bedste scenografi

  • "Dune," Patrice Vermette og Zsuzsanna Sipos
  • "Nightmare Alley," Tamara Deverell og Shane Vieau
  • "The Power of the Dog," Grant Major og Amber Richards
  • "The Tragedy of Macbeth," Stefan Dechant og Nancy Haigh
  • "West Side Story," Adam Stockhausen og Rena DeAngelo

Bedste makeup

  • "The Eyes of Tammy Faye," Linda Dowds, Stephanie Ingram og Justin Raleigh
  • "Coming 2 America," Mike Marino, Stacey Morris og Carla Farmer
  • "Cruella," Nadia Stacey, Naomi Donne og Julia Vernon
  • "Dune," Donald Mowat, Love Larson og Eva von Bahr
  • "House of Gucci," Göran Lundström, Anna Carin Lock og Frederic Aspiras

Bedste kvindelige birolle

  • Jessie Buckley ("The Lost Daughter")
  • Ariana DeBose ("West Side Story")
  • Judi Dench ("Belfast")
  • Kirsten Dunst ("The Power of the Dog")
  • Aunjanue Ellis ("King Richard")

BeDstE filmfotografering

  • "Dune," Greig Fraser
  • "Nightmare Alley," Dan Laustsen
  • "The Power of the Dog," Ari Wegner
  • "The Tragedy of Macbeth," Bruno Delbonnel
  • "West Side Story," Janusz Kaminski

Bedste visuelle effekter

  • "Dune," Paul Lambert, Tristan Myles, Brian Connor og Gerd Nefzer
  • "Free Guy," Swen Gillberg, Bryan Grill, Nikos Kalaitzidis og Dan Sudick
  • "No Time to Die," Charlie Noble, Joel Green, Jonathan Fawkner og Chris Corbould
  • "Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings," Christopher Townsend, Joe Farrell, Sean Noel Walker og Dan Oliver
  • "Spider-Man: No Way Home," Kelly Port, Chris Waegner, Scott Edelstein og Dan Sudick

Bedste animationsfilm

  • "Encanto," Jared Bush, Byron Howard, Yvett Merino og Clark Spencer
  • "Flugt," Jonas Poher Rasmussen, Monica Hellström, Signe Byrge Sørensen og Charlotte De La Gournerie
  • "Luca," Enrico Casarosa og Andrea Warren
  • "The Mitchells vs. the Machines," Mike Rianda, Phil Lord, Christopher Miller og Kurt Albrecht
  • "Raya and the Last Dragon," Don Hall, Carlos López Estrada, Osnat Shurer og Peter Del Vecho

Bedste mandlige birolle

  • Ciarán Hinds ("Belfast")
  • Troy Kotsur ("CODA")
  • Jesse Plemons ("The Power of the Dog")
  • J.K. Simmons ("Being the Ricardos")
  • Kodi Smit-McPhee ("The Power of the Dog")

Bedste internationale film

  • "Drive My Car" (Japan)
  • "Flugt" (Danmark)
  • "The Hand of God" (Italien)
  • "Lunana: A Yak in the Classroom" (Bhutan)
  • "Verdens værste menneske" (Norge)

Bedste kostumier

  • "Cruella," Jenny Beavan
  • "Cyrano," Massimo Cantini Parrini og Jacqueline Durran
  • "Dune," Jacqueline West og Robert Morgan
  • "Nightmare Alley," Luis Sequeira
  • "West Side Story," Paul Tazewell

Bedste originale manuskript

  • "Belfast," Kenneth Branagh
  • "Don’t Look Up," manuskript af Adam McKay; historie af Adam McKay og David Sirota
  • "King Richard," Zach Baylin
  • "Licorice Pizza," Paul Thomas Anderson
  • "The Worst Person in the World," Eskil Vogt og Joachim Trier

Bedste adapterede manuskript

  • "CODA," Siân Heder
  • "Drive My Car," Ryusuke Hamaguchi og Takamasa Oe
  • "Dune," Jon Spaihts, Denis Villeneuve og Eric Roth
  • "The Lost Daughter," Maggie Gyllenhaal
  • "The Power of the Dog," Jane Campion

Bedste dokumentarfilm

  • "Ascension," Jessica Kingdon, Kira Simon-Kennedy og Nathan Truesdell
  • "Attica," Stanley Nelson og Traci A. Curry
  • "Flugt," Jonas Poher Rasmussen, Monica Hellström, Signe Byrge Sørensen og Charlotte De La Gournerie
  • "Summer of Soul (…Or, When the Revolution Could Not Be Televised)," Ahmir "Questlove" Thompson, Joseph Patel, Robert Fyvolent og David Dinerstein
  • "Writing With Fire," Rintu Thomas og Sushmit Ghosh

Bedste sang

  • "Be Alive" fra "King Richard," Dixson og Beyoncé Knowles-Carter
  • "Dos Oruguitas" fra "Encanto," Lin-Manuel Miranda
  • "Down To Joy" fra "Belfast," Van Morrison
  • "No Time To Die" fra "No Time to Die," Billie Eilish og Finneas O’Connell
  • "Somehow You Do" fra "Four Good Days," Diane Warren

Bedste instruktør

  • Kenneth Branagh ("Belfast")
  • Ryûsuke Hamaguchi ("Drive My Car")
  • Paul Thomas Anderson ("Licorice Pizza")
  • Jane Campion ("The Power of the Dog")
  • Steven Spielberg ("West Side Story")

Bedste mandlige hovedrolle

  • Javier Bardem ("Being the Ricardos")
  • Benedict Cumberbatch ("The Power of the Dog")
  • Andrew Garfield ("Tick, Tick … Boom!")
  • Will Smith ("King Richard")
  • Denzel Washington ("The Tragedy of Macbeth")

Bedste kvindelige hovedrolle

  • Jessica Chastain ("The Eyes of Tammy Faye")
  • Olivia Colman ("The Lost Daughter")
  • Penélope Cruz ("Parallel Mothers")
  • Nicole Kidman ("Being the Ricardos")
  • Kristen Stewart ("Spencer")

Bedste film

  • "Belfast," Laura Berwick, Kenneth Branagh, Becca Kovacik og Tamar Thomas
  • "CODA," Philippe Rousselet, Fabrice Gianfermi og Patrick Wachsberger
  • "Don’t Look Up," Adam McKay og Kevin Messick
  • "Drive My Car," Teruhisa Yamamoto
  • "Dune," Mary Parent, Denis Villeneuve og Cale Boyter
  • "King Richard," Tim White, Trevor White og Will Smith
  • "Licorice Pizza," Sara Murphy, Adam Somner og Paul Thomas Anderson
  • "Nightmare Alley," Guillermo del Toro, J. Miles Dale og Bradley Cooper
  • "The Power of the Dog," Jane Campion, Tanya Seghatchian, Emile Sherman, Iain Canning og Roger Frappier
  • "West Side Story," Steven Spielberg og Kristie Macosko Krieger

Kommentarer

Øv! Ingen Oscars til Danmark, da "CODA" vandt Bedste film – og Will Smith gav Chris Rock en chokerende lussing

  • ★★★★★0

    Øv, at "Flugt" ikke fik en eneste pris, men selvfølgelig ikke uventet. Men damn... har stadig hjertet helt oppe i halsen over det øjeblik med Smith og Rock.

    The Insider28-03-22 05:49

  • ★★★★★0

    Hvis det var en lussing, men det var måske mere i overført betydning ?

    Elwood28-03-22 05:52

  • ★★★★★0

    Hvis det var en lussing, men det var måske mere i overført betydning ?

    En ægte, FYSISK lussing.

    www.youtube.com/watch

    EDIT: Læs evt. også nyhedsteksten.

    The Insider28-03-22 05:56

  • 1

    Haha og Will Smith synker dybere og dybere ned pga den sind.... kvinde der ! 

    Av for pokker, tænk hvis det havde været Ricki Gervais som havde stået på scenen og lavet hans super sjove upassende jokes om hende :D

    Dalgaard28-03-22 06:18

  • 0

    Det var en meget underlig hændelse med Will Smith, men for mig ser det ud som om han slår sig på brystet, og det gør man på teater for at lægge lyd på, men måske et skuespiller refleks *hmmmm*

    Jimbo28-03-22 06:22

  • ★★★★0

    Så kan man da ikke klage over Oscars. Alle gik tilsyneladende glæde hjem. :)

    Babo28-03-22 06:29

  • ★★★★0

    Hold kæft han er et fjols Will Smith. Det er ok at blive sur, men at slå... 

    S. Rico28-03-22 06:31

  • ★★★★★★0

    Så kan man da ikke klage over Oscars. Alle gik tilsyneladende glæde hjem. :)

    Ikke Chris Rock;)

    T. Nielsen28-03-22 06:32

  • ★★★★★★0

    Hold kæft han er et fjols Will Smith. Det er ok at blive sur, men at slå... 

    Læste han fik stående bifald, da han kort efter vandt en Oscar. Er det sandt, for det lyder da helt vanvittigt?

    T. Nielsen28-03-22 06:33

  • ★★★★0

    Ikke Chris Rock;)

    Du ved ikke om han nød det inderst inde :)

    Babo28-03-22 06:40

  • ★★★★★★0

    Du ved ikke om han nød det inderst inde :)

    Det da ret syret. Så lige hele klippet på YouTube. Smith sidder og griner, ligner en der morer sig. Kort efter smækker han en lussing i hovedet på Rock og lyder og ligner en ubehagelig bølle?

    T. Nielsen28-03-22 07:09

  • ★★★0

    Hold kæft han er et fjols Will Smith. Det er ok at blive sur, men at slå... 

    enig. Har ikke set optrinnet, men at gå på scenen og stikke en flad foran alle og børn derhjemme...tsk tsk

    Ikke smart som rollemodel, mon ikke han politianmeldes for det? Det er jo fysisk vold.

    Gormanden28-03-22 07:10

  • ★★0

    Den joke var særdeles upassende.

    Jeg har respekt for både Rock og Smith

    Men at slå, er jo ikke grund nok...så hellere en verbal sviner

    Ryder66628-03-22 07:13

  • ★★★0

    enig. Har ikke set optrinnet, men at gå på scenen og stikke en flad foran alle og børn derhjemme...tsk tsk

    Ikke smart som rollemodel, mon ikke han politianmeldes for det? Det er jo fysisk vold.

    Men kan måske få nogle komikere til at reflektere over hvor hårdt man kan/bør gå til sine "ofre" - er hård mobning f.eks. ok? Handlinger har konsekvenser.

    Gormanden28-03-22 07:15

  • ★★★★★0

    Og gad vide, om Rock overhovedet kendte til Jadas lidelse. Jeg anede intet om det.

    The Insider28-03-22 07:22

  • ★★★★★★0

    Hvor kan man egentlig se CODA henne? 

    T. Nielsen28-03-22 07:28

  • ★★0

    Jeg gad godt at se Power Of The Dog, men kan ikke finde den hos laserdisken eller nogle af de platforme jeg har

    Ryder66628-03-22 07:34

  • ★★★★0

    Det da ret syret. Så lige hele klippet på YouTube. Smith sidder og griner, ligner en der morer sig. Kort efter smækker han en lussing i hovedet på Rock og lyder og ligner en ubehagelig bølle?

    Jamen enig. Giver det egentlig ikke en form for straf. ?

    Babo28-03-22 08:01

  • ★★★★0

    Hvor kan man egentlig se CODA henne? 

    Den kan lejes. Forventer ikke det store. Selvom den kan være god, tror jeg lidt det er en forglemmelig film. Men okay, man kan sige man hylder endnu en kvindelig instruktør/film. 

    Babo28-03-22 08:03

  • ★★★★★★0

    Jamen enig. Giver det egentlig ikke en form for straf. ?

    Måske hvis Rock anmelder det. Ellers ved jeg ikke om det gør?

    T. Nielsen28-03-22 08:09

  • ★★★★★★0

    Den kan lejes. Forventer ikke det store. Selvom den kan være god, tror jeg lidt det er en forglemmelig film. Men okay, man kan sige man hylder endnu en kvindelig instruktør/film. 

    Okay, det gider jeg så ikke. Takker. 

    T. Nielsen28-03-22 08:09

  • 0

    Og gad vide, om Rock overhovedet kendte til Jadas lidelse. Jeg anede intet om det.

    Under alle omstændigheder synes jeg på en eller anden måde ikke at det er så meget anderledes end alle de jokes der bliver lavet på skaldede mænds bekostning. JK Simmons tog sin joke med et smil fx. 

    Sichlau28-03-22 08:10

  • ★★★★★1

    Jeg er altid lidt ambivalent på de her episoder. På den ene side, er det sgu dejligt og livsbekræftende når mennesker reagerer i deres følelsers vold (altså når det ikke er værre end det her). At der altid skal lægges låg på alle følelser bare for at kunne gå fra en selvhøjtidelig aften med oprejst pande, gør mig altid lidt trist. Det ville måske være mere “rigtigt” at give ham en verbal lussing i stedet, men følelserne tog over og så endte det sådan. På den anden side er jeg jo lidt små-pacifistisk. Vold er (næsten) aldrig løsningen. 

    David Lund28-03-22 08:21

  • ★★★★★★0

    Coda er da er fin og rørende film, men det fortæller vist mest om et år der endnu en gang, mest er på det helt jævne.

    Wayne28-03-22 09:14

  • ★★★★★★0

    Trist scene med Smith og Rock - hører ikke hjemme, nogen steder.

    Wayne28-03-22 09:16

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen