Øv! Ingen Oscars til Danmark, da "CODA" vandt Bedste film – og Will Smith gav Chris Rock en chokerende lussing

På trods af hele fem flotte Oscar-nomineringer måtte Danmark gå tomhændet hjem fra Hollywoods største award show.

Den danske, animerede dokumentar "Flugt" vil for evigt stå i historiebøgerne som den første film, der blev Oscar-nomineret samtidigt i kategorierne Bedste internationale film, Bedste animationsfilm og Bedste dokumentarfilm.

Men her i nat, amerikansk tid, blev Jonas Poher Rasmussens allerede prisbelønnede film altså overhalet i netop de tre kategorier af hhv. forhåndsfavoritterne "Drive My Car", "Encanto" og "Summer of Soul (...Or, When the Revolution Could Not Be Televised)".

Se også: "At være flygtning er ikke en identitet, det er et livsvilkår" - interview med instruktøren bag "Flugt"

Derudover tabte den danske kortfilm "On My Mind" – nøjagtigt som bookmakerne og undertegnede spåede – til "The Long Goodbye", som er forfattet og produceret af "Sound of Metal"-stjernen Riz Ahmed.

Og den danske filmfotograf Dan Laustsen ("The Shape of Water") fik desværre heller ikke en af de prestigefyldte statuetter med hjem – i stedet blev "Dune" hædret for sin billedside. Laustsen var nomineret for sin indsats bag kameraet på Guillermo del Toros "Nightmare Alley".

Netop "Dune" blev årets helt store Oscar-sluger med hele seks priser på samvittigheden: Bedste fotografering, Bedste lyd, Bedste musik, Bedste filmklipning, Bedste scenografi og Bedste visuelle effekter.

"Dune" blev dog ikke kåret til Årets film – hovedprisen gik til det følelsesladede drama "CODA", som op til showet lå side om side med "The Power of the Dog" i Oscar-kapløbet. Således har en streaming-titel for første gang nogensinde vundet den helt store Oscar-pris.

Den nymodens western "The Power of the Dog" måtte nøjes med en sejr i kategorien Bedste instruktør: Jane Campion ("The Piano") blev således filmhistoriens blot tredje kvindelige Oscar-belønnede instruktør og i øvrigt den anden i streg ovenpå "Nomadland"-instruktøren Chloé Zhaos sejr sidste år.

Og det lykkedes søreme Zack Snyders talstærke fans at sikre, at instruktørens actionfyldte zombiefilm, "Army of the Dead", endte som den første vinder af Oscar-showets nye og såkaldte Fan-Favorite Award.

Læs også: Zack Snyder kæmper for at få "Army of the Dead" Oscar-nomineret

Derudover vandt superstjernen Will Smith sin første Oscar (ovenpå to tidligere nomineringer) for sin indsats som Williams-søstrenes far, Richard Williams, i det autentiske sportsdrama "King Richard".

Smith var også involveret i showets – og nok et af hele Oscar-historiens – mest ubehagelige, uventede øjeblikke, da komikeren Chris Rock leverede en joke om Smiths hustru, Jada Pinkett Smith – nærmere bestemt en joke om hendes korte hår, som Pinkett Smith selv har trimmet ned, fordi hun lider af pletskaldethed. Derefter gik Smith op på scenen og slog Rock i ansigtet, før Smith skrålede "hold min kones fucking navn ud af din mund!" Få minutter senere røg tv-signalet i et kort stykke tid – muligvis mens en form for fredspibe blev fundet frem i Dolby Theatre.

I sin lange, stærke takketale undskyldte en tårevædet Smith også for sit udbrud – dog uden at undskylde personligt til Chris Rock.

Og tredje gang var også lykkens gang for Jessica Chastain, der blev hyldet for sin præstation i "The Eyes of Tammy Faye".

Årets birolle-vindere var hhv. Ariana DeBose ("West Side Story") og Troy Kotsur ("CODA").

Herunder kan I se en komplet liste over årets Oscar-vindere i samtlige kategorier – vinderne er markeret med fed og kursiv:

Bedste lyd

  • "Dune," Mac Ruth, Mark Mangini, Theo Green, Doug Hemphill og Ron Bartlett
  • "Belfast," Denise Yarde, Simon Chase, James Mather og Niv Adiri
  • "No Time to Die," Simon Hayes, Oliver Tarney, James Harrison, Paul Massey og Mark Taylor
  • "The Power of the Dog," Richard Flynn, Robert Mackenzie og Tara Webb
  • "West Side Story," Tod A. Maitland, Gary Rydstrom, Brian Chumney, Andy Nelson og Shawn Murphy

Bedste korte dokumentar

  • "The Queen of Basketball," Ben Proudfoot
  • "Audible," Matt Ogens og Geoff McLean
  • "Lead Me Home," Pedro Kos og Jon Shenk
  • "Three Songs for Benazir," Elizabeth Mirzaei og Gulistan Mirzaei
  • "When We Were Bullies," Jay Rosenblatt

Bedste animerede kortfilm

  • "The Windshield Wiper," Alberto Mielgo og Leo Sanchez
  • "Affairs of the Art," Joanna Quinn og Les Mills
  • "Bestia," Hugo Covarrubias og Tevo Díaz
  • "Boxballet," Anton Dyakov
  • "Robin Robin," Dan Ojari og Mikey Please

Bedste live-action-kortfilm

  • "The Long Goodbye," Aneil Karia og Riz Ahmed
  • "Ala Kachuu – Take and Run," Maria Brendle og Nadine Lüchinger
  • "The Dress," Tadeusz Łysiak og Maciej Ślesicki
  • "On My Mind," Martin Strange-Hansen og Kim Magnusson
  • "Please Hold," K.D. Dávila og Levin Menekse

Bedste musik

  • "Dune," Hans Zimmer
  • "Don’t Look Up," Nicholas Britell
  • "Encanto," Germaine Franco
  • "Parallel Mothers," Alberto Iglesias
  • "The Power of the Dog," Jonny Greenwood

Bedste filmklipning

  • "Dune," Joe Walker
  • "Don’t Look Up," Hank Corwin
  • "King Richard", Pamela Martin
  • "The Power of the Dog," Peter Sciberras
  • "Tick, Tick…Boom!" Myron Kerstein og Andrew Weisblum

Bedste scenografi

  • "Dune," Patrice Vermette og Zsuzsanna Sipos
  • "Nightmare Alley," Tamara Deverell og Shane Vieau
  • "The Power of the Dog," Grant Major og Amber Richards
  • "The Tragedy of Macbeth," Stefan Dechant og Nancy Haigh
  • "West Side Story," Adam Stockhausen og Rena DeAngelo

Bedste makeup

  • "The Eyes of Tammy Faye," Linda Dowds, Stephanie Ingram og Justin Raleigh
  • "Coming 2 America," Mike Marino, Stacey Morris og Carla Farmer
  • "Cruella," Nadia Stacey, Naomi Donne og Julia Vernon
  • "Dune," Donald Mowat, Love Larson og Eva von Bahr
  • "House of Gucci," Göran Lundström, Anna Carin Lock og Frederic Aspiras

Bedste kvindelige birolle

  • Jessie Buckley ("The Lost Daughter")
  • Ariana DeBose ("West Side Story")
  • Judi Dench ("Belfast")
  • Kirsten Dunst ("The Power of the Dog")
  • Aunjanue Ellis ("King Richard")

BeDstE filmfotografering

  • "Dune," Greig Fraser
  • "Nightmare Alley," Dan Laustsen
  • "The Power of the Dog," Ari Wegner
  • "The Tragedy of Macbeth," Bruno Delbonnel
  • "West Side Story," Janusz Kaminski

Bedste visuelle effekter

  • "Dune," Paul Lambert, Tristan Myles, Brian Connor og Gerd Nefzer
  • "Free Guy," Swen Gillberg, Bryan Grill, Nikos Kalaitzidis og Dan Sudick
  • "No Time to Die," Charlie Noble, Joel Green, Jonathan Fawkner og Chris Corbould
  • "Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings," Christopher Townsend, Joe Farrell, Sean Noel Walker og Dan Oliver
  • "Spider-Man: No Way Home," Kelly Port, Chris Waegner, Scott Edelstein og Dan Sudick

Bedste animationsfilm

  • "Encanto," Jared Bush, Byron Howard, Yvett Merino og Clark Spencer
  • "Flugt," Jonas Poher Rasmussen, Monica Hellström, Signe Byrge Sørensen og Charlotte De La Gournerie
  • "Luca," Enrico Casarosa og Andrea Warren
  • "The Mitchells vs. the Machines," Mike Rianda, Phil Lord, Christopher Miller og Kurt Albrecht
  • "Raya and the Last Dragon," Don Hall, Carlos López Estrada, Osnat Shurer og Peter Del Vecho

Bedste mandlige birolle

  • Ciarán Hinds ("Belfast")
  • Troy Kotsur ("CODA")
  • Jesse Plemons ("The Power of the Dog")
  • J.K. Simmons ("Being the Ricardos")
  • Kodi Smit-McPhee ("The Power of the Dog")

Bedste internationale film

  • "Drive My Car" (Japan)
  • "Flugt" (Danmark)
  • "The Hand of God" (Italien)
  • "Lunana: A Yak in the Classroom" (Bhutan)
  • "Verdens værste menneske" (Norge)

Bedste kostumier

  • "Cruella," Jenny Beavan
  • "Cyrano," Massimo Cantini Parrini og Jacqueline Durran
  • "Dune," Jacqueline West og Robert Morgan
  • "Nightmare Alley," Luis Sequeira
  • "West Side Story," Paul Tazewell

Bedste originale manuskript

  • "Belfast," Kenneth Branagh
  • "Don’t Look Up," manuskript af Adam McKay; historie af Adam McKay og David Sirota
  • "King Richard," Zach Baylin
  • "Licorice Pizza," Paul Thomas Anderson
  • "The Worst Person in the World," Eskil Vogt og Joachim Trier

Bedste adapterede manuskript

  • "CODA," Siân Heder
  • "Drive My Car," Ryusuke Hamaguchi og Takamasa Oe
  • "Dune," Jon Spaihts, Denis Villeneuve og Eric Roth
  • "The Lost Daughter," Maggie Gyllenhaal
  • "The Power of the Dog," Jane Campion

Bedste dokumentarfilm

  • "Ascension," Jessica Kingdon, Kira Simon-Kennedy og Nathan Truesdell
  • "Attica," Stanley Nelson og Traci A. Curry
  • "Flugt," Jonas Poher Rasmussen, Monica Hellström, Signe Byrge Sørensen og Charlotte De La Gournerie
  • "Summer of Soul (…Or, When the Revolution Could Not Be Televised)," Ahmir "Questlove" Thompson, Joseph Patel, Robert Fyvolent og David Dinerstein
  • "Writing With Fire," Rintu Thomas og Sushmit Ghosh

Bedste sang

  • "Be Alive" fra "King Richard," Dixson og Beyoncé Knowles-Carter
  • "Dos Oruguitas" fra "Encanto," Lin-Manuel Miranda
  • "Down To Joy" fra "Belfast," Van Morrison
  • "No Time To Die" fra "No Time to Die," Billie Eilish og Finneas O’Connell
  • "Somehow You Do" fra "Four Good Days," Diane Warren

Bedste instruktør

  • Kenneth Branagh ("Belfast")
  • Ryûsuke Hamaguchi ("Drive My Car")
  • Paul Thomas Anderson ("Licorice Pizza")
  • Jane Campion ("The Power of the Dog")
  • Steven Spielberg ("West Side Story")

Bedste mandlige hovedrolle

  • Javier Bardem ("Being the Ricardos")
  • Benedict Cumberbatch ("The Power of the Dog")
  • Andrew Garfield ("Tick, Tick … Boom!")
  • Will Smith ("King Richard")
  • Denzel Washington ("The Tragedy of Macbeth")

Bedste kvindelige hovedrolle

  • Jessica Chastain ("The Eyes of Tammy Faye")
  • Olivia Colman ("The Lost Daughter")
  • Penélope Cruz ("Parallel Mothers")
  • Nicole Kidman ("Being the Ricardos")
  • Kristen Stewart ("Spencer")

Bedste film

  • "Belfast," Laura Berwick, Kenneth Branagh, Becca Kovacik og Tamar Thomas
  • "CODA," Philippe Rousselet, Fabrice Gianfermi og Patrick Wachsberger
  • "Don’t Look Up," Adam McKay og Kevin Messick
  • "Drive My Car," Teruhisa Yamamoto
  • "Dune," Mary Parent, Denis Villeneuve og Cale Boyter
  • "King Richard," Tim White, Trevor White og Will Smith
  • "Licorice Pizza," Sara Murphy, Adam Somner og Paul Thomas Anderson
  • "Nightmare Alley," Guillermo del Toro, J. Miles Dale og Bradley Cooper
  • "The Power of the Dog," Jane Campion, Tanya Seghatchian, Emile Sherman, Iain Canning og Roger Frappier
  • "West Side Story," Steven Spielberg og Kristie Macosko Krieger

Kommentarer

Øv! Ingen Oscars til Danmark, da "CODA" vandt Bedste film – og Will Smith gav Chris Rock en chokerende lussing

  • ★★★★4

    Uanset hvor upassende Chris Rock's joke var, så bør der være en konsekvens for Will Smith. Jeg synes han skal have frataget sin Oscar. Og jeg heppede endda på ham før showet.

    S. Rico28-03-22 09:16

  • ★★★★★★2

    Uanset hvor upassende Chris Rock's joke var, så bør der være en konsekvens for Will Smith. Jeg synes han skal have frataget sin Oscar. Og jeg heppede endda på ham før showet.

    Jeg synes vi skal forlange omkamp - i en boksering.

    Men helt enig, verbalt var det måske utilgiveligt hvad Rock sagde - men vold er bare et totalt no-go.

    Wayne28-03-22 09:24

  • ★★★★1

    Jeg synes også han skal fratages. 

    Babo28-03-22 09:26

  • ★★★★★★1

    Jeg synes det var ret uværdigt og den sympati Smith kunne have fået herfra, for at undsige en for ham upassende joke, den mistede han da han tyede til vold. 

    T. Nielsen28-03-22 09:33

  • 0

    Er jeg den eneste, som synes situationen eskalerer EKSTREMT hurtigt. Will Smith griner af joken og 7-8 sekunder efter, tramper han op på scenen?

    Tydeligt at Jada ikke synes det var sjovt. Satme hurtigt hendes reaktion får Will Smith fra grin til lussing....

    Man ender desværre med at overanalysere, for jeg har da før tænkt, at Jada og Smiths forhold virker lidt giftigt? Kan huske det der runde bord halløj, hvor Will Smith skulle sidde og høre om hendes forhold med en anden, og alt han gjorde forkert i den periode... Wow. Det var syret. 

    Og så ved jeg sgu ikke hvad jeg skal tænke om det... Han får jo selv lov til at stå, og modtage en pris, efter at have gjort noget lettere idiotisk. Men er det straf nok? Han modtager den tydeligt med en bitter smag. 

    Og som mediestunt, vil det da være det største selvmål længe, tænker jeg? Det kan jeg slet ikke se, at nogen ville gå med til. Så tænker det er ret reelt?

    Gladiator28-03-22 09:36

  • 0

    Jeg gad godt at se Power Of The Dog, men kan ikke finde den hos laserdisken eller nogle af de platforme jeg har

    Netflix

    PatrickJane28-03-22 10:14

  • ★★0

    Netflix

    Takker, har nok bare overset den. 

    Filmen skal ses i aften

    Ryder66628-03-22 10:49

  • 2

    Jeg er altid lidt ambivalent på de her episoder. På den ene side, er det sgu dejligt og livsbekræftende når mennesker reagerer i deres følelsers vold (altså når det ikke er værre end det her). At der altid skal lægges låg på alle følelser bare for at kunne gå fra en selvhøjtidelig aften med oprejst pande, gør mig altid lidt trist. Det ville måske være mere “rigtigt” at give ham en verbal lussing i stedet, men følelserne tog over og så endte det sådan. På den anden side er jeg jo lidt små-pacifistisk. Vold er (næsten) aldrig løsningen. 

    Som når manden tæver sin kone...?

    On Topic:

    Tydeligt, at det er skuespil. Hele Rock's positur, det teateragtige kropssprog fra Smith. Jeg har spillet dilletant, der var mere overbevisende.

    Derudover er den en underlig flad joke, som Rock kunne skrive - og levere - meget skarpere. Men hvorfor overhovedet gå efter JPS? Hvem er hun? Hvorfor er hun relevant/aktuel? GI Jane 2? Det er en gammel mand, der har skrevet den vittighed, for hvem fanden kan huske GI Jane?

    Et barnligt forsøg på at give Oscar noget (tiltrængt) omtale.

    nwinther28-03-22 12:07

  • ★★★★0

    Skuespil ? Så er det da en syg joke. 

    Babo28-03-22 12:31

  • ★★★★★3

    Skuespil ? Så er det da en syg joke. 

    Det var det ikke. Undlad at fodre trolden eller at give næring til konspiratorisk pis.

    The Insider28-03-22 12:36

  • ★★★★1

    Det var det ikke. Undlad at fodre trolden eller at give næring til konspiratorisk pis.

    Åh tak for advarslen 

    Babo28-03-22 12:39

  • ★★★★★★0

    Det var det ikke. Undlad at fodre trolden eller at give næring til konspiratorisk pis.

    Læste ellers lige en anden konspiration, der gjorde joken mere subtil og personlig. Læste at GI Jane er et homoseksuelt ikon og at Will Smitt og fruen begge i virkeligheden er homoseksuelle, så ægteskabet skal skjule dette. Men at de dog holder af hinanden venskabeligt. Så Smith har opfattet det som en provokation omkring dette. Køber dog ikke sådanne historier. Fandt den bare pudsig.

    T. Nielsen28-03-22 12:46

  • ★★★★★0

    Læste ellers lige en anden konspiration, der gjorde joken mere subtil og personlig. Læste at GI Jane er et homoseksuelt ikon og at Will Smitt og fruen begge i virkeligheden er homoseksuelle, så ægteskabet skal skjule dette. Men at de dog holder af hinanden venskabeligt. Så Smith har opfattet det som en provokation omkring dette. Køber dog ikke sådanne historier. Fandt den bare pudsig.

    LOOOOOOOL.

    The Insider28-03-22 12:49

  • ★★★★1

    I stedet for at få en Oscar efterfølgende burde politiet have anholdt Will Smith på stedet for assault.

    Man må gå ud fra, at der er politi til stede ved uddelingen, men de har nok også været i tvivl, om det var et stunt. Det bør i hvert fald få konsekvenser for ham.

    chandler7528-03-22 12:55

  • ★★★★★0

    Rock har allerede fastslået, at han ikke vil “press charges”, så det får ikke umiddelbart nogen juridiske konsekvenser.

    The Insider28-03-22 12:57

  • ★★★★1

    Rock har allerede fastslået, at han ikke vil “press charges”, så det får ikke umiddelbart nogen juridiske konsekvenser.

    Smith bør som minimum udelukkes fra næste uddeling eller lign.

    chandler7528-03-22 12:58

  • ★★★★★0

    Hvorom alting er, så kan jeg levende forestille mig, at de to mænd laver en fredspibe-sketch til næste års show. Jeg tænker, det er små 90% sandsynligt.

    The Insider28-03-22 13:00

  • ★★★★★1

    Det var ret tydeligt at se på Chris Rock reaktion (især hans øjne) - efter at han fik en syngende lussing af Will Smith, der var så kraftfuld at Rock næsten mistede balancen - at det på ingen måde var skuespil fra nogen af parternes side.

    Selve GI Jane joken synes jeg var temmelig harmløs. Ja, Jada Pinket-Smith lider af en autoimun sygdom der gør, at hun taber håret og det kan jeg sådan set sagtens forstå, at hun er irriteret og frustreret over. Men det er altså heller ikke værre end det. Det er trods alt ikke kræft eller en anden forfærdelig sygdom, hun lider af. 

    Will Smiths handling herpå ser jeg derfor som en klar overreaktion, og hele joken og utilfredheden over den kunne og burde været håndteret på en verbal måde, han kunnet have givet udtryk for under sin takketale.

    At vade hele vejen op på scenen og slå Chris Rock så hårdt i ansigtet at det tangerer et knytnæveslag er helt ude i hampen, ligesom de efterfølgende underforståede trusler også var det. Den slags voldelig opførsel bør naturligvis have en klar konsekvens og Smith burde blive anmeldt for vold og desuden få frataget sin Oscar.

    Desværre set det ikke ud til at få nogen konsekvenser for ham, for Chris Rock har ikke tænkt sig at anmelde ham for vold og Oscar akademiet lader heller ikke til at ville foretage sig yderligere trods en kryptisk udmelding om, at de tager klar afstand fra vold af enhver slags.

    Hvis de gør det, bør det naturligvis også få konsekvenser for Smith for ellers er de ord komplet ligegyldige og klinger ufattelig hult. 

    NightHawk28-03-22 13:03

  • ★★0

    Jeg synes dog at det er stort af Rock, at han ikke har politianmeldt Smith, så måske han har indset at det var forkert.

    Ryder66628-03-22 13:05

  • 1

    Hvorom alting er, så kan jeg levende forestille mig, at de to mænd laver en fredspibe-sketch til næste års show. Jeg tænker, det er små 90% sandsynligt.

    Visse-vasse, en battle-rap.

    The Fresh Prince vs. MC Gusto!

    Lord Nikon28-03-22 13:08

  • ★★★★★0

    Som når manden tæver sin kone...?

    Kan du præcisere, hvad du mener?

    David Lund28-03-22 13:11

  • ★★★★0

    Kan du præcisere, hvad du mener?

    Jeg gætter på, at det var kommentaren om at "På den ene side, er det sgu dejligt og livsbekræftende når mennesker reagerer i deres følelsers vold"

    chandler7528-03-22 13:19

  • ★★★★★1

    Kan du præcisere, hvad du mener?

    Don’t feed the troll.

    The Insider28-03-22 13:21

  • ★★★★★0

    Maria Månson fra DR og Claus Christensen fra Ekko har også kommenteret på volds-episoden og jeg er meget enig med dem. 

    www.dr.dk/nyheder/kultur/filmekspert-om-overfald-paa-oscar-scenen-det-er-jo-vold-aaben-skaerm-det-er

    NightHawk28-03-22 13:24

  • ★★★★★1

    Jeg gætter på, at det var kommentaren om at "På den ene side, er det sgu dejligt og livsbekræftende når mennesker reagerer i deres følelsers vold"

    Ah. Men det rigtige citat er jo “"På den ene side, er det sgu dejligt og livsbekræftende når mennesker reagerer i deres følelsers vold (altså når det ikke er være end det her)”. Så enten har fyren læst forkert og taget ordene ud af kontekst, ellers er det jo netop en troll, som Johan er inde på. 

    Modsat NightHawk synes jeg ikke slaget så voldsomt ud. Chris Rock mister ikke fatningen og kan svare igen på meget kort tid. 

    But don’t get me wrong - Oscars er naturligvis et program, hvor den slags bare ikke bør ske overhovedet. Måske værtens materiale lige skal gennemlæses først i fremtiden, så det ikke sker igen. For man laver sgu ikke sjov med en syg person på den måde på globalt TV i bedste sendetid. Hun har det ikke nemt, og det har hun givet udtryk for tidligere.

    Med det sagt håber jeg, at det får nogle konsekvenser for Will Smith. At fratage mandens Oscar er jeg helt imod, da kunsten og kunstneren bør adskilles såvidt som muligt, men jeg synes da Chris Rock burde politianmelde manden.

    David Lund28-03-22 13:31

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen