Ikke specielt overraskende, Sony har ikke lavet en god live-action superheltefilm på egen hånd. siden Spider-Man 2. Givet, jeg har ikke set Venom 2, men den første var godt nok noget lort, nok den dårligste film fra 2018 som jeg har set.
Anmeldelse: Morbius
Til trods for, at vampyrer er omdrejningspunktet, er Daniel Espinosas anti-superheltefilm en blodfattig affære.
Med "Venom" fra 2018 lancerede Sony Pictures deres egen filmunivers, der i august 2021 blev døbt "Sony's Spider-Man Universe" (eller SSU). Hidtil har dette ført til førnævnte film og opfølgeren "Venom: Let There Be Carnage" fra sidste år. Trods dårlige anmeldelser har begge film været en succes hos publikum. Nu introducerer Sony en ny karakter til SSU med "Morbius".
Siden barnsben har Dr. Michael Morbius (Jared Leto) lidt af en sjælden blodsygdom. Som voksen dedikerer han al sin tid på at finde en kur, hvor forskningen finansieres af hans bedste ven, Milo (Matt Smith), der lider af samme sygdom. Men da Morbius opdager en kur, forvandles forskeren til en hensynsløs vampyr, der ikke kan overleve uden blod. Milo er dog ligeglad med bivirkningerne, og snart er de to venner ikke så tætte mere.
Sonys seneste tilføjelse til SSU er en standard oprindelseshistorie. Hvor (anti-)helten får nye kræfter og skal lære at kontrollere dem, samt de personlige konsekvenser, der følger. På denne front tilføjer "Morbius" intet nyt. Bevares, den dybe tallerken behøves ikke at blive genopfundet. Klichéer kan bestå, hvis karaktererne er værd at følge. Men dette er manuskriptforfatterne Matt Sazama og Burk Sharpless ikke interesseret i.
I "Morbius" finder begivenheder sted uden dybdegående forklaringer. Ting sker bare ud af det blå. Såsom når Morbius opdager nye kræfter, uden at der hentydes til, hvordan præcis han opnår det. Derudover gives der aldrig en grund til at holde af karaktererne, der alle som én er endimensionelle. I stedet må publikum tage til takke med actionsekvenser, der har en fetish for korte slowmotion-sekvenser. Af den slags, hvor filmskaberne skriger: "Årh hvad!! Se hvor cool det er?!!". For slet ikke at tale om at til trods for, at vampyrer er omdrejningspunktet, er Daniel Espinosas film en blodfattig affære.
Præcis som Dr. Morbius er ellers altid excentriske Jared Leto overraskende anonym. Hvilket kan siges om det meste af besætningen. Det er dog ikke deres skyld – de har simpelthen ikke nok at arbejde med. Enten skal de reagere på optrin af forskellig art, forsøge at være kække (hvilket Leto dog lykkes med at være en gang eller to) eller slås i slow motion. Matt Smith kommer bedst igennem løjerne. Til tider overspiller han i sådan en grad, at "Morbius" kommer nogenlunde i nærheden af, hvad man kan betegne som underholdning. Det sker dog ikke ofte nok til, at oplevelsen rent faktisk ér underholdende.
Der findes værre film end "Morbius". Det ændrer dog ikke på, at filmen er komplet intetsigende. Eneste eksistensgrundlag virker til at være, at Sony vil have deres udgave af MCU, hvor det er på tide at bringe nye karakterer på banen, hvor publikum stadig ikke har set skyggen af nabolagets venlige Spider-Man. Tre film inde har Sony stadig ikke overbevist med SSU.
