Forum - Forum-tråd: Paramount +

Paramount +

  • 0

    Er der nogen herinde, der har abonnement på Paramount +? I så fald, er alle de nye Star Trek-serier derpå, eller er de stadig spredt udover Netflix og Amazon i Europa? Jeg tænker på Discovery og Picard, og lige om lidt Strange New Worlds.

    Og er der andet fornuftigt på?

    Lord Nikon 7-04-22 11:51

  • ★★★★0

    Så vidt jeg husker, er det kun ST Discovery, der ligger på Paramount+.

    Picard og Lower Decks kan du finde på Prime Video, mens alle de gamle ST serier stadig ligger på Netflix.

    Paramount+ er generel en noget sløj omgang. Der er ikke meget at komme efter. Til gengæld er det billigt. Jeg fik et årsabonnement for kun 29 kr. ialt for 12 måneder. Et tilbud der tilfældigvis dukkede op på Apple TV boksen.

    S. Rico 7-04-22 12:09

  • 0

    Tak for svar.

    Jeg overvejede at købe et abonnement for at se Star Trek TMP i den nye 4K-udgave og så få set nogle af de nye serier også, men jeg gider ikke at købe tre forskellige tjenester for det.

    Lord Nikon 7-04-22 12:14

  • ★★★★★★0

    Så vidt jeg husker, er det kun ST Discovery

    Du husker korrekt. Der er et par af filmene (den nye Star Trek og så Into Darkness, samt Nemesis), men kun 3 stk, underligt nok og så Discovery. Så er der en animeret serier der hedder Star Trek: Prodigy. 

    Ja og udover det, er der generelt langt mellem de spændende titler og serier synes jeg. Yellowstone, 1883 og Mayor Of Kingstown er dog solide serier og så er der et par nyere kendte filmtitler, som f.eks. A Quite Place 2. 

    T. Nielsen 7-04-22 12:32

  • ★★★0

    Sådan synes jeg generelt det er med de streamingtjenester. Det handler jo nok om at alle vil skumme fløden på streamingens popularitet og derfor er indholdet nu spredt ud på mange tjenester, hvor vi gamle dage kunne klare os med Netflix og Hulu. Selv Netflix har jeg i dag problemer med at finde noget at se på. Klare mig med at skifte lidt rundt imellem de forskellige og nappe 14 dages gratis prøveperiode her og der. DRs tjeneste ligger indimellem også noget interessant på og det betaler vi jo til over skatten.

    Aranyhajú Nyárszépe 7-04-22 12:57

  • ★★★★★★0

    Det har du helt ret i. Smørret er smurt ud over et alt for stort stykke brød, til at man kan smage det;-)

    T. Nielsen 7-04-22 13:02

  • ★★★★★0

    Jeg kunne rigtig godt lide Yellowjackets også, men der er langt imellem, at der dukker nyt og spændende op.

    David Lund 7-04-22 13:05

  • 1

    Takker for svarene.

    Jeg synes dog at folk romantiserer de "gamle dage" med Netflix, den amerikanske udgave selvfølgelig. Da Netflix var kongen, havde de mindre end 1% af alle film der er produceret nogensinde (estimeret tal). Der er helt sikkert filmsamlere på dette forum, der har flere film i deres private samling, end Netflix havde til rådighed på streaming og de samlinger er sikkert mere varieret, da de helt sikkert også har en god procentdel af ikke-amerikanske film.

    Lord Nikon 7-04-22 13:40

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen