Anmeldelse: Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder

Mads Mikkelsen og Jude Law slår gnister i overraskende vellykket tredje kapitel i Harry Potter-spin-off.

Efter sidste Harry Potter-film i 2011 strøg over lærredet, efterlod det magiske univers et stort, sort hul. Ikke alene i den enorme fanskare. Warner Bros. stod også tilbage med tomme regneark og rettighederne til en franchise, der havde udtømt sit potentiale og med mange milliarder i indtægter. Dog gik der ikke mere end fem år, før der blev fremtryllet en løsning. J.K. Rowlings "Fantastiske skabninger og hvor de findes", et opslagsværk med fantasifulde væsner fra universet, som også eksisterer i selve Hogwarts troldmandsskole, fandt vej som filmatiseringer med nu tredje, og suverænt bedste, film i rækken.

Professor Albus Dumbledore (Jude Law) har fået færten af, at den magtfulde og onde troldmand, Gellert Grindelwald (Mads Mikkelsen), forsøger at overtage magten over troldmandsverdenen og destruere den ikke-magiske. Da Dumbedore ikke kan stoppe ham alene, får magizoologen Newt Scamander (Eddie Redmayne) ansvaret for at lede et hold mod Grindelwalds hastigt voksende skare af tilhængere. Spørgsmålet er, at når der er så meget på spil, hvor længe kan Dumbledore fortsat holde sig på sidelinjen?

Modsat Harry Potter-filmatiseringerne er "Fantastiske skabninger og hvor de findes"-filmene skrevet direkte til filmmediet af J.K. Rowling. Manuskripterne er endda udkommet som bøger efterfølgende. Netop fordi Rowling ikke havde den nødvendige baggrund og rutine i filmhåndværket, kunne det mærkes på slutproduktet. Særligt det andet kapitel, "Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser", blev haglet ned af kritikere og fans – med rette. Kritikken er tydeligvis taget til efterretning, og den rutinerede Harry Potter-manuskriptforfatter Steve Klove er kommet med på holdet. Og puf! "Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmelighed" har med et trylleslag givet nyt blod til en udpint franchise.

Selvfølgeligt er det en utaknemmelig opgave at fremmane en helt ny spin off-serie ud fra en allerede eksisterende og mere end veletableret franchise. Vel at mærke i ét af de mest elskede bog- OG filmuniverser overhovedet. Men "Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmelighed" overrasker positivt. David Yates, der stort set har baseret hele sin karriere på at instruere "Harry Potter og Fantastiske skabninger"-film, overrasker med en underholdende, eventyrlig og ikke mindst anderledes samfundsbevidst eventyrfilm. Væk er Johnny Depp, der i rollen som superskurken Grindelwald i de foregående film var symptomatisk for den teatralske og ikke synderligt troværdige og manglen på den nødvendige mystiske tone. I stedet har Mads Mikkelsen taget over. Selv set uden danske briller gør Mikkelsen rollen bedre og mere balanceret som afdæmpet, snu og ikke mindst mere kynisk og fascistisk megaloman. Overfor altid gode Jude Law som Dumbledore er de essentielle spændinger og synergien endeligt faldet på plads. Samspillet mellem Mikkelsen og Law slår ganske enkelt gnister. Det er, som om den danske stjernes tilstedeværelse i sig selv har påvirket stemnings- og undertoner. Selv Eddie Redmayne som Newt Scamander er knapt så overspillet og dét mere tilpas i rollen. Tak, Steve Klove!  

Tages de danske briller helt af, lykkes den nye retning også, fordi universet åbner dét mere op. Ganske vist er det klassiske virkemidler i eventyrfilm, at kloden skal rejses skråt på kryds og tværs. I den såkaldte Wizarding World, franchise-betegnelsen for Rowlings univers, holdes vi typisk enten i den magiske verden, England eller New York, mens nu Bhutan og Berlin også indlemmes. Inklusive asiatiske fabeldyr, hvor en gigantisk manticore, den mindst børnevenlige skabning i universet hidtil, bidrager til overraskende befriende blodige og brutale sekvenser. For "Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmelighed" er mere voksen i sit udtryk og det mere heist’et end de to foregående film. De hurtigt fortalte kupfilm-elementer tager indimellem overhånd, selvom tungen overvejende holdes lige i munden, når trådene forsøges hækles sammen mellem kompleks handling, det store persongalleri, de tidligere "Fantastiske skabninger"-film – og formentlig to fremtidige. Magien, der gjorde en håndfuld af Harry Potter-filmene så eventyrligt underholdende, synes at være tilbage i "Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmelighed".

Ja-ja, lad os kalde det Mads Mikkelsen-effekten, når nu "Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmelighed" rent faktisk er en virkeligt underholdende og medrivende eventyrfilm. Visse ændringer, såsom at udskifte Johnny Depp med Mikkelsen, har spidset universet an og gjort underværker for J.K. Rowlings populære Wizarding World-franchise, der ovenpå forgængeren føltes mere død end levende. For tredje del i spin off-serien er modnet og blevet dét mere modig – og står på vippen til en stjerne ekstra ved gensyn.