X Factor (sæson 2022)
Jeg har fulgt med lige fra starten i 2008 og ser det udelukkende for musikkens skyld. Det er desværre ofte ikke de bedste sangere, som kommer langt i konkurrencen. Og i år har nok været den sløjeste omgang overhovedet gennem alle årene. I hvert fald rent vokal og sangmæssigt.
Det så man især på grupperne, hvor alle de gode duoer blev sorteret fra til fordel for nogle, som måske havde X factor, men som overhovedet ikke kunne synge.
Aldrig har jeg været så glad for mit TV2 Play abonnement. For det gjorde at jeg kunne spole nemt og hurtigt forbi alle de kedelige og karaokeagtige sangpræstationer.
Al respekt til vinderen, som tydeligvis har et stort talent. Men der var godt nok mange dygtige vokalister, som blev sorteret fra undervejs før live-shows'ene.
★★☆☆☆☆
Jeg er nok et hak mere positiv end dig, familien sidder troligt foran alteret og ser det direkte, når vi ikke skal andet.
Det jeg er mest træt af er det påklistrede drama dommerne imellem.
Jeg ser det som ren underholdning - der er jo kun 2-3 stykker over alle sæsoner som reelt har fået en karriere, med basis i programmet.
Enig i at der røg nogle oplagte talenter - men det skader ikke deres karriere at de ikke er med i selve showet - se bare Andreas Odbjerg…
Det handler også om kemi, om dommerne har lyst til at bruge de mange måneder sammen med dem.
Og så er folk jo også uenige om hvad god smag/lyd er ;-)