King Solomon's Mines (1985)
B-film selskabet Cannon og instruktør J. Lee Thompson har her leveret en nærmest tøjlesløs og lettere anarkistisk underholdende version af H. Rider Haggard’s berømte bogklassiker.
Filmen vil mere være Indiana Jones end sit ophav og absolut ikke en alvorlig version af slagsen. Det er kulørt nonsens fra ende til anden, en spoof af en eventyrfilm, hvor eventyreren Allan Quatermain hyres af en ung kvinde (der mod slut optræder i hotpants og læderstøvler, hvilket fortæller lidt om niveauet), for at finde hendes far, der er forsvundet i Afrika på jagt efter Solomons miner.
Der sker stort set noget fra start til slut uden stop. Af den grund er det også svært at kede sig, på trods af filmens diskutable kvaliteter.
Man kan også beskylde filmen for at være både racistisk og fordomsfuld. Det er den dog mod både afrikanere, blondiner, kvinder, tyrkere, tyskere og stort set samtlige andre der optræder i den.
Thompson iscenesætter det hele noget ujævnt, men i glimt fornægter hans evner for at levere medrivende action sig ikke. Det ændrer dog ikke på at det hele er proppet med pinlige indfald, uigennemtænkte situationer og adskillig tvivlsomme effekter og det i en sådan grad, at jeg vil påstå, at jeg kunne forsvare at rate filmen med 1/10.
Men da jeg er så gennemført pragtfuldt underholdt og det næsten konstant, så får en altså en bet mere. Filmen leverer nemlig i et rasende tempo, hvor vores helte kastes fra den ene begivenhed til den anden, med få undtagelser, som da de begynder at elske i en stor gryde med en løve som tilskuer (jeps!).
I hovedrollen er Richard Chamberlain’s evner som helt måske også lidt tvivlsomme, men han fungerer bedre end jeg ville have troet muligt. Sharon Stone i den anden hovedrolle, spiller absolut rædselsfuldt i en rædselsfuld morsom rolle.
Endnu sjovere er dog Herbert Lom og John Rhys-Davies, hvor jeg især skreg af grin over Lom som tysk officer og pinagtig ondskabsfuld skurk.
Bedømmelse: 7/10